Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

sovjetiske skibe kunne udgøre en potentiel trussel. Men de arkiver, der måske kunne fortælle, om der
også var en reel trussel, er lukkede.
Det var de danske efterretningstjenesters professionelle opgave at beskrive de værst tænkelige
situationer på grundlag af de observationer og analyser, som de kunne foretage. Der vil altid hos
sådanne institutioner være en indbygget tendens til skærpelse og overdrivelse af mulige farer og
trusler. Det er så at sige disse tjenesters opgave. Det er så de politisk ansvarliges ansvar at foretage
en samlet afvejning af alle hensyn og derpå træffe politisk beslutning om, hvad der tjener landets og
rigets sikkerhed bedst.
De danske tjenester (og formentlig andre NATO-landes tjenester) beskrev de sovjetiske fartøjer og
deres besætinger som potentielle trojanske heste, stormtropper, spetsnaz-enheder og
efterretningsplatforme til planlægning af sabotage mod militære og civile objekter på Færøerne.
På den anden side kunne tjenesterne ikke fremvise nogen konkrete, substantielle vidnesbyrd om, at de
sovjetiske søfolk også faktisk havde den slags opgaver. Muligvis/sandsynligvis havde de det. Gud
ske lov forløb Den kolde Krig også for Færøernes vedkommende, uden at den slags muligheder blev
virkeliggjort.
Sovjetisk efterretningsvirksomhed på Færøerne. Der er dog ingen som helst tvivl om, at
Sovjetunionen drev forskellige former for efterretningsvirksomhed på og omkring Færøerne. Alt
andet ville også have været pligtforsømmelse, især når man tager i betragtning, at Færøerne var et let
tilgængeligt område, indeholdende fjendtlige militære objekter af stor interesse og med et betydeligt
potentiale for egen (sovjetisk) udnyttelse. Efterretningsvirksomhed dækker enhver form for
indsamling og bearbejdning af relevante oplysninger om et lands militære, politiske, økonomiske,
sociale og andre forhold.
Sovjetiske og andre diplomater, som aflagde Færøerne besøg, brugte naturligvis deres øjne og øren.
Bagefter skrev de rapporter om det, de havde set og hørt. Når der var tale om militærattacheer, giver
tingene sig selv: deres opgave er simpelthen at indsamle efterretninger af militær interesse. Ligeledes
når et drejede sig om "forklædte" KGB- eller GRU-agenter, som i skikkelse af diplomater og
journalister besøgte Færøerne og deres kontakter dér. Kaptajner og udvalgte besætningsmedlemmer
samt professionelle efterretnings- og sikkerhedsfolk på fiskefartøjer og andre sovjetiske skibe har
naturligvis også skrevet rapporter om deres observationer. Ifølge visse kilder foregik der en
omfattende fotografering af forskellige objekter og af infrastrukturen på Færøerne. Flere af den slags
aktiviteter tilhører de såkaldte "grå sager".
Igen kan man undre sig over, at danske myndigheder ikke håndhævede de regler for kontrol med
udenlandske tilrejsende, der gjaldt, og som de selv havde udformet, men i stedet ofte lod stå til.
Det materiale, der ligger til grund for denne undersøgelse, tyder på, at der også har opereret
egentlige, professionelle, militære, sovjetiske agenter på Færøerne. Om sovjetiske skibe ligefrem har
forberedt baser for sovjetiske ubåde i færøske fjorde, er vel mere tvivlsomt - i hvert fald hvis det skal
forstås helt bogstaveligt. Derimod kan sovjetiske myndigheder udmærket have udpeget og
øremærket nogle færøske fjorde, som i givet fald - dvs. i tilfælde af krig - skulle anvendes som
nødhavne for den sovjetiske krigsflåde.
Støtte på Færøerne til Sovjetunionen/Warszawa-pagten. Et af de svære spørgsmål er
vurderingen af omfanget og betydningen af forskellige former for støtte til Sovjetunionen/Warszawa-
162