Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

Der er ikke mulighed for at pålægge afgifter i forhold til betalingsparkering, jf. vejlovens § 107, stk. 2, eller i
øvrigt på sådanne private veje.
Bekendtgørelsen om standsning og parkering i København finder endvidere slet ikke anvendelse på sådanne
private veje, hvorfor der selvsagt heller ikke vil være hjemmel til at håndhæve forbuddene nævnt i
bekendtgørelsen for disse veje, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Afmærkning fastsat med hjemmel i færdselslovens § 92 vil der ikke kunne være på private veje, idet en sådan
afmærkning i givet fald ikke vil have det fornødne hjemmelsgrundlag.
Kommunen har ikke som vejmyndighed beføjelser i forhold til opsætning og anvendelse af offentligretlig
afmærkning efter vejafmærkningsbekendtgørelsen på sådanne private veje. På sådanne private veje er det
alene politiet, der er kompetent til at give tilladelse til anvendelsen af offentligretlig afmærkning efter
vejafmærkningsbekendtgørelsen. Dette følger af reglen i færdselslovens § 97, stk. 2, der er sålydende:
”Stk. 2. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på andre private fællesveje end de i
stk. 1 nævnte og på private veje og broer, kræver politiets samtykke. Politiet kan, hvor det
skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller
broejeren. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på
disse veje og broer, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i medfør
af § 95, stk. 1, fjernes.”
Parkeringsmyndighederne vil på de private veje alene kunne håndhæve forbud tilkendegivet ved
offentligretlig afmærkning, jf. færdselslovens § 95 og vejafmærkningsbekendtgørelsen, som Københavns
Politi har givet sit samtykke til.
Da anvendelsen af sådan offentligretlig afmærkning kræver politiets samtykke, kunne man overveje at
fastsætte en formodningsregel, hvorefter en sådan afmærkning kan håndhæves af parkeringsmyndighederne.
Det vil imidlertid kunne forekomme, at der er anvendt officiel afmærkning i form af tavler eller i form af
afmærkning på kørebanen, som Københavns Politi ikke har givet sit samtykke til.
Bliver en kommunal parkeringsvagt i tvivl herom, skal der tages kontakt til ledelsen af Center for Parkering.
Er Center for Parkerings ledelse enig i, at der er tvivl, og at denne skal afklares, vil der blive taget kontakt til
Københavns Politi med henblik på at få afklaret, om politiet har samtykket til afmærkningen, inden der
pålægges en parkeringsafgift for overtrædelse af officiel afmærkning på private veje.
4.4. Områder, hvor den kommunale parkeringskontrol er særligt begrænset
Parkeringsmyndighederne kan pålægge parkeringsafgifter for næsten alle standsnings- og
parkeringsforseelser nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1.
Efter den 1. september 2005 er det af forseelserne nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1, kun forseelsen
vedrørende standsning og parkering i venstre side af vejen, hvor Københavns Kommune fortsat ikke er
kompetent. Se også punkt 29 i afsnit 7.
5. Parkeringsvagtens særlige pligter som offentlig ansat
Parkeringsvagten er i tjenesten som offentlig ansat sat til at udøve magt, idet en væsentlig del af arbejdet
består i at udstede afgifter for at modvirke uønsket adfærd i form af uberettiget parkering.
Den adgang til at udøve magt modsvares af en række pligter, herunder en pligt til at handle sagligt, en
sandhedspligt mv.
38