Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Fra sovjetiske overfladefartøjer forelå der også en trussel, mente Færøernes Kommando. Ud over
egentlige orlogsskibe var der også den sovjetiske fiskerflåde, ”der med sin velkendte sømilitære
ledelse og sit hævdvundne anløbsarrangement af visse færøske fjorde alene ved sin tilstedeværelse
udgør en potentiel trussel mod Færøerne.” Endelig var der sovjetiske ubåde, som havde mulighed for
at landsætte specialstyrker - spetsnaz, som ville kunne ødelægge de militære installationer på øerne.
Færøernes Kommandos analyse konkluderede, at der eksisterede en sandsynlig trussel i form af et
overraskelsesangreb af sovjetiske specialenheder, som skulle tage sig af nøglepersoner på Færøerne
(VIP) og klassificeret materiale. Sådanne specialstyrker ville kunne landsættes enten af sovjetiske
ubåde, fiskefartøjer eller militære overfladeenheder. Trusselsvurderingen føjede til, at sådanne
sovjetiske specialenheder formentlig ville kunne hente støtte fra ”visse her på Færøerne boende –
specielt uddannede kollaboratører.” (Min fremhævelse, bj). cclxxxviii
Hvem disse færøske kollaboratører var, blev dog ikke nærmere oplyst. Men den valgte, uforbeholdne
sprogbrug tyder på, at Færøernes Kommando havde viden om sådanne specialuddannede
kollaboratører,
Forsvarets Efterretningstjeneste (1972): ”Visse mulige militære operationer mod Færøerne”. I
1972 lavede Forsvarets Efterretningstjeneste en fyldig trusselsvurdering vedrørende Færøerne til
brug for overordnede danske militære og civile myndigheders planlægning af forsvaret af Færøerne.
Formålet med trusselsvurderingen var at belyse ”visse mulige [sovjetiske] militære operationer mod
Færøerne” under en krig mellem Øst og Vest. Konklusionen på den 17 sider lange trusselsrapport
lød, at Færøerne ikke i sig selv var et lønnende mål for et fjendtligt angreb, men at området antagelig
ville kunne blive skueplads for ”omfattende sømilitære kampe”. Da Færøerne tillige havde ”flere
vigtige militære installationer”, måtte det forventes, at disse anlæg ville ”blive udsat for direkte
[sovjetiske] angreb.” cclxxxix
Rapporten var meget detaljeret og omtalte alle de mulige primære og sekundære militære mål på
øerne samt Færøernes strategiske betydning for såvel NATO som Warszawapagten. Om det sidste
hed det, at Færøerne ikke i sig selv havde særlig militær værdi (for Sovjetunionen/Warszawapagten),
hvis man ikke samtidig havde søherredømmet i området – og det havde Sovjetunionen næppe
mulighed for at få. For NATO havde Færøerne ”væsentlig betydning” for alliancens forsvar i
Atlanterhavet. Det skyldtes de vigtige militære varslings- og navigationsanlæg på Færøerne. Herfra
kunne også såkaldte STOL- og UTOC-fly samt kamphelikoptere operere, fordi sådanne fly ikke
krævede store start- og landingsbaner. ccxc Desuden havde Færøerne gode beskyttede havne og
ankerpladser, hvorfra orlogsskibe kunne operere og konvojer samles. Rapporten nævnte ikke, at en
færøsk fjord for længst var øremærket som NATO-baseområde i tilfælde af krig.
Færøerne ville altså under en kommende krig være et potentielt vigtigt baseområde for såvel vestlige
krigsfly og kamphelikoptere som for vestlige orlogsskibe. Denne mangesidede anvendelighed som
base for NATO under krig gjorde det efter rapportens mening nødvendigt for Sovjetunionen at
forsøge at forhindre, at NATO kunne drage nytte af det færøske territorium og de militære
installationer på Færøerne.
cclxxxviii FE K.1.p. Færøerne. FKO til FE 24.3.1970. Nr. 206 – HEM U 4/70.
cclxxxix FE ”Truslen mod Færøerne”(1972), duplikeret hefte.
ccxc STOL står for Short Take Off and Landing. UTOC star for Underwater Tactical Operations Center og synes at
referere til fly, som kunne dirigeres fra et kommandocenter i en neddykket ubåd.
103