Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk - Altomkost.dk

Svangerskabsforgiftning refererer til et sæt af symptomer snarere end til årsager til tilstanden.
Ubehandlet kan tilstanden føre til kramper (eklampsi). Det synes sandsynligt, at der er et eller nogle
stoffer fra placenta, der muligvis forårsager ændret og dårlig funktion af moderens blodkar (79). Mens
blodtryksstigning er det mest synlige tegn på tilstanden, involverer den også skade på moderens
blodkar, nyrer og lever. Præeklampsi skønnes at forekomme hos 2-10% af gravide, mens svær tilfælde
kun forekommer hos ½ -1% (3). Risikofaktorer for præeklampsi er blandt andet diabetes mellitus,
adipositas og forhøjet blodtryk.
Søgeordene ”milk or dairy” and ”preeclampsia” and “longitudinal or prospective” er anvendt.
Systematiske review og meta-analyser
Der er ikke identificeret sådanne studier.
Prospektive kohortestudier
I et ældre prospektivt kohortestudie med over 9.000 amerikanske kvinder sås en U-formet
sammenhæng mellem risiko for svangerskabsforgiftning og indtag af mælk og/eller kalciumtilskud under
graviditet, således at et dagligt indtag på 2-3 glas mælk var forbundet med den laveste risiko og et
højere eller lavere indtag forbundet med øget risiko (80).
I et nyere prospektivt studie sås imidlertid ikke sammenhæng mellem udviklingen af
svangerskabsforgiftning og indtaget af mælk målt i 1. trimester (81).
Delkonklusion
Der er ikke tilstrækkelige og konsistente resultater vedrørende en mulig sammenhæng mellem højt
indtag af mejeriprodukter og svangerskabsforgiftning.
Mælkeallergi
Omkring 5-15% af børn udvikler allergilignende symptomer overfor komælk, hvorimod sikkert
konstateret allergi, baseret på eliminations-provokationsforsøg, kun findes hos 2-3% af alle børn under
1 år (82), og kun 1-2 ud af 10 har fortsat symptomer efter det 3.-5. leveår (83).
Hos størstedelen debuterer symptomerne i løbet af første levemåned i forbindelse med introduktion af
komælksbaserede modermælkserstatninger.
Børn, der er allergiske overfor komælk, tåler heller ikke gede- eller fåremælk som følge af
krydsreaktivitet af mælkeprotein, og 13-20% er tillige allergiske over for oksekød (84). Symptomerne
varierer betydeligt, men de fleste børn har symptomer fra mindst to organsystemer (typisk gener fra
mavetarmkanalen, huden og/eller luftvejene).
Delkonklusion
Komælk kan efter introduktion i barnets kost fremprovokere allergiske symptomer, som hos langt de
fleste spontant er ophørt efter 5-års-alderen (82;83).
Myte. Mælk øger slimdannelsen
Fakta. Astmapatienter undgår ofte mælk, fordi mælk hævdes at øge slimproduktion i luftveje og forværre lungesymptomerne.
Undersøgelser har dog vist, at indtag af mælk ikke øger slimproduktionen i luftvejene, hverken hos personer med og uden astma
(85) i en grad så deres lungefunktion forringes (86;87).
Myte. Der er en sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse
Fakta. Risikoen for mellemørebetændelse er multifaktoriel. Allergi spiller muligvis en rolle, men sammenhængen er kontroversiel,
og en udelukkelse af mælk fra kosten nedsætter ikke hyppigheden af mellemørebetændelse hos raske børn (88).
44