Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

More documents

Recommendations

Info

Spørgsmålet om den amerikanske base på Island optog Moskva meget. Da udenrigsminister Andrej Gromyko i 1956 var på besøg i Danmark, holdt han en tale i Studenterforeningen i København. Han erklærede ved denne lejlighed, at Sovjetunionen sympatiserede med det islandske folks bestræbelser på at gøre op med ”ulige aftaler”, som krænkede Islands suverænitet. H.C. Hansens hemmelige brev om USA-Grønland-Danmark. Den 16. november 1957 skrev den danske statsminister H.C. Hansen et fortroligt brev til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Petersen. Statsministerens brev, som først blev offentligt kendt i 1995, gav i realiteten grønt lys for amerikanske kernevåben på Grønland. ccx Af akter i udenrigsministeriets arkiv - bl.a. nogle notitser fra juni og oktober 1959 om oplagring af atomammunition på Thule-basen – fremgår det, at den danske regering ikke havde ment, at danske myndigheder burde efterforske, om der fra tid til anden eller konstant var oplagret atomammunition inden for de af amerikanerne drevne forsvarsområder (baser). Det fremgår desuden at de udenrigsministerielle notitser, at der var atomammunition til Nike-raketterne på Thule-basen – dvs. på dansk territorium. Dette forhold giver anledning til at stille spørgsmålet, om der også på Færøerne var militære anlæg, hvis opførelse og funktion var i modstrid med Danmarks officielle sikkerhedspolitik. Spørgsmålet bliver behandlet i 14. Ekskurs: USA-NATO-Danmark-Færøerne og Bilag: Militære anlæg på Færøerne under Den kolde Krig. Færøerne i Sovjetunionens sikkerhedspolitiske og militære strategi i 1960´erne til 1980´erne vil blive behandlet i kapitel 9 og vil også blive diskuteret i Bilag: Militære anlæg på Færøerne under Den kolde Krig. ccx UM 105 Dan 6. Notits 20.1.1964 af Frellesvig. 76
08. Sovjetunionens syn på Færøerne Indledning Moskvas overvejelser under 2. Verdenskrig om Danmark og Færøerne som en del af det danske rige er allerede blevet kort berørt i kapitel 7. Det fortrolige sovjetiske kildemateriale, som har været tilgængeligt for denne undersøgelse, tyder på, at Sovjetunionen generelt var interesseret i, at det danske rigsfællesskab blev opretholdt som ”det mindste onde” set fra Kreml. Umiddelbart kunne man måske forestille sig, at Kreml med sin ”antiimperialisme”, sin interesse i kolonial frigørelse uden for det sovjetiske imperium og sine mange appeller til lande og nationer i Den tredje Verden om at bryde med og frigøre sig for det ”imperialistiske” Vesten også ville være interesseret i, at Færøerne frigjorde sig fra og brød fuldstændig med Danmark. Det modsatte var imidlertid tilfældet: Sovjetunionen ønskede tværtimod, at Færøerne forblev som en del af rigsfællesskabet. Vi skal senere se en række eksempler på denne grundlæggende indstilling, som baserer sig på kildemateriale fra sovjetiske arkiver. De fortrolige vidnesbyrd støttes af offentliggjorte ytringer. Her skal blot foreløbig anføres et enkelt sovjetisk vidnesbyrd, der så klart som man kan ønske sig det, argumenterer for, at en færøsk løsrivelse ikke ville være i Færøernes egen interesse. Oversat til klart sprog betød det, at færøsk suverænitet ikke var i Sovjetunionens interesse og derfor ikke skulle støttes. Sovjetisk forsker om færøsk national befrielsesbevægelse. Det drejer sig om en åben kilde, nemlig en sovjetisk forskers artikel i et sovjetisk værk, der blev offentliggjort i 1970. Den pågældende forsker, G.I. Anokhin, forsøgte at beskrive det, han kaldte "den