Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

Selvom DASH-diæten oprindelig blev udviklet med henblik på forebyggelse og behandling af forhøjet
blodtryk, så bruges den i dag i USA som et eksempel på, hvordan kostråd kan omsættes til praksis.
Mængdeanbefalingerne i bilag 3, baserer sig således bl.a. på DASH-diæten (4).
Fra praksis til videnskab
Interessen for Middelhavskosten stammer oprindelig fra ’Seven Countries’ undersøgelsen, som
amerikaneren Ancel Keys afsluttede omkring 1960. Ancel Keys dokumenterede, at befolkningen på
Kreta havde en markant lavere dødelighed af især hjertesygdomme, men også kræftsygdomme end
befolkningen i de øvrige undersøgte regioner og lande (Jugoslavien, Italien, Japan, USA, Finland,
Holland).
I 1960 indeholdt fattigmandskosten på Kreta cirka 250g mejeriprodukter/d (5).
Udover et moderat forbrug af mælkeprodukter (primært i form af yoghurt og ost) var kosten
karakteriseret ved store mængder grøntsager, bælgfrugter, frugt og brød, en moderat til høj mængde
fisk, et lavt forbrug af mættede fedtsyrer, men et højt af umættede – i sær i form af olivenolie eller andre
vegetabilske olier – et lavt forbrug af kød og et moderat forbrug af vin.
Fakta. Middelhavskosten er ikke altid Kretakosten
I en række af de epidemiologiske studier, hvor der har været påvist en positiv sammenhæng mellem en kost svarende til
Middelhavskosten og helbred/overlevelse har der været benyttet en modificeret Middelhavskost – for at gøre det muligt at bruge
data fra befolkninger, der fx ikke anvender olivenolie.
Til det brug er der udviklet en score, som afspejler Middelhavskosten. I den tildeles personer, der spiser under median indtaget
(køns specifikt) af mejeriprodukter, en score 1, mens de, der spiser over, tildeles en score 0. I alt indgår ni
fødevarer/næringsstoffer i scoren, og jo højere score des tættere kommer kostens sammensætning på Middelhavskosten.
Eksempelvis har median indtaget af mejeriprodukter for 60+ årige kvinder og mænd ligget på hhv. 301 g/d og 286 g/d i et studie
omfattende 74.607 personer (her i blandt 7.312 danskere), hvor den modificerede Middelhavskost var relateret til øget
overlevelse (6).
Kostråd og klima
Den svenske Fødevarestyrelse har udsendt klimavenlige kostråd. Ingen af kostrådene nævner specifikt
mælk.
Angiveligt afviger de klimavenlige kostråd ikke nævneværdigt fra de ’’almindelige’’. Dog står der i de
klimavenlige råd, at smør er et biprodukt til mælkeproduktion og dermed en ressource, der bør udnyttes
af miljøhensyn (7).
Delkonklusion
De aktuelt gældende kostråd/anbefalinger vedrørende indtag af mælk, mælkeprodukter og ost synes
relativt enslydende over hele verden og er i størrelsesordenen 2-3 portioner per dag, svarende til ¼-½
L, mens mens mængde for ost typisk er 1-3 skiver.
55