Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

• Kunne køretøjet køre videre?
• Hvis køretøjet ikke kunne køre videre, er det da blevet fjernet snarest muligt?
• Der stilles krav om, at bilisten kan dokumentere/sandsynliggøre, at disse betingelser er opfyldt.
Der vil imidlertid under alle omstændigheder kun kunne pålægges en parkeringsafgift, hvis betingelserne i §
1, stk. 3, og evt. også § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen om standsning og parkering i København er opfyldt. Se
også det anførte om punkt 05m i afsnit 7 nedenfor.
3.1. Færdselslovens anvendelsesområde
Det er væsentligt at være opmærksom på, om færdselsloven finder anvendelse. Færdselsloven har et bredt
anvendelsesområde. Ifølge færdselslovens § 1 gælder loven ”for færdsel på vej, som benyttes til almindelig
færdsel af en eller flere færdselsarter”.
Færdselslovens § 2, nr. 26, indeholder en bred definition af, hvad der forstås ved en vej. Definitionen
omfatter således både veje, gader, cykelstier, fortove, pladser, passager, stier mv., uanset om arealerne er
offentligt eller privat ejet. Definitionen af vejbegrebet i § 2, nr. 26, indebærer, at et vejkryds efter
færdselsloven som udgangspunkt kan bestå af mange forskellige typer af arealer, herunder f.eks. to stier.
Afgørende for, om færdselsloven finder anvendelse på et bestemt areal, er efter færdselslovens § 1, jf. § 2, nr.
26:
• om der er tale om en vej i færdselslovens forstand (dvs. vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel,
passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat), samt
• om arealet benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
I de fleste tilfælde vil det ikke give anledning til tvivl, om bestemmelserne i færdselsloven finder anvendelse
på et konkret (vej)areal mv. I nogle tilfælde kan der dog være tvivl om, hvorvidt reglerne i færdselsloven
gælder.
Domstolene har i mange tilfælde taget stilling til tvivlsspørgsmål om færdselslovens anvendelsesområde.
Praksis går tydeligt i retning af at anvende en bred forståelse af færdselslovens anvendelsesområde. Dette
kan illustreres ved følgende eksempler fra retspraksis:
Eksempel 9:
En udflugtsrestaurants private parkeringsplads blev anset som omfattet af færdselsloven. 4
Eksempel 10:
I tre forskellige sager er henholdsvis en privat vej 5 , en privat grusvej 6 og en hotelgård 7 blevet anset som
omfattet af færdselsloven.
Eksempel 11:
En plads, der tilhørte et slagteri, blev anset som omfattet af færdselsloven, da der var regelmæssig og
betydelig bilkørsel over pladsen. 8
Eksempel 12:
En privat oplagsplads for tømmer blev anset som omfattet af færdselsloven. 9
Det, der oftest giver anledning til tvivl, er ikke, om et areal kan anses som en vej, men om den pågældende vej
kan anses for at være åben for almindelig færdsel. Østre Landsret har i U 2005.3308 Ø haft mulighed for
indgående at tage stilling til begrebet ”almindelig færdsel”. I dommen udtalte byretten bl.a. følgende:
4 U 1927.781 Ø.
5 U 1939.393 Ø.
6 U 1969.965 V.
7 U 1935.1142 Ø.
8 U 1951.347 V.
9 VLT 1952.274.
26