Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

8.4. Fastsættelse af afstanden på tolerancetærskler
I forbindelse med opmåling er der 2 usikkerhedsfaktorer:
Måleudstyrets fejlmargen.
Fejlmargen i forbindelse med målepunkter.
Både elektronisk og manuelt måleudstyr er fremstillet således, at måleudstyrets fejlmargen er meget mindre
end 5 cm. Det er dog mest sikkert at sætte måleudstyrets fejlmargen til 10 cm.
Når der skal foretages en opmåling, fastlægger parkeringsvagten normalt et fast målepunkt ud fra nogle få og
simple principper. Det menneskelige øje skal imidlertid indrømmes en lille fejlmargen, hvorfor der i
forbindelse med vurderingen af et fast målepunkt sættes en fejlmargen på 15 cm.
Den samlede fejlmargen er derfor 25 cm. I henhold til forsigtighedsprincippet fordobles de 25 cm til 50 cm.
Særligt ved opmåling af 10-meter reglen i vejkryds (22) antages der at være en større usikkerhed ved
fastlæggelse af målepunktet, da der ikke er et fast forudbestemt punkt, som der skal regnes fra, jf. også den
angivne skitse herom i afsnit 8.33. I disse sager er der derfor henset til forsigtighedsprincippet fast praksis
for at anvende en tolerancetærskel på 1,20 meter. Dette betyder, at et køretøj i praksis skal være placeret
mindre end 8,80 meter fra et vejkryds, før der kan pålægges en afgift.
Særligt ved opmåling for parkering nærmere end 30 meter fra jernbaneoverkørsel (33) fastsættes der henset
til forsigtighedsprincippet her en samlet tolerancetærskel på 2 meter, således at et køretøj i praksis skal være
placeret nærmere end 28 meter fra en jernbaneoverkørsel, før der kan pålægges en afgift.
8.5. Ventilkontrol
I fremtiden vil en ventilkontrol bestå af fotodokumentation af ventilernes i position på to forskellige
tidspunkter. For så vidt angår fotodokumentationen, så viser beregningerne fra Teknologisk Institut klart, at
det er meget væsentligt, at de enkelte fotos er taget lige ud fra hjulet.
Udgangspunktet er, at ventilkontrol kun kan anvendes, når det er muligt at fotografere alle fire hjul.
Parkeringsvagten skal i den forbindelse være meget opmærksom på det anførte i afsnit 8.6 om, at
parkeringsvagtens sikkerhed altid har første prioritet.
Er det ikke muligt at tage foto af fire hjul, f.eks. fordi køretøjet kun har to eller fordi det ikke er muligt af
sikkerhedsmæssige årsager, vil der også i særlige situationer kunne foretages ventilkontrol. Dette kræver
imidlertid som minimum, at der tages gode fotos lige ud fra hjulene, samt at der er andre særlige kendetegn,
som der kan foretages beregninger i forhold til, og som derved vil medvirke til at øge bevisværdien af den
pågældende dokumentation. Opstår der en tvist i en sådan situation, kan Center for Parkering øge
sandsynligheden for, at køretøjet ikke har været flyttet betydeligt, ved at lade Teknologisk Institut foretage en
konkret sandsynlighedsberegning ud fra det, de kalder "udskrift og opmåling".
Der skal altid i forbindelse med ventilkontrol tages fotos i følgende rækkefølge: Først højre side med det
forreste hjul først og bagerste hjul bagefter (Figur 1 og figur 2). Herefter tages venstre side med det forreste
hjul først og bagerste hjul bagefter (Figur 3 og figur 4). Der skal endvidere tages et oversigtsbillede (figur 5),
der placerer køretøjet i gaden, samt eventuelle særlige kendetegn på stedet, der yderligere kan bidrage til at
fastslå, at køretøjet ikke har været flyttet - det kan være kantsten, kloakdæksler, asfaltpletter, skrammer på
køretøjet, pyntelister mv. (Figur 5).
Denne procedure skal følges både ved første ventilkontrol, og igen ved anden ventilkontrol.
Det er meget væsentligt, at alle parkeringsvagter tager disse fotos i den nævnte rækkefølge hver gang, således
at der ikke kan opstå tvivl om, hvilket hjul der er tale om på de pågældende fotos, når ventilens placering skal
vurderes både i forhold til den første og den anden kontrol samtidig.
70