Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

More documents

Recommendations

Info

$(Microsoft PowerPoint - frem mod nye kostr\345d) - Alt om kost$

1,5 1,25 1 0,75 0,5 Metabolisk syndrom 1) Mejeriprod (KH) 2) Mejeriprod (KH) 1) Tremblay & Gilbert 2009. 2) Elwood et al. 2008 Figur 4.1. Relativ risiko for metabolisk syndrom i høj-indtag grupper i forhold til lav-indtag grupper, baseret på to meta-analyser (KH= kohortestudier). Prospektive kohortestudier Tabel 4.2 (bilag 1) summerer data fra kohortestudier om forbrug af mælk mv. og det metaboliske syndrom. Studierne har typisk sammenlignet risikoen hos de grupper der indtager mest med risikoen hos grupper der indtager mindst af produkterne. I de fleste af studierne er indtag af mælk mv. omvendt associeret med metabolisk syndrom. Der synes ikke at være forskelle i risikoen afhængig af fedtindholdet i mælken. Børn og unge Ingen af studierne omtalt i tabel 4.2 har omfattet børn og unge. Delkonklusion Kohortestudier blandt raske tyder på, at risikoen for metabolisk syndrom er nedsat hos voksne ved højt indtag af mælk og mejeriprodukter (styrke A). Om det samme gælder for børn og unge er uvist. 19
Hjertekarsygdomme – herunder forhøjet blodtryk Hjertekarsygdomme omfatter især to sygdomme; iskæmisk hjertesygdom (herunder blodprop i hjertet) og apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning). Forhøjet blodtryk kategoriseres også som en hjertekarsygdom, men er i realiteten en risikomarkør for de to førstnævnte sygdomme. Hjertekarsygdomme forårsager ca. 15.500 dødsfald årligt, omtrent ligeligt fordelt på mænd og kvinder, og er dermed den næsthyppigste dødsårsag i Danmark kun overgået af kræftsygdomme (6). Det skønnes, at omkring 200.000 danskere har iskæmisk hjertesygdom, og omkring 50.000 har apopleksi (3). Hjertekarsygdomme skyldes oftest aterosklerose, der også kaldes åreforkalkning, åreforfedtning eller åreforsnævring. Forsnævringen forekommer i pulsårerne til hjertet og til resten af kroppen og skyldes aflejringer af kolesterol, andre fedtstoffer, kalk samt andre bestanddele i karvæggens inderste lag. Herved nedsættes blodgennemstrømningen, og på et fremskredent tidspunkt opstår der iltmangel (iskæmi) i organer eller muskler, specielt ved fysisk aktivitet eller psykisk stress. Aflejringerne, der betegnes aterosklerotiske plaques, kan briste og komme i kontakt med blodet. Herved dannes der et blodkoagel, en trombose, som helt kan aflukke blodkarret (en blodprop), ligesom trombosen kan rive sig løs og danne en blodprop i et mindre blodkar. Hele processen forstærkes ved blodtryksforhøjelse. Hjertekarsygdomme er multifaktorielle sygdomme, således at en lang række faktorer har indflydelse på udvikling af sygdommen. Blandt de arvelige faktorer er karvægsforhold og tendens til koagulation, mens miljøfaktorerne er stress, rygning, motion, ernæring, blodtryk, og svær overvægt. Iskæmisk hjertesygdom Iskæmisk hjertesygdom er karakteriseret ved reduceret ilttilførsel til hjertemusklen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer. Iskæmisk hjertesygdom kan vise sig som periodevise smerter i brystet (angina pectoris), der skyldes kramper i hjertet pga. iltmanglen udløst af fysisk/psykisk anstrengelse eller koldt vejr. Iskæmisk hjertesygdom kan også udvikle sig til en blodprop i hjertet (akut myokardie infarkt), der kan ende fatalt. Søgeordene ”milk or ”dairy” and ”myocardial ischemia or coronary disease” and ”prospective or longitudinal” er anvendt. Systematiske review og meta-analyser I en meta-analyse publiceret i 2004, blev syv kohortestudier gennemgået og der fandtes en uændret risiko (0,87 [0,74-1,03]) for udvikling af iskæmisk hjertesygdom ved højt indtag af mælk eller mejeriprodukter (7). I 2008 blev 15 kohortestudier gennemgået og der fandtes en samlet nedsat risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom ved højt indtag af mejeriprodukter på 0,84 (0,76-0,93) (5). I et nyligt publiceret systematisk review af evidensen for