Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

Den enkelte parkeringsvagt bør derfor have kendskab til pågældende vejs status, hvilket vi kommer nærmere
ind på i afsnit 4 nedenfor. Er der tale om en privat vej, skal parkeringsvagten have kendskab til, om det er en
privat fællesvej eller ej. En privat fællesvej er defineret ved, at vejen tjener som færdselsareal for anden
ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje, jf. afsnit 4.3 om
parkeringskontrol på private fællesveje.
Eksempel 13:
Trafikministeriet har i brev af 25. november 1991 tilkendegivet, at en parkeringsplads på en privat
fællesvej kan være et færdselsareal, der er omfattet af privatvejslovens bestemmelser. Begrundelsen
herfor var, at der kunne være tale om et areal, der - uden at være en offentlig vej - tjente som
færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som arealet var beliggende på. Dermed var alle
elementer i definitionen i privatvejslovens § 2, stk. 1, opfyldt. Det var i den sammenhæng uden
betydning, om parkeringspladsen fremtrådte som en privat gårdsplads, kælderareal eller lignende, når
blot lovens betingelser var opfyldt. 12
Af Trafikministeriets udtalelse kan i øvrigt modsat udledes, at i det omfang en parkeringsplads ikke er
udlagt som offentlig vej eller privat fællesvej og kun tjener som færdselsareal for én ejendom, vil der
være tale om privat vej.
Er der tvivl om en vejs status, skal denne tvivl afklares, inden der pålægges parkeringsafgifter for andre
forseelser end de forseelser, der følger direkte af forbud nævnt i færdselslovens § 28 og § 29, og naturligvis
forudsat, at de pågældende forbud tillige er udtrykkeligt nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1.
3.2. Særligt om vejkrydsbegrebet
Færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, indeholder følgende bestemmelse:
”Standsning eller parkering må ikke ske:
…
2) i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis
nærmeste kant.”
Bestemmelsen indeholder to forbud, dels et forbud mod at henstille sit køretøj i vejkryds, dels det såkaldte 10
meter forbud. I afsnit 3.3 nedenfor vil vi beskrive, hvornår et køretøj må anses for henstillet i vejkryds og i
afsnit 3.4 vil vi beskrive, hvornår et køretøj er henstillet i strid med 10 meter forbuddet.
For parkeringsmyndighedernes kontrol med overholdelsen af § 29, stk. 1, nr. 2, er det nødvendigt at tage
stilling til, om et areal må karakteriseres som et vejkryds.
Færdselslovens § 2 indeholder definitioner på en række af de begreber, der anvendes i færdselsloven,
herunder også på et vejkryds. § 2, nr. 27, som lyder således:
”Vejkryds:
vejkryds, vejforgrening og vejudmunding.”
På grundlag af en naturlig sproglig forståelse af færdselslovens begreber – vejkryds, vejforgrening og
vejudmunding – kan der beskrives en række tilfælde, hvor det normalt umiddelbart vil kunne konstateres, at
der foreligger et vejkryds.
Ved et vejkryds forstås naturligt, at to veje krydser hinanden. Begrebets kerneområde er et vejkryds, hvor to
veje krydser hinanden. Et vejkryds kan være et såkaldt T-kryds, og det er således ikke afgørende, om begge
veje fortsætter på begge sider af krydset. Et sådant kryds kan være signalreguleret, men behøver ikke være
det.
12 I konsekvens af, at parkeringspladsen var privat fællesvej, kunne den kun forbeholdes bestemte personer, firma er mv. med
vejmyndighedens og politiets samtykke, jf. privatvejslovens § 44, stk. 3.
29