nationale befrielsesbevægelse" på Færøerne. ccxi Man kan ikke sige, at den sovjetiske forsker var særlig godt informeret om hverken løsrivelsesbevægelsen eller Færøernes de facto integrering i NATO´s militære forsvarssystem. Anokhin havde aldrig været på Færøerne, og vist heller ikke i Danmark, da han skrev sin artikel. Desuden havde han, som han selv beretter, haft store problemer med at få adgang til relevant litteratur om Færøerne på sovjetiske biblioteker. Kun i forbifarten omtalte han oprettelsen af en radarstation nord for Thorshavn, men uden at kende til stationens militære betydning. Han kendte heller ikke forskel på civilforsvar og hjemmeværn og mente, at Thorshavn skulle omdannes til en ”base” for den danske orlogsflåde. Anokhin var meget optaget af Tjodveldisflokken (republikanerne) og af den ledende republikaner Erlendur Patursson. Men i denne forbindelse er det af mindre interesse, hvor godt eller dårligt den sovjetiske forsker var informeret. Det er noget ganske andet, der er afgørende, og som gør den sovjetiske forskers artikel interessant. Artiklen om Færøerne havde som alle andre sovjetiske tryksager været gennem den sovjetiske censur. Det betød, at de synspunkter, der blev fremsat i artiklen, var i overensstemmelse med den sovjetiske partistats syn på Færøerne og øernes forhold til Danmark og rigsfællesskabet. Anokhin advarede umisforståeligt færingerne imod Færøernes løsrivelse fra rigsfællesskabet med Danmark. Hvis færingerne erklærede sig for selvstændige, ville de ifølge den sovjetiske forsker isolere sig fra verdenskulturen. Og han konkluderede: ccxi ??????, ?.?.: «? ????????? ???????????? ?????????? ?????? ? ????????????? ?? ? ?????? ???????????- ???????????????? ???? ????», ? .? . ???????? ? ??.: ?????????? ???????? ? ??????? ??????? ??? ?????? (? ????? 1970), s. 276-277. 77
Page 1 and 2:
Føroyar undir kalda krígnum (1945
Page 3 and 4:
08. Sovjetunionens syn på Færøer
Page 5 and 6:
02. Indledning I december 2000 modt
Page 7 and 8:
arkiver eller på anden måde har h
Page 9 and 10:
Dokumentationsdepartement, som så
Page 11 and 12:
Fra lignende, fortrolige sovjetiske
Page 13 and 14:
sikkerhedspolitiske spørgsmål, og
Page 15 and 16:
Der var ingen danske kamptropper p
Page 17 and 18:
Sovjetunionen førte udenrigspoliti
Page 19 and 20:
Redegørelsen slog fast, at Færøe
Page 21 and 22:
anbefalet, at [forsvars]ministrene
Page 23 and 24:
udnytter Færøerne til [at udøve]
Page 25 and 26: Færøerne og Danmark efter 2. Verd
Page 27 and 28: Den danske amtmand benyttede lejlig
Page 29 and 30: epræsenteret ved samtlige årlige
Page 31 and 32: tjent med, at landet ikke var med i
Page 33 and 34: 05. NATO og Færøerne ”Det er i
Page 35 and 36: forsvarsministeren gennem Ritzaus B
Page 37 and 38: Det hører dog med til billedet, at
Page 39 and 40: omfattende Færøerne efter Forsvar
Page 41 and 42: land- og søterritorium. I februar
Page 43 and 44: Den første af disse lagtingsvedtag
Page 45 and 46: I december 1964 rejste selvstyrelan
Page 47 and 48: Dansk orientering om de militære a
Page 49 and 50: også under en storkrig. Radarstati
Page 51 and 52: Efter at udenrigsministeren - der f
Page 53 and 54: fuldtonende nej. Lagtinget var ikke
Page 55 and 56: piger end med at bekæmpe de britis
Page 57 and 58: Men i de overvejelser, som man gjor
Page 59 and 60: 07. Færøerne i Sovjetunionens og
Page 61 and 62: overbevisning sige, at de englænde
Page 63 and 64: Moskva var overvejende interesseret
Page 65 and 66: Over for USA´s ønske om at overta
Page 67 and 68: overtage og bemande de meteorologis