en kausal sammenhæng mellem kostfaktorer og hjertekarsygdomme, fandt man uændret risiko (0,94 [0,75-1,13]) for højt indtag af mælk (8) i forhold til lavt indtag af mælk. I en nyligt publiceret meta-analyse var den samlede risiko for blodprop i hjertet fra fire case-kontrol studier på 0,83 (0,66-0,99) for højt indtag af mælk og mejeriprodukter, i forhold til lavt indtag af mælk og mejeriprodukter. Ingen af meta-analyserne anfører en samlet mængdeangivelse, idet den absolutte forskel mellem højeste og laveste kategori af indtag varierer mellem studierne. Resultaterne af de tre meta-analyser vedrørende iskæmisk hjertesygdom er præsenteret i figur 4.2. 20
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for rådgivning om i
Page 3 and 4: Vidensgrundlag for rådgivning om i
Page 5 and 6: Forord I 1993 udgav den daværende
Page 7 and 8: 1. Definition af mælk, mælkeprodu
Page 9 and 10: Tabel 2.4. Gennemsnitligt indtag af
Page 11 and 12: Figur 2.4. Relative indtag af ost,
Page 13 and 14: 3. Næringsstoffer i mælk, mælkep
Page 15 and 16: % af anbefalet kostsammensætning 1
Page 17 and 18: 4. Indtag af mælk, mælkeprodukter
Page 19: Metabolisk syndrom Metabolisk syndr
Page 23 and 24: Systematiske review og meta-analyse
Page 25 and 26: Diabetes Mellitus Diabetes mellitus
Page 27 and 28: Svær overvægt Svær overvægt (ad
Page 29 and 30: 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2
Page 31 and 32: 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 1) Mejeriprod
Page 33 and 34: 2,5 1,5 2 1 0,5 0 1) Mejeriprod (KH
Page 35 and 36: 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1) Mejeriprod (KH
Page 37 and 38: Knogle fraktur Knogleskørhed (græ
Page 39 and 40: Neurologiske sygdomme Under neurolo
Page 41 and 42: Gigt Gigt (græsk: ”arthros” le
Page 43 and 44: Andre Sygdomme Huller i tænderne C
Page 45 and 46: Svangerskabsforgiftning refererer t
Page 47 and 48: Årsagssammenhænge I en tidligere
Page 49 and 50: dagligt indtag af mælk (250 - 500
Page 51 and 52: Kostcirklen fra Statens Husholdsrå
Page 53 and 54: Tabel 5.2. Officielle anbefalinger
Page 55 and 56: 6. Kostråd/anbefalinger m.m. vedr.
Page 57 and 58: 7. Mængder af mælk, mælkeprodukt
Page 59 and 60: Tabel 7.2. Eksempler på ’’opsk
Page 61 and 62: Kostgruppen: Råderum uden alkohol
Page 63 and 64: Fakta. Nøglehulsmærke på mælk,
Page 65 and 66: Tabel 7.5. Næringsindhold i dagsko
Page 71 and 72:
• Det er ikke muligt at konkluder
Page 73 and 74:
Referencer til kapitel 2 - 7 Refere
Page 75 and 76:
13. Appleby PN, Thorogood M, Mann J
Page 77 and 78:
43. Huncharek M, Muscat J, Kupelnic
Page 79 and 80:
76. Taylor EN, Curhan GC. Role of n
Page 81 and 82:
12. Ernæringsrådet. Børn, fedt o
Page 83 and 84:
Bilag 1: Diverse tabeller til kapit
Page 85 and 86:
Land, reference og studietype USA,
Page 87 and 88:
Land, reference og Antal individer
Page 89 and 90:
Tabel 4.6. Prospektive kohortestudi
Page 91 and 92:
Tabel 4.7. Case-kontrol studier og
Page 93 and 94:
Tabel 4.8. Prospektive kohortestudi
Page 95 and 96:
Tabel 4.9. Prospektive studier om s
Page 97 and 98:
Land, reference og studietype Forts
Page 99 and 100:
Tabel 4.13. Prospektive studier om
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Referencer til bilag 1 1. Liu S, So
Page 107 and 108:
31. Engberink MF, Hendriksen MA, Sc
Page 109 and 110:
62. Sellers TA, Bazyk AE, Bostick R
Page 111 and 112:
92. Park SY, Murphy SP, Wilkens LR,
Page 113 and 114:
124. Adebamowo CA, Spiegelman D, Da
Page 115 and 116:
I 1997 blev Veterinær- og Fødevar
Page 117 and 118:
Som fremtidig udfordring nævntes f
Page 119 and 120:
I pjecen fra Statens Husholdningsr
Page 121 and 122:
I 1997 udkom en revideret udgave af
Page 123 and 124:
den gravide kvinde og barnets førs
Page 125 and 126:
Der fremgik ikke en anbefalet dagli
Page 127 and 128:
19. Nordisk Ekspertkomite: Medicins
Page 129 and 130:
Kostråd/Anbefaling Spanien 2-3 por
Page 131:
Fødevareinstituttet Danmarks Tekni
show all

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?