Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

6
6
Beskrivelse af Flyvestation Karup
har i samarbejde udarbejdet en folder der kan fås ved Turistforeningens kontor (adresse: Ved
Banen 7, i Karup). Folderen beskriver de historiske minder, og fortæller publikum om forbud
og rettigheder, når de bevæger sig i det militære øvelsesterræn. Turistforeningen har også opsat
skilte der markerer en gennemgående sti.
Se kapitel 5 og 7 for en nærmere beskrivelse af det Indre og det Ydre Operationsområde samt
Øvelsesområdet.
Flyvestationen rummer bl.a. 9 km startbaner, 31 km rullebaner for fly, 48 km asfalt- og betonveje
og 40 km skov- og hedeveje. Der findes 6 faste skydebaner, en håndgranatbane og et
sprængningsområde.
Flyvestationens strategiske vigtighed gør, at den i modsætning til de fleste andre af Forsvarets
arealer må betragtes som potentiel krigskampplads. Områdets indretning og anvendelse skal
derfor tage hensyn til dette forhold.
Flyvestation Karups område er afmærket med militære advarselsskilte og sort/gule pæle. Omkring
det indre operationsområde er der som nævnt opsat et perimeterhegn, som kun kan passeres
via hovedvagten, der ligger ved Kølvrå By, samt via Gedhusporten.
Øvelsesområdet i å-dalen afskæres fra resten af Flyvestationens arealer af Hessellundvej, der
er landevejen direkte til Aulum. Den hurtigste forbindelse til Holstebro fra Karup.
4.2 Den militære historie
Flyvepladsen ved Karup blev etableret af den tyske besættelsesmagt i perioden 1940-45 under
navnet “Einsatzhafen Grove”. Ved ekspropriation i 1940 blev der nedlagt en lille snes landbrug
af forskellig størrelse. En del af bygningerne blev straks nedrevet, men endnu anvendes
Muxoll Gård, Mosegården og Grove Hedegård, ligesom der spredt i terrænet findes lader fra
de øvrige gårde. Af de mere kendte gårde som blev nedlagt skal nævnes Stemmegården, som
bidrog med et af de største landbrugsarealer. Stemmegården fik sit navn, da det var denne
gård der lå mest centralt for området. Hertil kom man på hest og i kærre, når der skulle stemmes
til bl.a. Sogneråd. Landbrugsarealerne fik bønderne stadig lov til at dyrke efter ekspropriationen.
I dag er der 8 forpagtere tilbage som fortrinsvis dyrker jorden i ådals-området og i
området omkring Pilhus Bæk.
Byggeaktiviteterne startede allerede i sommeren 1940. Flyvestationen var i begyndelsen af
krigen udgangspunkt for offensive operationer mod bl.a. England. Senere blev stationen base
for det tyske luftforsvars fly, og den store bunker på pladsens sydlige hjørne - som siden 1955
har huset Flyvertaktisk Kommando - var sammen med en tilsvarende bunker ved Hamborg og
en i Holland, nervecentre i det tyske luftforsvars system.
Efter krigen og indtil 1947 blev flyvestationen af Indenrigsministeriet anvendt som lejr for
22.000 flygtninge. De 1500 grave ved Kølvrå og 1300 grave ved Grove vidner om denne tid.
I 1947 overtog Hærens Flyvetropper stationen, og da Flyvevåbnet i 1950 blev dannet, ved
sammenlægning af Hærens Flyvetropper og Søværnets Flyvetjeneste, fik stationen sit nuvæ-