Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

Som fremtidig udfordring nævntes fastlæggelse af den optimale indtagelse af mælk på
aldersgruppeniveau (15).
Disse anbefalinger blev gengivet i en dansk lærebog fra 1939 (16) Vore fødemidler af Folmer Dam og
Agnes Elgstrøm (henholdsvis fra Husholdningsseminariet Ankerhus og Det Suhrske
Husholdningsseminarium) og beskrives på følgende måde i kapitlet: Hvor meget mælk bør vi bruge:
"Den tekniske Kommission af Folkenes Forbunds Sundhedskomite har 1936 afgivet rapport over det fysiologiske grundlag.
Kommissionen hævder, at børn på 1-2 år bør have ¾ l mælk dagligt, og at børn 2-14 år lige såvel som svangre og diegivende bør
have 1 l mælk (helst sødmælk). For andre voksne kvinder og mænd kan mængden af de beskyttende næringsmidler nedsættes
noget, hvis det er nødvendigt af økonomiske grunde."
Såvel Folkeforbundet i 1936 som de efterfølgende amerikanske næringsstofanbefalinger,
Recommended Dietary Allowances, RDA, der udkom for første gang i 1943 (17), inkluderede
anbefalinger for kalcium svarende til 800-900 mg (18).
Statens Husholdningsråd oplyste i 1950'erne og 60'erne om Kostens 6 grundpiller, hvori mælk og ost
indgik som en god kilde til protein, kalk og fosfor. Der var ingen mængdeangivelse på mælk og ost, og
de 6 grundpiller var afbillede som lige store under teksten "Spis det rigtige, lidt fra hver – ikke alt fra
een". Baggrunden for kostpillen for Mælk og ost blev angivet som:
" .. giver meget calcium, en del protein og B 2-vitamin, og er af stor betydning for knogler og tænder. Skummetmælk, kærnemælk
og mager ost indeholder lige så meget calcium, protein og B 2-vitamin
som sødmælk og fed ost, men de giver færre kalorier og er
billigere. Mælk og ost er allemands kost - morgen, middag og aften."
I 1958 publicerede overlæge Uhl fra Sundhedsstyrelsen og Statens Vitaminlaboratorium artiklen
Danskeren er fejlernæret (19). På baggrund af datidens forsyningsstatistiker og kostundersøgelser blev
den danske gennemsnitskost vurderet til at være underforsynet med især kalcium.
"Dette hænger sammen med et alt for ringe forbrug af mælk i de danske husholdninger. Vi ved, at calciumbehovet, fordi calcium
kun forekommer sparsomt i andre levnedsmidler end mælk og ost, kun kan dækkes, såfremt der foruden daglig spisning af ost
drikkes mælk af alle, som ikke på grund af særlige sygdomme har fået andet foreskrevet af deres læge.”
Uhl anbefalede dagligt:
Børn under 10 år: ½ L mælk
Børn og unge 10-18 år: ¾ L mælk
Voksne, inkl. ældre: ½ - ¾ L mælk
Gravide og ammende: ¾ L, helst 1 L mælk.
I pjecen fra Statens Husholdningsråd Kost Figur Sundhed fra 1967 optrådte kostcirklens seks
fødevaregrupper, dog uden mængdeangivelser. Af teksten fremgik imidlertid:
"Mælk og ost er i forhold til deres næringsværdi billige fødevarer. Foruden protein af høj biologisk værdi indeholder mælk og ost
meget kalcium. ½ l mælk + 1 skive ost om dagen er nok til at dække en voksen persons kalciumbehov og halvdelen af B 2-
vitaminbehovet. Mælk og ost er vigtig for børn, gravide og diegivende, men også ældre har brug for de næringsstoffer, som
mælken indeholder.
Voksne kan med fordel anvende skummetmælk og mager ost, der indeholder lige så meget protein, kalcium og vandopløselige
vitaminer, f.eks. B2-vitaminer
som almindelig mælk, hvorimod de fedtopløselige A- og D-vitaminer er fjernet sammen med fedtet.
Giver man børn skummetmælk, må man derfor sørge for, at de får disse vitaminer gennem andre madvarer."
I 1968 publicerede en Nordisk ekspertgruppe anbefalinger for kosten i de Nordiske lande (20). Fra
Danmark deltog overlæge Uhl. Med baggrund i den øgede forekomst af fedme og dennes
følgesygdomme anbefalede komiteen en mager kost, hvor især kostens indhold af mættet fedt skulle
nedsættes. I forlængelse heraf anbefalede komiteen indtagelse af skummetmælk.
116