Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

24
24
Beskrivelse af Flyvestation Karup
Vesterhede består heden f.eks. i partier af meget flotte tuer eller puder af skiftevis Rensdyrlav,
Hedelyng og Revling. På afbrændte flader på Nørrehede spirer Tyttebær og Hedelyng hurtigt
frem. Visse partier af Østerhede er meget domineret af Bølget Bunke og lyngen trængt. Sønderhede
er stor, åben og ret fugtig. Den er domineret af Klokkelyng, Revling og Blåtop.
Af højere planter, som blev registreret af Skov- og Naturstyrelsen på hede- og overdrevsarealer,
og som ikke er med i den ovennævnte, botaniske registrering, kan nævnes Klokkelyng,
Tranebær, Spaghnum-mos, Tjærenellike, Smalbladet Timian, Tormentil-Potentil, Lyngsnerre,
Guldblomme (Nørrehede, Vesterhede), Alm. Gyldenris, Kattefod, Smalbladet Høgeurt, Bidende
Stenurt, Slangehoved, Markbynke, Bævreasp, Seljepil, Gråpil, Mangeblomstret Frytle,
Markfrytle, Skovstjerne, Nikkende Kobjælde, Knoldranunkel, Draphavre, Gul Evighedsblomst,
Femhannet Hønsetarm, Alm. Syre, Småblomstret Potentil, Djævelsbid, Krybende Pil,
Cypres-Vortemælk, Enebær, Alm. Star, Hede-Melbærris samt Mosebølle. På Jagerbanen blev
fundet en mindre bestand af den sjældne ruderatplante Mangegrenet Knopurt. Guldblomme,
Kattefod og Nikkende Kobjælde er på ”Gulliste 97”.
Af laver på hede og overdrev blev der med hjælp fra lektor Ib Johnsen, Botanisk Institut ved
Københavns Universitet, registreret følgende arter: Cladonia potentosa (Alm. Rensdyrlav),
Cladonia romulosa, Cladonia ciliata, Cladonia arbuscula, Cladonia glauco, Hypogynnia
physodes (Alm. Kvistlav) Hypogymnia tubulosa samt Placynthiella uliginosa (Lille Bægerlav).
Vådområdernes flora
Som nævnt er floraen i Kragsø ikke velundersøgt. I “oversigt over botaniske lokaliteter i Viborg
Amt” beskrives den 11,6 ha store Kragsø som en renvandet, brunvandet hedesø, førhen
uden hverken af- eller tilløb. Siden er afløb etableret. Herved er søens maksimale vandstand
fastlagt. Den er blevet eutrofieret på grund af oversvømmelse og tilført afløbsvand fra en del
af startbanen. Vandet i søen er surt (pH 5,5). Under Skov- og Naturstyrelsens biologiske registrering
i 1997 blev der fundet følgende planter i og omkring en delvis udtørret Kragsø: Af
flydebladsvegetation på søfladen sås rankegrøde af Vandpileurt. I kanten af søen en tæt
bræmme af Tagrør, hvilket tyder på en eutrofiering. Desuden sås langs kanten Krybende Ranunkel
(på den blotlagte, udtørrede bred), Liden Siv, Grønalger sp., Kærtidsel, Tagrør, Lysesiv,
Sumpsnerre, Blåtop samt Vandnavle. Krybende Ranunkel er på ”Rødliste 97”.
Strækningen af Karup Å på det militære område er forholdsvis uberørt, og omgivet af enge,
mosepartier og fugtigt pilekrat neden for ådalsskrænten, og af krat, plantage, hede- og overdrevspartier
samt marker oven for ådalsskrænten. Pile- og birkekrat er under indvandring. I
selve Karup Å er den naturlige vandplantevegetation fortsat i behold som følge af, at vandet
nu kun er forurenet i mindre grad. I hvert fald i begyndelsen af 1970’erne var åen påvirket af
tilledning af spildevand fra flere kilder i og ved Karup. 497 ha langs Karup Å mellem Karup
og Hagerup blev fredet ved en fredningskendelse i 1964. Af højere planter er der registreret
følgende i Karup Å og ådal på den militære strækning: Liden Andemad, Hyldebladet Baldrian,
Dun-Birk, Blåtop, Bølget Bunke, Mosebølle, Djævelsbid, Kær-Dueurt, Engelskgræs,
Fløjlsgræs, Sump-Forglemmigej, Alm. Firling, Alm. Fredløs, Mangeblomstret Frytle, Hvid-
Gran, Hedelyng, Alm. Hvene, Hunde-Hvene, Katteskæg, Klokkelyng, Kragefod, Sump-
Kællingetand, Smalbladet Kæruld, Smalbladet Mangeløv, Dynd-Padderok, Kær-Padderok,
Femhannet pil, Krybende Pil, Øret Pil, Fersken-Pileurt, Pors, Kær-Ranunkel, Revling, Rødknæ,
Nyse-Røllike, Alm. Røn, Selje-Røn, Glanskapslet Siv, Liden Siv, Lyse-Siv, Lyng-Snerre,