Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

Standsningsbegrebet er ikke udtrykkeligt defineret i færdselsloven, hvorimod parkeringsbegrebet er
defineret på følgende måde i færdselslovens § 2, nr. 16:
Parkering er herefter ”enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3
minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.”
Et køretøj, der er henstillet i 3 minutter, vil således normalt blive anset for parkeret, medmindre
standsningen sker med henblik på af- og pålæsning eller af- og påstigning. Af forarbejderne kan udledes
følgende om de to begreber:
”1. Standsning, hvorved man forstår enhver afbrydelse af kørslen, som ikke sker af hensyn til
den øvrige færdsel eller efter anvisning af politiet;
2. Parkering, hvorved forstås enhver hensætning af et køretøj på eller ved vej; kortvarig
standsning for på- eller afstigning, for på- eller aflæsning af varer eller i andet tilsvarende
øjemed anses dog ikke for parkering.”
En bil er ikke standset i færdselslovens forstand, hvis bilen blot holder stille som led i den almindelige
trafikafvikling. Heraf kan udledes, at standsninger, der er en følge af trafikforholdene, f.eks. ved rødt lys eller
som følge af kødannelser, selvsagt ikke kan anses for en uberettiget standsning eller parkering, hvilket da
også som nævnt er særligt fremhævet i forarbejderne til § 2, nr. 16.
Eksempel 7:
Som eksempel kan også nævnes, at en bilist, der stiger ud af bilen for at åbne en port med henblik på
umiddelbart herefter at køre ind gennem porten, ikke kan anses for at have hensat sin bil.3
I de tilfælde, hvor bilen ikke kan antages at have foretaget en standsning i færdselslovens forstand, vil der
heller ikke efter 3 minutters forløb, jf. færdselslovens § 2, nr. 16, være tale om, at køretøjet er parkeret.
Det er i forarbejderne til § 2, nr. 16, særligt fremhævet, at det i forhold til vurderingen af, om bilen må anses
for standset eller parkeret, er uden betydning, om føreren bliver i køretøjet.
Eksempel 8: Havarerede køretøjer
Når en bil er havareret, kan det overvejes, om bilen er hensat i færdselslovens forstand. Færdselslovens
sprogbrug herom er ikke konsekvent. I færdselslovens § 31, stk. 2, antages det således, at et køretøj,
som på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag er standset på et sted, hvor det er
forbudt at standse eller parkere, snarest muligt skal flyttes til et passende sted. Se også færdselslovens
§ 47.
Et havareret køretøj bliver imidlertid ikke anset for hensat umiddelbart efter det er havareret. Køretøjets
forbliven på det pågældende sted, efter at køretøjet kunne have været repareret eller slæbt bort, medfører
imidlertid, at man fra dette tidspunkt vil anse køretøjet for hensat. Det betyder, at parkeringsmyndighederne
fra dette tidspunkt vil anse køretøjet for standset og efter yderligere 3 minutter må køretøjet anses for
parkeret.
Det tilføjes, at det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om standsning og parkering i København, at
havarerede og ubrugbare køretøjer anses for parkerede, hvis de har været henstillet i mere end 12 timer. Det
fremgår endvidere af § 5, stk. 3, at det er forbudt at parkere havarerede eller ubrugbare køretøjer i mere end
6 timer, jf. tillige det ovenfor i afsnit 2.1.2 anførte herom.
Havarerede køretøjer kan i øvrigt også fjernes af politiet efter færdselslovens § 123, stk. 1, nr. 2. I de tilfælde,
hvor et havareret køretøj f.eks. er hensat til fare for færdslen, vil parkeringsvagten også skulle henlede
politiets opmærksomhed herpå, således at politiet kan tage stilling til, om køretøjet skal fjernes med hjemmel
i færdselslovens § 123, stk. 1, nr. 2.
Når det skal vurderes, om et køretøj er havareret, og om der skal pålægges en parkeringsafgift, skal der
lægges vægt på følgende forhold:
3 Vagn Greve i Færdselsstrafferet, 3. udg., 2001, s. 150.
25