Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

68
68
Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger
ændring af opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt
kan være til skade for vandløbet.
Vandløbsloven angiver en godkendelsesprocedure for ovennævnte ændringer.
På Flyvestation Karup er Karup Å et amtsvandløb, Pilhusbækken er kommunevandløb og
Hessellund Bæk et privat vandløb.
De enkelte vandløbs målsætning fremgår af afsnit 8.2.
8.9 Skovloven
Ifølge Skovloven skal alle fredskovspligtige arealer bruges til skovdrift. Det betyder, at fredskovspligtige
arealer som hovedregel skal være bevokset med træer, som udgør eller kan blive
til sluttet skov af højstammede træer. Den juridiske definition på skov er arealer, der er bevokset
med træarter som kan blive højstammede træer, og hvor arealet på den korteste led er
mindst 20 meter bredt og som i alt udgør et areal på mindst 0,5 ha. Dette er en hovedregel
som kan afviges, bl.a. er der en del fredskovpligtige arealer i tætbefolkede egne som er mindre
end 0,5 ha.
Fredskov skal dyrkes efter principperne for god og flersidig skovdrift. Det vil sige, at skovene
skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige,
kulturhistoriske, naturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.
Skovloven har således flere formål end blot at sikre træproduktionen. Som udgangspunkt
gælder dog, at fredskovspligtige skovarealer der afdrives, skal tilplantes eller på anden måde
forynges med skovdannende træarter hurtigst muligt efter afdriften, og at de nyplantede skovkulturerne
skal plejes, så de udvikler sig til skov. Endvidere er det som udgangspunkt et krav,
at bevoksningerne skal gennemhugges, hvis det er nødvendigt for at sikre deres sundhed og
tilvækst, samt at bevoksninger ikke må afdrives før hugstmodenhed. Dette medfører bl.a. at
udlæg af fredskovspligtige arealer til urørt skov kræver skovlovstilladese. Ligeledes kræver
afdrift af skov uden efterfølgende tilplantning - fordi man f.eks. ønsker at etablere hede – en
skovlovstilladelse.
I Skovloven er der dog også nogle meget konkrete naturmæssige krav til driften af fredskove.
F.eks. skal ydre skovbryn af løvtræer og buske bevares. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge
eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet
af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser,
må ikke opdyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Marker
o.lign. der hører til fredskov, er ikke omfattet af kravene om skovdrift, så længe anvendelsen
ikke ændres.
På fredskovspligtigt areal må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres
terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften. Evt. ansøgning herom indgives
til det lokale statsskovdistrikt. Varig udnyttelse af et fredskovspligtigt areal til andet end
skovbrug kræver ophævelse af fredskovspligten.