Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera
Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera
Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3.4. Særligt om 10 meter reglen<br />
Færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, forbyder endvidere standsning og parkering ”inden for en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 10 m<br />
fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant”. Der er således et standsningsforbud i vejkryds<br />
eller inden for en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 10 meter fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant.<br />
I forhold til anvendelsen <strong>af</strong> 10-meter reglen forudsættes det, at der i vejkrydset indgår en kørebane eller en<br />
cykelsti. Forbuddet mod parkering inden for en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 10 meter fra vejkryds gælder altså ikke, hvis<br />
vejkrydset udelukkende består <strong>af</strong> arealer, der hverken opfylder betingelserne for at være en kørebane eller en<br />
cykelsti.<br />
Ved en kørebane forstås efter færdselslovens § 2, nr. 8, den del <strong>af</strong> vejen, der er bestemt for kørende, herunder<br />
dog ikke cykelsti eller ridesti. På baggrund <strong>af</strong> definitionen i § 2, nr. 8, vil der i mange tilfælde ikke være tvivl<br />
om, hvad kørebanen er. I byområder som København vil kørebanen ofte være den del <strong>af</strong> vejen, der ikke kan<br />
anses som et fortov, der er bestemt for gående og dermed ikke er en del <strong>af</strong> kørebanen.<br />
Justitsministeriet <strong>af</strong>gav den 19. juni 2003 udtalelse om, hvorvidt færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, finder<br />
anvendelse i krydset Milanovej/Korsikavej. Det fremgik <strong>af</strong> sagen, at Korsikavej fremstår som adgangsvej til<br />
vejens beboere, samt at der er kørende adgang for offentligheden, og det var derfor Justitsministeriets<br />
opfattelse, at Korsikavej benyttes til almindelig færdsel for bl.a. vejens beboere, og at den derfor er omfattet<br />
<strong>af</strong> færdselslovens anvendelsesområde.<br />
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt Korsikavej udgør en ”tværgående kørebane”, jf. færdselslovens §<br />
29, stk. 1, nr. 2, var det Justitsministeriets opfattelse, at Korsikavej er en vej i henhold til definitionen i § 2,<br />
nr. 26. På grundlag <strong>af</strong> oplysningerne om at der er kørende adgang for offentligheden og på grundlag <strong>af</strong><br />
fotomateriale fra stedet, er det endvidere Justitsministeriets opfattelse, at Korsikavej bl.a. udgør en<br />
kørebane, og at færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, derfor finder anvendelse i krydset mellem Milanovej og<br />
Korsikavej.<br />
Østre Landsret har i U 2000.1287 Ø anvendt en vid forståelse <strong>af</strong> begrebet kørebane. Det forhold, at der i den<br />
konkrete situation ikke var noget til hinder for, at vejarealet i særlige færdselssituationer kan anvendes <strong>af</strong><br />
bilister og andre kørende som kørebane var tilstrækkeligt til, at det omhandlende areal derfor efter<br />
landsrettens opfattelse måtte anses som en kørebane i færdselslovens forstand eller som et areal, der ganske<br />
måtte sidestilles med en sådan kørebane. Det forhold, at en del <strong>af</strong> arealet var belagt med chaussesten, kunne<br />
ikke føre til et andet resultat.<br />
Af færdselslovens § 14 kan bl.a. udledes, at vejen kan opdeles i forskellige baner, og at tr<strong>af</strong>ikanter skal<br />
anvende den bane, der er bestemt til deres transportmiddel.<br />
Er der anlagt særlige <strong>parkerings</strong>baner, jf. vej<strong>af</strong>mærkningsbekendtgørelsens § 44, Q 46 og Q 47, så skal disse<br />
baner anvendes <strong>af</strong> køretøjer, der skal henstilles/parkeres, hvorimod gennemkørende køretøjer ikke må<br />
benytte disse baner.<br />
Da <strong>parkerings</strong>baner således ikke er bestemt for kørende, kan sådanne <strong>parkerings</strong>baner ikke anses som en del<br />
<strong>af</strong> kørebanen, jf. også § 2, nr. 8, modsætningsvist.<br />
I de situationer, hvor en <strong>parkerings</strong>bane (i strid med reglerne) føres helt op til et vejkryds, vil den del <strong>af</strong><br />
vejen, der udgøres <strong>af</strong> <strong>parkerings</strong>banen, derfor f.eks. ikke kunne anses som en kørebane.<br />
Da det <strong>af</strong>gørende for, om der er tale om en kørebane således må anses at være, om arealet er bestemt for og<br />
benyttes <strong>af</strong> kørende tr<strong>af</strong>ikanter, vil der ikke være tale om et vejkryds, hvis det ene eller begge <strong>af</strong> de krydsende<br />
arealer er fortov, da sådanne arealer netop ikke er bestemt for kørende eller for cyklister, men derimod er<br />
forbeholdt fodgængere.<br />
På tilsvarende vis bør der udvises tilbageholdenhed med at anvende en forbudsregel som 10 meter reglen,<br />
der forudsætter et klart hjemmelsgrundlag, i forhold til arealer, der er udlagt som gågader. Sådanne arealer<br />
er som udgangspunkt reserveret til gående.<br />
31