Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

8
8
0 5
Kilometer
Kilometer
10
10
Beskrivelse af Flyvestation Karup
Figur 4.1. Landskabskort over Karup hedeslette med den prikkede signatur, der ligger mellem
Hovedopholdlinien i Øst og nord og Skovbjerg Bakkeø. Desuden ser man Karup ådalen,
der efter istiden ved Erosion har skåret sig ned i Hedesletten. De brune ringe angiver dødislandskab.(Efter
Per Smed 1981)
Dannelsen af Karup Hedeslette og Karup Å-dal er nedenfor beskrevet mere detaljeret.
Langs den nordlige isrand, der strakte sig fra Skelhøje og vestover til Bovbjerg blev der forud
for dannelsen af Karup Hedeslette, opbygget tre gruskegler af smeltevandsaflejret materiale,
hvilket i dag er Kronhede, Klosterhede og Sønderhede. Siden blev den nordlige isfront liggende
som et dødisområde og blokerede for, at smeltevand kunne løbe ud over det lavere beliggende
terræn nord for Karup Hedeslette. I stedet har smeltevand fra områder ved Dollerup,
Moselund og Sebstrup langs den østlige isrand, strømmet ud over Karup fladen og er søgt videre
vestover gennem dalen ved Holstebro. Karup Hedeslette er dannet under denne periode.
Karup Å-dalen opstod senere, da indlandsisen smeltede tilbage fra hovedopholdslinien mellem
Bovbjerg og Skelhøje. Smeltevandet fra de store gletschere ved Skelhøje og Moselund
vest for Silkeborg, der hidtil var strømmet mod Vesterhavet, fik nu lettere afløb mod nord til
Venø Bugt i Limfjorden. Denne kortere vej til havet gav smeltevandsfloden et stærkere fald
og dermed større erosionskraft, og den gravede sig derfor ned i den tidligere aflejrede Karup
Hedeslette. Herved blev den brede Karup Ådal udformet. Senere, da også Skive Fjord var
blevet isfri, valgte smeltevandsfloden denne endnu kortere vej til havet. Derved øgede floden,
hvis vandføring dog var mindsket, yderligere sin erosionskraft og gravede sig et nyt og dybere,
men smallere leje - det der udfyldes af det nuværende åløb og omgivende enge. Spor efter
disse begivenheder ses i dal-landskabets terrasser, skabt under de varierende afstrømningsforhold.
Karup Å fremstår i dag med et naturligt meandrerende forløb. De naturlige slyngninger
har et udsving på ca. 75 meter, og har igennem tiden skabt en dalbund af omtrent den dobbelte
bredde.
Landskabet på Flyvestationens arealer præges af store åbne naturarealer. Den dominerende