Vejledning i Udfærdigelse af parkerings- afgifter - Itera

hvilket fogedretten accepterede. Landsretten fastslog, at der var tale om et fortov, hvorfor
færdselsloven fandt anvendelse og den pålagte afgift var berettiget. Landsretten understregede i sine
præmisser:
”Det er herved uden betydning, at arealet tilhører ejerne af Jydeholmen 42.”
Dette er et meget stærkt præjudikat for, at parkeringsmyndighederne kan pålægge afgifter for færdselslovsforseelser
også på private områder.
Eksempel 16:
Folketingets Ombudsmand har tillige i sin praksis accepteret dette. Folketingets Ombudsmands
udtalelse af 29. oktober 2002 vedrører prøvelsen af en parkeringsafgift pålagt ejeren af en bil, der var
parkeret langs gavlen på en ejendom 14 .
Bilisten gjorde gældende, at bilen var placeret inden for ejendommens private areal. Parkering •
København gjorde gældende, at færdselslovens anvendelsesområde ikke var begrænset til offentlig vej,
men gjaldt på enhver vej. På tilsvarende måde var Parkering • København ikke begrænset i at udøve
sin kontrol på helt private områder forudsat, at området var omfattet af færdselsloven. Da
færdselsloven fandt anvendelse på det pågældende areal, fastholdt Parkering • København derfor
afgiften, idet bilisten havde parkeret på fortovet. Det var samtidig Parkering • Københavns opfattelse,
at færdselslovens regler skulle anvendes forud for reglen i mark- og vejfredsloven, som de kommunale
parkeringsmyndigheder i øvrigt ikke kan håndhæve. Ombudsmanden udtalte herefter følgende:
”Parkering • København har som begrundelse for at fastholde parkeringsafgiften henvist
til, at der i færdselsloven ikke skelnes mellem om et areal er privat eller offentligt ejet, men
kun lægges vægt på arealets funktion – i dette tilfælde som fortov.
Jeg lægger til grund at det pågældende areal ikke, i modsætning til naboejendommene, er
afskærmet fra det flisebelagte areal, og at det er offentligt tilgængeligt og kan benyttes som
fortov af den gående trafik. Jeg har ikke grundlag for at kritisere den opfattelse som …
Parkering • København har givet udtryk for, og hvorefter arealet er omfattet af færdselsloven,
og at kommunen med henvisning hertil har fastholdt den pålagte parkeringsafgift.”
Eksempel 17:
Ombudsmanden har i en udtalelse af 7. januar 2003 også prøvet en parkeringsafgift pålagt et køretøj,
der var parkeret på Rigshospitalets område. 15 Folketingets Ombudsmand konkluderede
indledningsvist, at færdselsloven har et meget bredt anvendelsesområde, hvilket tillige er bekræftet i
den ovennævnte dom U 2003.180 V. Ombudsmanden fastslog herefter følgende:
”Kontrollen med færdselslovens § 28, stk. 3, på privat område er efter min opfattelse ikke
afhængig af en aftale herom mellem de kontrollerende myndigheder (kommunen og politiet)
og den private lodsejer.
Københavns Kommune ved Parkering • København kan således i et vist omfang pålægge
parkeringsafgifter for parkering på helleanlæg og lignende på privat område. Herunder
falder efter min opfattelse i hvert fald dele af Rigshospitalets område.”
Det kan således konkluderes, at ombudsmanden ikke fandt grundlag til at kritisere, at Parkering •
København anså sig for kompetent til at træffe afgørelse om at pålægge parkeringsafgift for parkering i
strid med færdselslovens § 28, stk. 3, på Rigshospitalets område.
På en privat vej er parkeringsvagten utvivlsomt kompetent i forhold til overtrædelse af reglerne om
standsning og parkering i færdselslovens § 28 og § 29.
14 J.nr. 2002-2949-612.
15 J.nr. 2002-1366-612.
37