Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

More documents

Recommendations

Info

$(Microsoft PowerPoint - frem mod nye kostr\345d) - Alt om kost$

Delkonklusion Der er begrænset evidens på området, men kohortestudier blandt raske tyder på at lavt indtag af mælk muligvis kan øge risikoen for frakturer hos voksne (styrke A). Der mangler evidens for betydningen af andre mejeriprodukter. Der foreligger for få data vedrørende børn og unge til at muliggøre en konklusion. Fakta. Andres fund vedrørende mælk og knoglefraktur I 2003 konkluderede Ernæringsrådet, at en lav mælkeindtagelse så ud til at øge frakturrisikoen (58). Myte. Mælk hæmmer længdevæksten hos børn Fakta. Tværtimod.I observationsstudier er der vist at være en positiv association mellem indtag af mælk og længdevækst (59-67). Myte. Proteiner i mælk bliver omdannet til svovlsyre og gør dermed blodet surt Fakta. Syre-base reguleringen i blodet er er uhyre effektiv. Ingen fødevarer kan derfor ændre kroppens overordnede syre-base balance, selvom pH godt kan varierer lokalt i fæces og urin (68). 37
Neurologiske sygdomme Under neurologiske sygdomme behandles Parkinsons sygdom og dissemineret sklerose. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom, som også kaldes rystelammelse og paralysis agitans, er en degenerativ hjernesygdom, som er associeret med mangel på signalstoffet dopamin. Patienterne har tendens til rysten og stivhed af musklerne. Parkinsons sygdom er en fremadskridende og uhelbredelig hjernesygdom, som især rammer mennesker over 50 år. I Danmark lider omkring 8.000 mennesker af Parkinsons sygdom (3). Ætiologien er ukendt, men man har fundet en sammenhæng mellem en række genmutationer og parkinsonisme, særligt ved debut af sygdommen før 40-års alderen. En række miljømæssige faktorer er sat i forbindelse med risiko for Parkinsons sygdom. Søgeordene ”milk or dairy” and ”Parkinson’s disease or Parkinson” and “longitudinal or prospective” er anvendt. Systematiske reviews og meta-analyser Det har ikke været muligt at identificere systematisk review eller meta-analyser om sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og Parkinsons sygdom. Prospective kohortestudier Tre prospektive kohortestudier (tabel 4.15, bilag 1) har samstemmende vist, at højt indtag af mejeriprodukter eller mælk er ledsaget af øget risiko for Parkinsons sygdom hos mænd og i et af studierne også hos kvinder. Studierne har typisk sammenlignet risikoen hos de grupper, der indtager mest, med risikoen hos de grupper, der indtager mindst af produkterne. Der synes ikke at være forskel på risikoen afhængig af fedtindholdet. Børn og unge Ingen af studierne i tabel 4.15 har omfattet børn og unge. Delkonklusion De foreliggende relativt begrænsede data fra kohortestudier blandt raske tyder på en øget risiko (hos voksne mænd) for Parkinsons sygdom ved højt indtag af mælk og mejeriprodukter (styrke B). Om det samme gælder for børn og unge er uvist. Multipel sklerose Multipel sklerose, som også kaldes encephalomyelitis disseminata, dissemineret sklerose, sclerosis disseminata eller blot sklerose, er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom som følge af autoimmun inflammation og efterfølgende arvævsdannelse spredt i centralnervesystemets hvide substans (69). Omkring 200 danskere rammes årligt af sklerose, som oftest rammer kvinder mellem 25 og 45 år, og de mest almindelige symptomer er nedsat førlighed, dårligt syn, lammelser og koordinationsvanskeligheder; men patienterne har forskellige symptomer alt efter hvor i hjernen eller rygmarven betændelserne opstår. Sygdommen skyldes en arvelig disposition i kombination med udsættelse for ukendte eksogene faktorer, som kunne være forskellige kostfaktorer (70). Søgeordene ”milk or dairy” and ”multiple sclerosis or sclerosis disseminata or encephalomyelitis disseminata” and “longitudinal or prospective” er anvendt. Systematiske review og meta-analyser Der er ikke identificeret sådanne studier. 38
