16.07.2013 Views

Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

senderstationen var beliggende omkring fire kilometer vest for stationen. Flåderadio Thorshavn

varetog også driften af Faroes Terminal, en modtagerstation som var oprettet under NATO´s

infrastrukturprogram med en kabelforbindelse til Skotland.

Den færøske modtagerstation modtog såkaldte Strikefleet-kommunikationer, der skulle videresendes

til CINCNORTH i Kolsås i Norge. Denne facilitet havde tidligere været underbragt ved Forward

Scatter-stationen på Sornfelli.

Placeringen af radiostationen for NATO´s slagflåde ved Flåderadio Thorshavn var sket efter forslag

fra SACLANT i december 1960. cdxcix

Flyvestation Thorshavn (oprindeligt kaldt Flyverdetachment 605) blev oprettet i 1962 som et led i

NATO´s kæde af radarrelæstationer. Den blev anbragt i Mørkedal (på Sornfelli) nordvest for

Thorshavn. Flyvestationens chef var efter 1.1.1970, da Flyverkommandoen blev nedlagt, direkte

underlagt Forsvarskommandoen.

I 1971 var der ansat i alt 140 personer på flyvestationen, herunder 19 civile, som alle var færinger.

Her var den såkaldte Eskadrille 605, der dog hverken disponerede over fly eller helikoptere,

stationeret.

I 1989 karakteriserede chefen for Flyvestation Thorshavn, oberstløjtnant Niels R. Lundbye, stationen

i Mørkedal som ”den nordligste skanse” for radarsystemet i England. Anledningen var, at chefen for

varslingssystemet i England (Air Defence Region), general Sir Patrick Hine, var på Færøerne for at

tildele Niels Lundbye en orden. d Vi skal længere fremme se, hvilke installationer der fandtes på

flyvestationen.

Britisk LORAN-A-stationen på Skuvanes. Under 2. Verdenskrig havde de britiske

besættelsesstyrker anlagt en kommunikationsstation på Færøerne – en såkaldt LORAN-A-station - i

forbindelse med slaget om Atlanten. LORAN er forkortelsen for Long Range Navigation.

Stationen var placeret på Skuvanes, den sydvestlige del af Suderø.

Efter krigen blev den britiske station i juli 1945 overtaget og drevet videre af Danmark, selv om

USA havde fremsat ønske om at overtage den. Stationen, som officielt kun havde civile funktioner,

havde også stor militær interesse. Den havde under 2. Verdenskrig bidraget til, at de vestallierede fly

og skibskonvojer kunne navigere over Atlanten. Søværnet overdrog i 1948 (1949) stationen til den

civile institution Fyrvæsenet. Der var i 1972 ti mand ansat her, alle færinger. Stationen blev

fællesfinansieret af Danmark og den internationale luftfartsorganisation ICAO og nedlagt i 1977,

hvorefter bygningerne blev overdraget til Landsstyret. Skuvanes-stationen var den mindst

kontroversielle af de forskellige anlæg på øerne efter 2. Verdenskrig.

Britisk radiopejlestation på Færøerne? Få år efter, at den britiske LORAN-station fra krigens tid

var blevet overdraget til Danmark, ønskede det britiske admiralitet anlagt en radiopejlestation på

Færøerne (februar 1951). Af sikkerhedsmæssige grunde ønskede briterne radiostationen betegnet

som ”en mindre vejrobservationsstation”. I virkeligheden skulle stationen indgå i et system af

pejlestationer til aflytning af signaler fra sovjetiske radiosendere, ikke mindst til og fra sovjetiske

undervandsbåde. Den britiske station skulle samarbejde med en lignende station, man ville søge

cdxcix UM 107 H 16/Dan 2. DANATO til UM 21.12.1960.

d Dimmalætting 3.4.1989.

190

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!