Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Politiets utilfredshed med situationen. Landfogeden (Politimesteren) på Færøerne ved
afdelingsleder Súni Vinther var stærkt utilfreds med denne trafik, hvilket fremgik af hans orientering
af Rigspolitichefen den 2. maj1985. Det havde således end ikke været muligt for politiet i Thorshavn
at få udleveret aftalen om reparation af de sovjetiske skibe, idet værftet i Skåle havde nægtet at
udlevere reparationsaftalen. De sovjetiske statsborgere opholdt sig på Færøerne i flere måneder.
Reglerne for landlov blev overtrådt, når søfolkene rejste til Thorshavn og andre steder uden først at
ansøge om tilladelse. Det var derfor nødvendigt at skærpe kravene således, at mandskabet skulle
ansøge om visum på normal vis ifølge gældende regler.
Landfogedens oplysninger blev bekræftet af den kommunistiske avis Land og Folk, der i en stor
artikel, ”Russere på Færøerne”, fortalte, hvordan sovjetiske søfolk uden videre sejlede færøske
gæster fra Skåle til Thorshavn og selv overnattede dér, hvis de havde lyst. Det fremgik også af
artiklen, at der var blevet opsat parabolantenner og andet grej i Skåle ved en sovjetisk trawler ved
reparationskajen, angiveligt til modtagelse af sovjetisk TV. i
Sovjetisk fotografering og opmåling. En dansk hjemmeværnsmand fra Roskilde, som var på besøg
på Færøerne, viderebragte informationer til myndighederne i Danmark om tilsyneladende omfattende
sovjetisk efterretningsaktivitet på øerne. Den pågældende havde tilfældigt talt med en færøsk kvinde i
rutebilen til lufthavnen. Kvinden havde sagt, at der var så mange russere på Færøerne, at færingerne
ligefrem var bekymret for en sovjetisk invasion. De sovjetiske søfolk gik i hele skarer og målte op,
fotograferede og besigtigede forskellige objekter, f. eks. en benzinstation og andre installationer i
Runavik på Østerø ved Skålefjorden.
Det er på det foreliggende grundlag umuligt at afgøre, om der blot har været tale om almindelige
besætningsmedlemmer på de sovjetiske skibe, der blev repareret på skibsværftet i Skåle, eller om der
blandt de fotograferende og opmålende sovjetborgere også var egentlige efterretningsagenter. Det
sidste kan naturligvis ikke udelukkes.
De danske efterretningstjenester kunne endnu i 1989 ikke med sikkerhed sige, om de mange
sovjetiske søfolks færden på Færøerne faktisk blev benyttet til at indsamle militære efterretninger.
Man kan på den anden side sige, at en efterretningstjeneste, som ikke benyttede sig af de rigelige
muligheder for at drive efterretningsarbejde, som forholdene på Færøerne frembød, ikke ville være
sin opgave voksen.
"Sovjetagenter styrer Færøerne". Fiskeri- og værftsaftalerne mellem Færøerne og Sovjetunionen
blev debatteret i danske aviser ved årsskiftet 1987-1988. Det skete, efter at det ansete britiske blad
The Economist havde udtrykt stærk bekymring over den sovjetiske tilstedeværelse på Færøerne. The
Economist kritiserede indirekte lagmand Atli Dam for ikke at bekymre sig om de sikkerhedsmæssige
konsekvenser af det nære samarbejde med Sovjetunionen. Ud over fiskeriaftalen omtalte det britiske
blad også aftalerne med Sovjetunionen om reparation af sovjetiske skibe på de to færøske værfter.
NATO-eksperter frygtede ifølge det britiske blad, at den store sovjetiske fiskeflåde omkring
Færøerne og det sovjetiske mandskab på de færøske værfter kunne udgøre en indsatsstyrke (task
force), som en dag ville kunne overtage kontrollen med Færøerne og de militære installationer dér,
længe før NATO kunne nå at reagere. i
ccclix Land og Folk 4.7.1985.
ccclx The Economist 16.1.1988, ”Red Blue Whiting”.
125