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for rådgivning om i
Page 3 and 4: Vidensgrundlag for rådgivning om i
Page 5 and 6: Forord I 1993 udgav den daværende
Page 7 and 8: 1. Definition af mælk, mælkeprodu
Page 9 and 10: Tabel 2.4. Gennemsnitligt indtag af
Page 11 and 12: Figur 2.4. Relative indtag af ost,
Page 13 and 14: 3. Næringsstoffer i mælk, mælkep
Page 15 and 16: % af anbefalet kostsammensætning 1
Page 17 and 18: 4. Indtag af mælk, mælkeprodukter
Page 19 and 20: Metabolisk syndrom Metabolisk syndr
Page 21 and 22: Hjertekarsygdomme - herunder forhø
Page 23 and 24: Systematiske review og meta-analyse
Page 25 and 26: Diabetes Mellitus Diabetes mellitus
Page 27 and 28: Svær overvægt Svær overvægt (ad
Page 29 and 30: 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2
Page 31 and 32: 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 1) Mejeriprod
Page 33 and 34: 2,5 1,5 2 1 0,5 0 1) Mejeriprod (KH
Page 35 and 36: 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1) Mejeriprod (KH
Page 37: Knogle fraktur Knogleskørhed (græ
Page 41 and 42: Gigt Gigt (græsk: ”arthros” le
Page 43 and 44: Andre Sygdomme Huller i tænderne C
Page 45 and 46: Svangerskabsforgiftning refererer t
Page 47 and 48: Årsagssammenhænge I en tidligere
Page 49 and 50: dagligt indtag af mælk (250 - 500
Page 51 and 52: Kostcirklen fra Statens Husholdsrå
Page 53 and 54: Tabel 5.2. Officielle anbefalinger
Page 55 and 56: 6. Kostråd/anbefalinger m.m. vedr.
Page 57 and 58: 7. Mængder af mælk, mælkeprodukt
Page 59 and 60: Tabel 7.2. Eksempler på ’’opsk
Page 61 and 62: Kostgruppen: Råderum uden alkohol
Page 63 and 64: Fakta. Nøglehulsmærke på mælk,
Page 65 and 66: Tabel 7.5. Næringsindhold i dagsko
Page 71 and 72: • Det er ikke muligt at konkluder
Page 73 and 74: Referencer til kapitel 2 - 7 Refere
Page 75 and 76: 13. Appleby PN, Thorogood M, Mann J
Page 77 and 78: 43. Huncharek M, Muscat J, Kupelnic
Page 79 and 80: 76. Taylor EN, Curhan GC. Role of n
Page 81 and 82: 12. Ernæringsrådet. Børn, fedt o
Page 83 and 84: Bilag 1: Diverse tabeller til kapit
Page 85 and 86: Land, reference og studietype USA,
Page 87 and 88: Land, reference og Antal individer
Page 89 and 90:
Tabel 4.6. Prospektive kohortestudi
Page 91 and 92:
Tabel 4.7. Case-kontrol studier og
Page 93 and 94:
Tabel 4.8. Prospektive kohortestudi
Page 95 and 96:
Tabel 4.9. Prospektive studier om s
Page 97 and 98:
Land, reference og studietype Forts
Page 99 and 100:
Tabel 4.13. Prospektive studier om
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Referencer til bilag 1 1. Liu S, So
Page 107 and 108:
31. Engberink MF, Hendriksen MA, Sc
Page 109 and 110:
62. Sellers TA, Bazyk AE, Bostick R
Page 111 and 112:
92. Park SY, Murphy SP, Wilkens LR,
Page 113 and 114:
124. Adebamowo CA, Spiegelman D, Da
Page 115 and 116:
I 1997 blev Veterinær- og Fødevar
Page 117 and 118:
Som fremtidig udfordring nævntes f
Page 119 and 120:
I pjecen fra Statens Husholdningsr
Page 121 and 122:
I 1997 udkom en revideret udgave af
Page 123 and 124:
den gravide kvinde og barnets førs
Page 125 and 126:
Der fremgik ikke en anbefalet dagli
Page 127 and 128:
19. Nordisk Ekspertkomite: Medicins
Page 129 and 130:
Kostråd/Anbefaling Spanien 2-3 por
Page 131:
Fødevareinstituttet Danmarks Tekni
show all

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?