Page 69 and 70: mulighed ikke afvises, at der under
Page 71 and 72: Knap et år senere, i august 1948,
Page 73 and 74: USA fik også senere sin vilje med
Page 75: Færøerne. ccvi New Times havde t
Page 79 and 80: Blandt de politiske partier var opm
Page 81 and 82: analysen. ccxvi Jelsukov var en meg
Page 83 and 84: Den sovjetiske rapport omtalte Samb
Page 85 and 86: men med et selvstændigt Færøerne
Page 87 and 88: og svanger med vidtgående følger
Page 89 and 90: ansvarlig for rigets samlede udenri
Page 91 and 92: I 1980 foranstaltede den sovjetiske
Page 93 and 94: Sovjetunionens ønske om base for f
Page 95 and 96: kul inden for Færøernes søterrit
Page 97 and 98: Derpå lod Bulganin hele spørgsmå
Page 99 and 100: operationer i området mellem 12 s
Page 101 and 102: at opspore fiskeforekomster systema
Page 103 and 104: Fra sovjetiske overfladefartøjer f
Page 105 and 106: Endelig var der den omfattende sovj
Page 107 and 108: Forsvarets Efterretningstjeneste s
Page 109 and 110: sang Sovjetunionen på allersidste
Page 111 and 112: Den konkrete trussel vurderedes for
Page 113 and 114: ligesom styrelsen henviste til den
Page 115 and 116: 10. Sovjetunionens og Warszawapagte
Page 117 and 118: 2. Et sovjetisk militært skoleskib
Page 119 and 120: Både af hensyn til Danmarks allier
Page 121 and 122: en stor risiko ved at fortælle dis
Page 123 and 124: Kurgan-affæren 1969. I sommeren 19
Page 125 and 126: Politiets utilfredshed med situatio
Page 127 and 128:
januar1988, at reparationsaftalen m
Page 129 and 130:
udgøre en atomvåbenfrti zone - ku
Page 131 and 132:
11. Kommunistiske og socialistiske
Page 133 and 134:
live redskaber for etablering af en
Page 135 and 136:
kontakter til et Moskva-loyalt part
Page 137 and 138:
grund” og sympatiserede med andre
Page 139 and 140:
forsynede med vigtige oplysninger o
Page 141 and 142:
evolutionær organisation, der unde
Page 143 and 144:
Næstformanden i venskabsforeningen
Page 145 and 146:
og lagtinget skulle kræve af rigsm
Page 147 and 148:
Beslutningen blev derfor ikke at ud
Page 149 and 150:
De to artikler i Forsvar kom til at
Page 151 and 152:
igsombudsmanden, der kaldte arrang
Page 153 and 154:
nævnte også, at forsvarsministere
Page 155 and 156:
NATO eller dansk forsvars tilstedev
Page 157 and 158:
12. Konklusion Kildematerialet. Som
Page 159 and 160:
spændingsforholdet blev meget omta
Page 161 and 162:
færøske militære enheder til for
Page 163 and 164:
pagten på Færøerne, spændende f
Page 165 and 166:
pågående agitation fra venstre, s
Page 167 and 168:
modsætning til USA var et europæi
Page 169 and 170:
13. Kilde og litteraturfortegnelse
Page 171 and 172:
????????, ??????? ??????, ??????? ?
Page 173 and 174:
14. Ekskurs: USA-NATO-Danmark-Fær
Page 175 and 176:
tage stilling til sagen. Lagtinget
Page 177 and 178:
I mellemtiden var der kommet en ny
Page 179 and 180:
Lagmand Dam blev derpå øjeblikkel
Page 181 and 182:
15. Personregister Adenauer, Konrad
Page 183 and 184:
Jacobsen, Steinbjørn B., medlem af
Page 185 and 186:
Reventlow, Eduard, dansk gesandt i
Page 187 and 188:
16. Forkortelser AMB, Ambassade ASW
Page 189 and 190:
Bilag Militære anlæg på Færøer
Page 191 and 192:
oprettet på Island. Stationens bes
Page 193 and 194:
Hansen i august sammen med chefen f
Page 195 and 196:
er en naturhavn, der skærer sig 13
Page 197 and 198:
Civile beredskabsforanstaltninger.
Page 199 and 200:
nordatlantiske LORAN-kæde, der hav
Page 201 and 202:
var et dansk anliggende. Disse best
Page 203:
Modernisering af stationen på Sorn
show all

Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?