Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

Systematiske review og meta-analyser
En meta-analyse fra 2004 (7) baseret på fem kohortestudier, estimerede, at den relative risiko for
iskæmisk cerebrovaskulær sygdom var på 0,83 (0,77-0,90), således at et højt indtag af mælk og
mejeriprodukter var forbundet med en 17% lavere risiko i sammenligning med en tilsvarende gruppe
med et lavere indtag af mælk og mejeriprodukter.
En nyere meta-analyse af 15 kohortestudier fandt en relativ risiko på 0,79 (0,75-0,82) for indtag af
mejeriprodukter (5).
Ingen af meta-analyserne anfører en samlet mængdeangivelse, idet den absolutte forskel mellem
højeste og laveste kategori af indtag varierer mellem studierne.
Resultaterne af de to meta-analyser fremgår af figur 4.3.
1,4
1,2
1
0,8
0,6
Cerebrovaskulær sygdom
1) Mejeriprodukter (KH) 2) Mælk og
mejeriprodukter (KH)
1) Elwood et al. 2008. 2) Elwood et al. 2004
Figur 4.3. Relativ risiko for cerebrovaskulær sygdom i høj-indtag grupper i forhold til lav-indtag grupper,
baseret på to meta-analyser (KH= kohortestudier).
Prospektive kohortestudier
Detaljer vedrørende de fem kohortestudier (11;15-18) der indgik i Elwood og medarbejderes metaanalyse
(19) er anført i tabel 4.4 (bilag 1), sammen med fem andre kohortestudier (14;19-22).
Studierne har typisk sammenlignet risikoen hos de grupper der indtager mest med risikoen hos grupper
der indtager mindst af produkterne. Resultaterne viser i langt de fleste studier enten ingen betydning
eller en beskyttende effekt af mælk og mejeriprodukter på risikoen for udvikling af cerebrovaskulær
sygdom generelt. Det er uafklaret, om der er forskel på risikoen afhængig af fedtindholdet i mælken.
Børn og unge
Ingen af studierne omtalt i tabel 4.4 har omfattet børn og unge.
Delkonklusion
Kohortestudier blandt raske tyder på at risikoen for cerebrovaskulær sygdom er nedsat hos voksne ved
højt indtag af mælk og mejeriprodukter (styrke A).
Om det samme gælder for børn og unge er uvist.
22