PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

I langt de fleste sager har Ankestyrelsen ligeledes – i lighed med kommuner og nævn – vurderet, at
børnene er omfattet af personkredsen i servicelovens § 28, hvorefter der skal være tale om en
betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
I den overvejende del af sagerne var der således oplyst en specifik lidelse/diagnose eksempelvis
Downs Syndrom, som utvivlsomt indebærer at det pågældende barn må antages at have en
betydelig og varig nedsat funktionsevne. Der forelå i en række af disse sager endvidere andre
oplysninger som indicerede, at der var tale om et barn omfattet af personkredsen, idet der forelå
oplysninger om at barnet gik i specialbørnehave, var bevilget hjælpemidler mv.
Det bemærkes dog, at Ankestyrelsen generelt fandt sagerne relativt begrænset oplyst for så vidt
angår dokumentationen for lidelsen/den nedsatte funktionsevne. I mange sager fremgik det således
alene af et kort notat i kommunens journal, at der var tale om et barn med eksempelvis Downs
Syndrom. I en del sager fremgik det af kommunens notater, at der var indhentet udtalelser fra læge
og/eller sygehus. Disse var imidlertid ofte ikke vedlagt i de sagsakter, Ankestyrelsens modtog.
Ankestyrelsen finder, at det begrænsede oplysningsgrundlag er særligt problematisk i de tilfælde,
hvor der er tale om en lidelse, som udvikler sig over tid, og som muligvis på et eller andet tidspunkt
ikke længere giver væsentlige gener i dagligdagen eller tilfælde, hvor der i øvrigt kan være megen
tvivl om personkredsen, og hvor vurderingen i høj grad vil bero på et konkret individuelt skøn over
funktionsniveauet.
Eksempel 1: I en af kommunesagerne var der tale om en 14-årig pige som ifølge kommunens
journalnotater har børneeksem, høfeber og allergi-lignende reaktioner over for visse fødevarer. I
kommunens journalnotat var der henvist til en lægeudtalelse, som ikke fandtes i den sag,
Ankestyrelsen modtog.
Ankestyrelsen har tidligere i afgørelsen refereret i Social Meddelelse C-13-99 fastslået, at en 5-årig
pige med en eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 28.
Ankestyrelsen kunne ikke på baggrund af oplysningerne i den konkrete sag vurdere, hvorvidt barnet
var omfattet af personkredsen i servicelovens § 28.
6.1.2.4 Nødvendig merudgift
Idet der henvises til det i afsnit 6.1.2.1. (kommunesager) anførte har Ankestyrelsen vurderet, at 2 af
de målte sager er i strid med loven og praksis. Disse 2 sager vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der
var tale om nødvendige merudgifter.
Eksempel 2: I den ene sag traf kommunen afgørelse om at yde hjælp til aflastning efter
servicelovens § 28. Kommunen traf i den forbindelse tillige afgørelse om, at det var moderen, der
skulle ansættes som aflastningsperson og aflønnes herfor svarende til en hjemmehjælperløn. Det
var i sagen oplyst, at moderen tidligere havde været beskæftiget på arbejdsmarkedet, men at hun
havde været arbejdsløs det seneste år forud for afgørelsen.
Ankestyrelsen har ikke tidligere taget principiel stilling til et lignende spørgsmål men vurderer
umiddelbart, at kommunen burde have vurderet sagen efter servicelovens § 29 om hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste. Hjælp i form af aflastning efter servicelovens § 28 må således ses som en
16