Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

Knogle fraktur
Knogleskørhed (græsk: ”osteo” knogle og ”poros” porøs, osteoporose) er en sygdom med nedsat
knoglemængde og ændret mikro-arkitektur af knoglerne, hvorved knoglernes brudstyrke nedsættes.
Personer med osteoporose har derfor øget risiko for knoglefraktur. For danskere ≥ 50 år skønnes det,
at ca. 41% kvinder og ca. 18% mænd har osteoporose, og det skønnes, at omkring 30% af kvinder og
omkring 10% af mænd vil få en fraktur i løbet af deres levetid (3). Skelettets knoglemasse vokser til et
maksimum (Peak Bone Mass) i 25-30-års alderen, og knoglemineraliseringen er især stor omkring
puberteten. Det vurderes, at en 5% forskel i maksimal knoglemasse som ung medfører en 25% forskel
i hoftefraktur senere i livet (52). Hos postmenopausale kvinder nedbrydes mere knoglevæv, end der
opbygges, fordi produktionen af østrogen fra æggestokkene ophører ved menopausen.
Søgeordene ”milk or dairy” and ” fracture” and “longitudinal or prospective” er anvendt.
Systematiske review og meta-analyser
I en meta-analyse fra 2005 med seks prospektive kohortestudier med i alt knapt 40.000 individer
konkluderedes, at der var øget risiko for alle typer frakturer (1,10 [1,00-1,21]), ved et lavt indtag af
mælk. Risikoen blev større når der blev kigget på de ældste deltagere (80+ år) (1,15 [1,02- 1,30]).
Derimod var risikoen uændret, hvis der udelukkende blev kigget på risiko for hoftefraktur (1,17 [0,91-
1,50]) (53). Der er ikke angivet mængder, idet den absolutte forskel mellem højeste og laveste kategori
af indtag varierer mellem studierne.
I en nyligt publiceret meta-analyse af sammenhængen mellem proteinindtag og knoglesundhed, sås
samlet for 11 studier (7 kohortestudier, 2 case-kontrol studier og 2 økologiske 4
studier) ingen
sammenhæng mellem risiko for knoglefraktur og indtag af protein (total: 0,75 [0,47-1,21]; animalsk: 0,83
[0,54-1,30]; og vegetabilsk: 1,21 [0,82-1,79]) (54).
Og i en meta-analyse af sammenhængen mellem indtag af kalcium og frakturrisiko, sås samlet for syv
prospektive kohortestudier ingen sammenhæng mellem risiko for knoglefraktur og indtag af kalcium for
kvinder (1,01 [0,97-1,05]). For mænd sås tilsvarende samlet for fem prospektive kohortestudier ingen
sammenhæng mellem risiko for knoglefraktur og indtag af kalcium (0,92 [0,82-1,03]) (55).
Prospektive kohortestudier
I tabel 4.14 (bilag 1) er anført prospektive studier af sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter
(primært mælk) og fraktur hos voksne. Studierne har typisk sammenlignet risikoen hos de grupper, der
indtager mest, med risikoen hos grupper, der indtager mindst. I de fleste undersøgelser sås ingen
sammenhæng mellem indtag af mælk og frakturrisiko. Dog sås hos midaldrende mænd nedsat risiko for
hoftefraktur ved højt indtag af mælk (56). Det er uafklaret, om der er forskel på risikoen afhængig af
fedtindholdet i produkterne.
Børn og unge
Der findes ingen prospektive studier, der har sammenlignet indtag af mælk/mejeriprodukter i barndom
og/eller ungdom og frakturrisiko senere i livet. Men i et case-kontrol studie sås, at lavt indtag af mælk i
barndom og ungdom var forbundet med øget risiko for fraktur hos kvinder på 50+ år (1,60 [1,17-
2,18])(57)
4 Omfatter flere lande
36