PWS Bogen (2. reviderede udgave 2011) - Prader-Willi Syndrom

alt indeholder små besøg hos hinanden, hvor der holdes i hånd
eller gøres noget sammen, mere end det handler om et forhold,
der tangerer noget egentligt seksuelt. For mange er den status,
det indebærer at have en ”kæreste”, i sig selv et vigtigt mål.
I og med, at det nu er kendt, at enkelte kvinder med PWS kan
få børn, bør man selvfølgelig være opmærksom på at lære de
unge om beskyttelse mod graviditet. Ligesom de unge også skal
oplyses om beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme. Det
er derfor nødvendigt, at såvel pårørende som personale vil påtage
sig den opgave at hjælpe den unge gennem en god seksualundervisning.
Det er ikke kun selve det, at de unge får undervisning,
der er nødvendigt, men nok så relevant er det, at pårørende,
især forældre og personale i såvel eventuelt botilbud som
skole, er enige om undervisningens indhold. De unge kan have
vanskeligt ved at skulle forholde sig til forskellige meninger om
et emne. Når det omhandler et tabubelagt emne som seksualitet,
er det endnu mere nødvendigt, at man samarbejder. En mulighed
kan være, at forældrene overværer skolens undervisning for
derigennem at vide, hvad der fortælles. Da de unge kan være
meget forskellige, bør man være opmærksom på de individuelle
behov i undervisningen.
Åbenheden over for, at handicappede kan have et seksualliv,
øges hele tiden. Dermed gives der også større mulighed for
handicappede til at indgå venskaber, kæresteforhold og ægteskab.
Unge med PWS er ikke mindre ”rigtige mænd” eller mindre
”rigtige kvinder” – deres største problem består især af en
umodenhed i samspillet i sådanne traditionelle forhold. Man må
være opmærksom på, at handicappede ikke kan skæres over en
kam – det kan personer med PWS heller ikke.
4 2