Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

32
32
Beskrivelse af Flyvestation Karup
for de to nordligst beliggende høje findes en forhøjning i terrænet (på kortbilagene benævnt
GI punkt). Det er ved udgravning konstateret, at dette er ikke en fredet gravhøj.
Jernalder- og Stenalderfund
Ifølge Nationalmuseets optegnelser er der gjort et jernalderfund langs Pilhus Bæk i afdeling
113. Endvidere fremgår det af museets materiale, at der i afdeling 121 ca. 300 meter sydøst
for Lufthavnsterminalen, er gjort et stenalderfund.
Engvandingskanaler langs Karup Å
På ådalsskrænterne langs Karup Å blev der i midten af 1800-tallet anlagt såkaldte engvandingskanaler.
Åen blev delvist stemmet op opstrøms og vandet ledt bag diger i kanaler ned
langs siden af åen. Herved kunne man med et engvandingssystem på passende tidspunkter i
vækstsæsonen lukke vand gennem huller i digerne ud over ådalsengene, hvorved man sikrede
bedre græsningsforhold og et bedre høslet. Digerne og kanalerne er især velbevarede i den
nordligste halvdel af Ådalsområdet. Opvækst af pil i det fugtige engområde gør det imidlertid
vanskeligt at opleve anlægget. Digerne og kanalerne bør betragtes som fredede.
Jorddiger omkring områdets tidligere landbrugsejendomme
Omkring gårdene fra før ekspropriationen ses enkelte jorddiger, der har omkranset gård og
have fra det omkringliggende landskab.
Tørvekulsgruber
Hans Jørgen Degn, Ringkjøbing Amtskommune, gjorde i en skrivelse af 22. juli 1999 Skov-
og Naturstyrelsen og Holstebro Museum opmærksom på, at han på Flyvestationens område
har iagttaget en række gruber, som har været anvendt ved brændingen af tørvekul. Der ligger
ca. 40 af dem umiddelbart vest for Donsø Mose på den nederste del af hedebakken.
Brændingen af tørvekul har tidligere været udbredt i hedeegnene, men er lang mindre kendt
end brændingen af trækul, selv om der er tale om samme princip. Ved brændingen kunne man
fremstille tørvekul, som havde så gode egenskaber, at de kunne anvendes til smedebrug. Det
kunne hverken tørv eller træ. Brændingen skete i en slags miler, hvor de opstablede tørv efter
antændingen blev tildækket med sand, så de ikke blot forbrændte til aske. Det er disse fordybninger
på 2-3 meters diameter, der stadig kan ses. I en af dem er der ovenikøbet gravet et
skyttehul for få år siden, hvor man kan finde små stumper af tørv eller tørvekul i sandet. Spor
efter sådanne miler ses kun sjældent i dag, og de er med til at fortælle en af historierne om de
tidligere hedeboeres sans for at udnytte de lokale ressourcer.
Anden Verdenskrigs kulturspor
Den tyske værnemagt byggede en lang række flyvepladser i Danmark. Flyvestation Karup er
den der har bevaret flest af de originale konstruktioner samt mest af den originale struktur.
Det drejer sig blandt andet om hangarer, indkvarteringsbarakker, officersmessebarakken, landets
største bunker, der var hovedkvarter for al varsling og flyveledelse i Danmark under krigen,
startbaner, rullebaner med flyveskjul og de fleste af luft- og nærforsvarsbunkerne. Anlæggene
ligger i dag for størstedelens vedkommende på forsvarets arealer på Flyvestation Karup.
En del rullebaner, flyverskjul, depoter m.v. befinder sig dog i områderne uden for Flyvestationen,
blandt andet i Gedhus Plantage.
I Ådalen findes rester af et tysk luftværnsbatteri på 4 stk. 8.8 cm kanoner. Området rummer