Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

undertavle kan angives retning/og eller afstand til parkeringsplads samt begrænsninger eller lempelser i
adgangen til at parkere.
En undergruppe til oplysningstavlerne er de såkaldte zonetavler.
Oplysningstavle E 68 er en såkaldt zonetavle, jf. afmærkningsbekendtgørelsens § 19. Restriktionerne på en
zoneafmærkning er gældende fra det punkt, hvor tavlen passeres, og indtil tavlens restriktioner enten er
ophørt eller fraveget ved lokal afmærkning.
Eksempel 20:
Betalingsparkeringsordningen er udformet som en zoneordning. Ved alle veje, der fører ind i de dele af
byen, der er en del af ordningen, er det ved oplysningstavle E 68 anført, at der her gælder en
betalingsparkeringszone.
Inden for et zoneområde kan de fastsatte bestemmelser fraviges ved lokal afmærkning. En bestemmelse for
et zoneområde kan også fraviges ved en anden zonetavle, der omfatter angivelse vedrørende samme forhold.
Oplysningstavle E 69 betyder ophør af zonen.
Standsnings- og parkeringsrestriktioner kan også være tilkendegivet ved afmærkning på kørebanen.
Det kan f.eks. være ved anvendelse af spærrelinie eller spærrelinier, jf. Q 44, der er defineret som en smal
ubrudt linie. Se f.eks. også punkt 25 og 26.
Det kan også være ved anvendelse af spærreflade, jf. Q 46, der er defineret som et skraveret eller helt hvidt
areal på kørebanen. Se f.eks. også punkt 01c.
Endelig kan peges på anvendelsen af kantlinier, der både kan være ubrudte og punkterede, jf. Q 46 og Q 47.
Den punkterede kantlinie består af en lige lang streg og mellemrum og anvendes i stedet for den ubrudte
kantlinie for at angive, at det er tilladt at krydse linien, medmindre det strider mod andre bestemmelser. En
kantlinie er bred, hvor den del af kørebanen, der ligger uden for linien, er tilstrækkelig bred til færdsel af
fodgængere, cyklister og lignende, og er i almindelighed smal, hvor dette ikke er tilfældet. Bred linie
anvendes desuden bl.a. til afgrænsning af parkeringsbaner og særlige baner med afmærket symbol for
bestemte færdselsarter eller for bestemte trafikretninger ved vejkryds. Se f.eks. også punkt 01b.
Forsigtighedsprincippet og afmærkningens generelle karakter indebærer, at tvivlsspørgsmål om
afmærkningens betydning mv. altid bør afklares på et overordnet plan, således at der inden for
parkeringsmyndigheden er en ensartet praksis i forhold til forståelsen af afmærkningen.
41