Føroyar undir kalda krígnum (1945-1991) - Løgmansskrivstovan

2. Et sovjetisk militært skoleskib og otte havforskningsfartøjer havde anløbet Færøerne foruden fyrre
fiskefartøjer og tretten andre skibe.
3. Yderligere tre sovjetiske skibe havde anløbet Færøerne for at få udskiftet besætning, eller for at
besætningen kunne hvile ud.
4. Tolv sovjetiske fartøjer havde anløbet Færøerne for at få foretaget mindre reparationer eller få
materiale.
5. Elleve skibe havde søgt færøsk havn på grund af sygdom eller ulykker.
6. I alt 64 sovjetiske skibe havde været på færøsk værft, og hvert skib havde haft en besætning på
omkring 75 mand. cccxxxvii Dvs. at der på fire år havde været mere end 4.500 sovjetborgere på
Færøerne.
Færøsk aftale med DDR. Færøerne afsluttede også fiskeriaftaler med DDR, den første i 1980.
Ligesom i forholdet til Sovjetunionen kan man konstatere modsatrettede interesser hos Færøerne og
Danmark. For Færøerne var det økonomisk vigtigt at kunne fiske i Østersøen, ligesom det for DDR
var vigtigt at kunne fiske ved Færøerne. For de danske myndigheder spillede sikkerhedsinteresserne
en hovedrolle. Aftalen med Færøerne gav DDR mulighed for at have en fiskeflåde liggende i et
område, som var af betydning for både Warszawa-pagtens og NATO´s flådeenheder.
Under forhandlingerne mellem Færøerne og DDR om fiskeri for året1988 drøftede
embedsmandsudvalget for sikkerhedsspørgsmål (Den sikkerhedspolitiske Kontaktgruppe) det
færøsk-østtyske forhold på et møde, hvor et udkast til fiskeriaftale blev fremlagt. cccxxxviii
DDR ønskede bl.a. tilladelse til, at østtyske skibe kunne anløbe færøske havne for at udskifte
besætninger på østtyske fiskefartøjer. Der kunne også være behov for at få foretaget reparationer af
fartøjer. Senere bad DDR om at måtte udskifte besætninger via fly, der skulle lande på flyvepladsen
på Vågø. Ifølge en velplaceret østtysk kilde havde den østtyske fiskeflåde ikke fået pålagt
efterretningsopgaver ved Færøerne. Hvis det var rigtigt, var der ikke nogen risiko forbundet med
mandskabsudskiftningen. Problemet var imidlertid, at den østtyske kilde ikke selv havde nogen
efterretningsmæssig baggrund og derfor måske ikke var fuldt vidende om den østtyske fiskeflådes
opgaver.
Permanent sovjetisk opkøber af fisk i Thorshavn. Året efter opstod der et nyt problem for de
danske myndigheder. Anledningen var nogle forhandlinger mellem det færøske firma Føroya
Fiskasøle og Sovjetunionen. Det færøske firma havde fra sovjetisk side fået anmodning om at
ansætte en sovjetisk medarbejder på indkøbssiden i Sovjetunionen. Den pågældende ville garantere,
at der så skete en fordobling af den færøske fiskeeksport til Sovjet.
Føroya Fiskasøle ville helst have den pågældende ansat i Thorshavn. De danske myndigheder
reagerede med at sige, at den pågældende måtte indgive ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse.
Det er indlysende, at spørgsmålet set fra dansk side havde principiel betydning. Samme år søgte en
polsk ingeniør arbejde på Færøerne som filetarbejder. Den pågældende polske statsborger havde
tidligere opholdt sig i Norge, hvor han var blevet mistænkt for at være agent. I 1974 havde den
polske ingeniør søgt om politisk asyl i Danmark og angivet et ønske om at komme til at arbejde for
den danske stat. Senere havde han frafaldet sin ansøgning og var vendt tilbage til Polen. Politiet i
Thorshavn mente, at der var forsøg på at ”plante” folk i området.
cccxxxvii FE FE/IC M 9610. Notat af CH/IC-1 28.6.1989.
cccxxxviii UM 55 DDR 12. Diverse sager.
117