Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

92
92
Skov- og Naturstyrelsens forslag til beskyttelse og forbedring af naturværdier
Karup-egnen var tidligere en del af en stor sammenhængende hedeflade (se figur 10.1). Lyngen
har således præget landskabet i flere hundrede år. Dette har bl.a. haft betydning for jordbunden,
da især hededriften mange steder har betydet, at der er dannet et al-lag i ca. 20-80 cm.
dybde. Al har negativ indvirkning på træers vækst, fordi den hæmmer røddernes udvikling.
Sandjordens ringe vandholdende evne udgør en begrænsende vækstfaktor i tørre somre, ligesom
den stadige vestenvind er en faktor, der påvirker vækstforholdene i negativ retning.
I forbindelse med kulturetablering er frost i vækstsæsonen et problem. I denne del af Jylland
er det kun august, som kan betragtes som helt frostfri måned. Dette betyder, at de fleste træarter
bedst etableres under “skærm” (se senere).
Der er en forholdsvis stor råvildtbestand på Flyvestation Karup, områdets ringe jordbund taget
i betragtning. Skader på kulturerne har dog hidtil været begrænset. Hegning bruges derfor
ikke. Kronvildt findes ikke som fast bestand, men der iagttages lejlighedsvis strejfere som
vandrer mellem de nærliggende store plantager. Der er ikke observeret skrælleskader.
Den naturlige/oprindelige skov på Flyvestation Karup, hvis arealet havde ligget uberørt af
menneskehænder siden istiden, ville sandsynligvis have været en ege/skovfyr/birke/ aspe/linde-blandingsskov.
Militære målsætninger
Forsvarets helt centrale formål med skovene er varig opnåelse af camouflage og dækning.
Flyvestationens område skal så vidt muligt ligne det omgivende landskab set fra luften, og
skovdriften skal endvidere sikre, at skovene tilgodeser forsvarets uddannelsesmæssige behov
og ønsker. Disse formål peger mod opbygningen af en skovstruktur med varigt skovdække.
Forslag til en skovdrift der opfylder de militære målsætninger: naturnær skovdrift
En skovstruktur med varigt skovdække skabes bedst ved en skovdyrkning/skovopbygning,
hvor der indgår flere forskellige træarter, samt hvor der i de enkelte bevoksninger skabes en
form for fleretageret struktur og hvor der forholdsvis let opstår naturlige foryngelser. Størstedelen
af Flyvestationens egentlige skovbevoksninger er dog monokulturer af især rødgran og
andre nåletræer, og sådanne bevoksninger er oftest svære at drive med varigt skovdække, fordi
rødgran og en del andre nåletræarter er meget ustabile i de ældre aldersklasser.
Følgende er status samt forslag til drift af skovområderne på Karup Flyvestation i den kommende
planperiode:
• I Flyvestationens del af Gedhus Plantage er det nødvendigt i den kommende planperiode
at få iværksat skærmforyngelse af en stor del af de store monokulturer af ældre rødgran,
hvis man vil undgå at forynge disse arealer ved renafdrift. Foryngelserne bør overvejende
ske ved skærmforyngelse, fordi skærmforyngelse bedst vil sikre, at der bevares et vedvarende
skovdække, samt at der evt. kan indplantes frostfølsomme træarter. Jo længere tid
man venter med at påbegynde skærmstilling i disse bevoksninger, jo større er risikoen for,
at rødgranbevoksningerne p.g.a. alder og anden svækkelse bliver uegnet til skærmforyngelse.
Det er dog en stor fordel, at Flyvestationens del af Gedhus Plantage, i hvert fald i
øjeblikket, ligger godt i læ af resten af Gedhus Plantage syd og vest herfor.
• Indenfor Indre Hegn er de eksisterende skovbevoksninger godt på vej til at blive en form
for selvforyngende blandingsskov, idet der de seneste ca. 20 år er plantet meget eg med