24.07.2013 Views

Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3.4. Særligt om 10 meter reglen<br />

Færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, forbyder endvidere standsning og parkering ”inden for en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 10 m<br />

fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant”. Der er således et standsningsforbud i vejkryds<br />

eller inden for en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 10 meter fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant.<br />

I forhold til anvendelsen <strong>af</strong> 10-meter reglen forudsættes det, at der i vejkrydset indgår en kørebane eller en<br />

cykelsti. Forbuddet mod parkering inden for en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 10 meter fra vejkryds gælder altså ikke, hvis<br />

vejkrydset udelukkende består <strong>af</strong> arealer, der hverken opfylder betingelserne for at være en kørebane eller en<br />

cykelsti.<br />

Ved en kørebane forstås efter færdselslovens § 2, nr. 8, den del <strong>af</strong> vejen, der er bestemt for kørende, herunder<br />

dog ikke cykelsti eller ridesti. På baggrund <strong>af</strong> definitionen i § 2, nr. 8, vil der i mange tilfælde ikke være tvivl<br />

om, hvad kørebanen er. I byområder som København vil kørebanen ofte være den del <strong>af</strong> vejen, der ikke kan<br />

anses som et fortov, der er bestemt for gående og dermed ikke er en del <strong>af</strong> kørebanen.<br />

Justitsministeriet <strong>af</strong>gav den 19. juni 2003 udtalelse om, hvorvidt færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, finder<br />

anvendelse i krydset Milanovej/Korsikavej. Det fremgik <strong>af</strong> sagen, at Korsikavej fremstår som adgangsvej til<br />

vejens beboere, samt at der er kørende adgang for offentligheden, og det var derfor Justitsministeriets<br />

opfattelse, at Korsikavej benyttes til almindelig færdsel for bl.a. vejens beboere, og at den derfor er omfattet<br />

<strong>af</strong> færdselslovens anvendelsesområde.<br />

For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt Korsikavej udgør en ”tværgående kørebane”, jf. færdselslovens §<br />

29, stk. 1, nr. 2, var det Justitsministeriets opfattelse, at Korsikavej er en vej i henhold til definitionen i § 2,<br />

nr. 26. På grundlag <strong>af</strong> oplysningerne om at der er kørende adgang for offentligheden og på grundlag <strong>af</strong><br />

fotomateriale fra stedet, er det endvidere Justitsministeriets opfattelse, at Korsikavej bl.a. udgør en<br />

kørebane, og at færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, derfor finder anvendelse i krydset mellem Milanovej og<br />

Korsikavej.<br />

Østre Landsret har i U 2000.1287 Ø anvendt en vid forståelse <strong>af</strong> begrebet kørebane. Det forhold, at der i den<br />

konkrete situation ikke var noget til hinder for, at vejarealet i særlige færdselssituationer kan anvendes <strong>af</strong><br />

bilister og andre kørende som kørebane var tilstrækkeligt til, at det omhandlende areal derfor efter<br />

landsrettens opfattelse måtte anses som en kørebane i færdselslovens forstand eller som et areal, der ganske<br />

måtte sidestilles med en sådan kørebane. Det forhold, at en del <strong>af</strong> arealet var belagt med chaussesten, kunne<br />

ikke føre til et andet resultat.<br />

Af færdselslovens § 14 kan bl.a. udledes, at vejen kan opdeles i forskellige baner, og at tr<strong>af</strong>ikanter skal<br />

anvende den bane, der er bestemt til deres transportmiddel.<br />

Er der anlagt særlige <strong>parkerings</strong>baner, jf. vej<strong>af</strong>mærkningsbekendtgørelsens § 44, Q 46 og Q 47, så skal disse<br />

baner anvendes <strong>af</strong> køretøjer, der skal henstilles/parkeres, hvorimod gennemkørende køretøjer ikke må<br />

benytte disse baner.<br />

Da <strong>parkerings</strong>baner således ikke er bestemt for kørende, kan sådanne <strong>parkerings</strong>baner ikke anses som en del<br />

<strong>af</strong> kørebanen, jf. også § 2, nr. 8, modsætningsvist.<br />

I de situationer, hvor en <strong>parkerings</strong>bane (i strid med reglerne) føres helt op til et vejkryds, vil den del <strong>af</strong><br />

vejen, der udgøres <strong>af</strong> <strong>parkerings</strong>banen, derfor f.eks. ikke kunne anses som en kørebane.<br />

Da det <strong>af</strong>gørende for, om der er tale om en kørebane således må anses at være, om arealet er bestemt for og<br />

benyttes <strong>af</strong> kørende tr<strong>af</strong>ikanter, vil der ikke være tale om et vejkryds, hvis det ene eller begge <strong>af</strong> de krydsende<br />

arealer er fortov, da sådanne arealer netop ikke er bestemt for kørende eller for cyklister, men derimod er<br />

forbeholdt fodgængere.<br />

På tilsvarende vis bør der udvises tilbageholdenhed med at anvende en forbudsregel som 10 meter reglen,<br />

der forudsætter et klart hjemmelsgrundlag, i forhold til arealer, der er udlagt som gågader. Sådanne arealer<br />

er som udgangspunkt reserveret til gående.<br />

31

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!