Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

1. Indledning
GENEREL VEJLEDNING AFSNIT 1-6
I sommeren 2005 udgav Københavns Politi i samarbejde med Københavns Kommune en vejledning i
udfærdigelse af parkeringsafgifter til erstatning for en noget ældre vejledning på området. I løbet af efteråret
2005 blev vejledningen udgivet i en lettere revideret version som følge af en række ændringer af
kompetencereglerne, der trådte i kraft den 1. september 2005.
Med virkning fra den 19. juli 2006 blev der gennemført en række ændringer i
vejafmærkningsbekendtgørelsen, ligesom der blev udstedt en bekendtgørelse om anvendelse af
vejafmærkning til erstatning for det tidligere vejafmærkningscirkulære, der samtidig blev ophævet.
Ændringerne i regelgrundlaget vedrørende afmærkning medførte visse ændringer i indholdet af de
overtrædelsespunkter, der anvendes i forbindelse med pålæggelse af parkeringsafgifter, væsentligst som følge
af indførelsen af et standsnings- og parkeringsforbud på alle invalidepladser. Der blev ikke i denne anledning
udstedt en revideret version af vejledningen, men et rettelsesblad af 31. august 2006 om ændringerne i de
enkelte overtrædelsespunkter.
Efter udstedelsen af rettelsesbladet er der sket flere ændringer på parkeringsområdet, som – tilsammen med
de tidligere nævnte ændringer – gør det hensigtsmæssigt at udstede en ny version af denne vejledning i
udfærdigelse af parkeringsafgifter. Justitsministeriet har i brev af 11. januar 2010 meddelt, at kommunen
fremover selv kan udstede en vejledning om parkeringskontrollen. Derfor er denne vejledning den første
vejledning, som kommunen selv har udstedt. Det har herudover hele tiden været tanken at udgive en
revideret vejledning med jævne mellemrum, og vejledningen fra efteråret 2005, der nu erstattes, har været
gældende i mere end fire år.
Af ændringer på parkeringsområdet skal bl.a. nævnes den nyskabelse, at alle parkeringsvagter i Københavns
Kommune fra februar 2009 er blevet udstyret med en håndterminal, der gør det muligt for
parkeringsvagterne at tage fotografier som dokumentation for overtrædelsen af et standsnings- eller
parkeringsforbud. I forhold til en række af forseelsestyperne skal der således fremover tages fotografier af
forseelsen som et supplement til de øvrige undersøgelses- og dokumentationsformer, som allerede i dag
anvendes i forbindelse med hver enkelt forseelsestype. Denne vejledning indeholder derfor nærmere
retningslinier for parkeringsvagternes anvendelse af fotografier som en del af dokumentationen for de
enkelte forseelser.
Formålet med vejledningen er fortsat at give parkeringsvagterne tilstrækkelige retningslinier til at pålægge
korrekte parkeringsafgifter for overtrædelse af reglerne om standsning og parkering.
Der er i vejledningen både taget højde for, at den enkeltes retssikkerhed bliver tilgodeset, og samtidig at
administrationen af parkeringsreglerne skal være så simpel som mulig. Retssikkerheden er bl.a. tilgodeset
ved, at parkeringsvagterne er instrueret om, at de ikke skal pålægge en parkeringsafgift, hvis de er i tvivl om,
hvorvidt der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for pålæggelsen af afgiften.
Der bliver lagt stor vægt på, at de enkelte parkeringsvagter følger et forsigtighedsprincip. Af færdselslovens §
121, stk. 1, fremgår, at politiet og Center for Parkering (tidligere Parkering • København) kan pålægge
parkeringsafgifter, og parkeringsmyndighederne vil derfor i en række situationer have adgang til at
prioritere deres indsats, ligesom der er overladt et betydeligt skøn til den enkelte parkeringsvagt i forhold til
at foretage denne vurdering.
Forsigtighedsprincippet er et samlebegreb for anvendelsen af ”kan-bestemmelsen” i færdselslovens § 121, stk.
1, og af konduite mv. i de situationer, hvor den enkelte parkeringsvagt skønner, at der ikke i den konkrete
situation er noget behov for at pålægge en parkeringsafgift. Borgeren vil modsat ikke kunne påberåbe sig
forsigtighedsprincippet i forbindelse med en retlig prøvelse, og princippet er heller ikke noget, som
parkeringsmyndighederne er forpligtet til at følge. Princippet er altså ikke udtryk for gældende ret, men
derimod en samlebetegnelse for den hensigtsmæssighedsvurdering, der løbende skal foretages af den enkelte
parkeringsvagt.
4