PRAKSISUNDERSØGELSE Merudgifter og tabt ... - Ankestyrelsen

Ankestyrelsen kunne ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger vurdere, hvordan kommunen
havde fastsat merudgiften, herunder hvorvidt kommunen havde taget højde for, at det alene er
merudgiften der kan dækkes.
I nogle af de vurderede sager fandt Ankestyrelsen, at muligheden for at bevilge hjælp på grundlag
af sandsynliggjorte udgifter alene blev anvendt i meget begrænset omfang.
Eksempel 9: En kommune foretog således i forbindelse med den årlige opfølgning på
merudgiftsbevillingen en meget præcis beregning af de forbrugte merudgifter sammenholdt med de
merudgifter der allerede var bevilget. Opgørelsen resulterede typisk i at ydelsesmodtageren hvert
år modtog et pænt beløb i efterregulering. Sidstnævnte var bl.a. tilfældet for så vidt angår
udgifterne til insulin, som i alle tilfælde blev refunderet ved årets udløb efter regning.
Eksempel 10: Et nævn tiltrådte i en lignende sag en afgørelse fra kommunen, hvorefter kommunen
havde valgt at yde hjælp til merudgifter til beklædning og vask efter regning og således givet
ansøger afslag på at få indregnet de nævnte merudgifter i den merudgiftsydelse ansøger modtog
ved siden af.
Ankestyrelsen skal hertil bemærke, at princippet bag servicelovens § 28 er, at merudgiftsydelsen
skal ydes som et fleksibelt standardiseret tillæg, udmålt efter en konkret vurdering af de
sandsynliggjorte og/eller dokumenterede merudgifter hos den enkelte ydelsesmodtager. Ydelsen
udmåles i et eller flere ottendedele standardbeløb. Det vil sige, at der ikke nødvendigvis altid vil
være tale om, at det er de reelle/faktiske udgifter, der dækkes. Standardbeløbene kan således være
såvel større som mindre end de faktisk afholdte udgifter. Det fremgår i forlængelse heraf af pkt. 45 i
Socialministeriets vejledning, at merudgiftsydelsen fastsættes ud fra et overslag over omfanget af de
behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i de kommende år. Der skal herefter ske opfølgning
af de konkrete behov mindst 1 gang årligt. Det ses imidlertid ikke at have været hensigten med
servicelovens § 28, at merudgiftsydelsen løbende efterreguleres således som det er tilfældet i de
ovenfor refererede sager.
6.1.2.6 Minimumsbeløb og udbetaling
Det følger af servicelovens § 28, stk. 2, at der til dækning af merudgifter beregnes en
merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på 2000
kr.(reguleres 1 gang årligt). Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med
en eller flere ottendedele af standardbeløbet. Det følger endvidere af § 28, stk. 3, at
merudgiftsydelsen skal udgøre mindst 1/8 af standardbeløbet og at der skal sandsynliggøres
merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden for 1 år, før merudgiftsydelsen kan
komme til udbetaling.
I nogle af de modtagne sager forelå der oplysninger om at kommunen havde en aftale med ansøger,
hvorefter kommunen afregnede med en leverandør således, at ansøgeren kunne afhente naturalie-
ydelsen direkte hos leverandøren.
Eksempel 11: En kommune aftalte i forbindelse med fornyet vurdering af merudgiftsydelsen med
ansøger, at kommunen sendte bevillinger til henholdsvis apotek og ble-leverandør således at
ansøgeren blot kunne afhente medicin og bleer efter behov. Kommunen ville herefter varetage
afregningen med apotek og ble-leverandør.
19