Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

92 92 Skov- og Naturstyrelsens forslag til beskyttelse og forbedring af naturværdier Karup-egnen var tidligere en del af en stor sammenhængende hedeflade (se figur 10.1). Lyngen har således præget landskabet i flere hundrede år. Dette har bl.a. haft betydning for jordbunden, da især hededriften mange steder har betydet, at der er dannet et al-lag i ca. 20-80 cm. dybde. Al har negativ indvirkning på træers vækst, fordi den hæmmer røddernes udvikling. Sandjordens ringe vandholdende evne udgør en begrænsende vækstfaktor i tørre somre, ligesom den stadige vestenvind er en faktor, der påvirker vækstforholdene i negativ retning. I forbindelse med kulturetablering er frost i vækstsæsonen et problem. I denne del af Jylland er det kun august, som kan betragtes som helt frostfri måned. Dette betyder, at de fleste træarter bedst etableres under “skærm” (se senere). Der er en forholdsvis stor råvildtbestand på Flyvestation Karup, områdets ringe jordbund taget i betragtning. Skader på kulturerne har dog hidtil været begrænset. Hegning bruges derfor ikke. Kronvildt findes ikke som fast bestand, men der iagttages lejlighedsvis strejfere som vandrer mellem de nærliggende store plantager. Der er ikke observeret skrælleskader. Den naturlige/oprindelige skov på Flyvestation Karup, hvis arealet havde ligget uberørt af menneskehænder siden istiden, ville sandsynligvis have været en ege/skovfyr/birke/ aspe/linde-blandingsskov. Militære målsætninger Forsvarets helt centrale formål med skovene er varig opnåelse af camouflage og dækning. Flyvestationens område skal så vidt muligt ligne det omgivende landskab set fra luften, og skovdriften skal endvidere sikre, at skovene tilgodeser forsvarets uddannelsesmæssige behov og ønsker. Disse formål peger mod opbygningen af en skovstruktur med varigt skovdække. Forslag til en skovdrift der opfylder de militære målsætninger: naturnær skovdrift En skovstruktur med varigt skovdække skabes bedst ved en skovdyrkning/skovopbygning, hvor der indgår flere forskellige træarter, samt hvor der i de enkelte bevoksninger skabes en form for fleretageret struktur og hvor der forholdsvis let opstår naturlige foryngelser. Størstedelen af Flyvestationens egentlige skovbevoksninger er dog monokulturer af især rødgran og andre nåletræer, og sådanne bevoksninger er oftest svære at drive med varigt skovdække, fordi rødgran og en del andre nåletræarter er meget ustabile i de ældre aldersklasser. Følgende er status samt forslag til drift af skovområderne på Karup Flyvestation i den kommende planperiode: • I Flyvestationens del af Gedhus Plantage er det nødvendigt i den kommende planperiode at få iværksat skærmforyngelse af en stor del af de store monokulturer af ældre rødgran, hvis man vil undgå at forynge disse arealer ved renafdrift. Foryngelserne bør overvejende ske ved skærmforyngelse, fordi skærmforyngelse bedst vil sikre, at der bevares et vedvarende skovdække, samt at der evt. kan indplantes frostfølsomme træarter. Jo længere tid man venter med at påbegynde skærmstilling i disse bevoksninger, jo større er risikoen for, at rødgranbevoksningerne p.g.a. alder og anden svækkelse bliver uegnet til skærmforyngelse. Det er dog en stor fordel, at Flyvestationens del af Gedhus Plantage, i hvert fald i øjeblikket, ligger godt i læ af resten af Gedhus Plantage syd og vest herfor. • Indenfor Indre Hegn er de eksisterende skovbevoksninger godt på vej til at blive en form for selvforyngende blandingsskov, idet der de seneste ca. 20 år er plantet meget eg med
93 93 Skov- og Naturstyrelsens forslag til beskyttelse og forbedring af naturværdier indblanding af forskellige andre træarter. Disse bevoksninger af eg, samt bevoksningerne af skovfyr, lærk og birk skal blot passes med tynding, underplantning o.lign, så vil man efterhånden få skovstrukturer, hvor der med passende hugstindgreb kan sikres vedvarende skovdække. De resterende bevoksninger af ustabile nåletræarter indenfor Indre Hegn - primært rødgran og contorta - bør forynges løbende gerne via skærm- eller kulisseforyngelse, således at de også bliver selvforyngende blandingsskove med tiden. • Skovområdet ved Karup Å består især af yngre nåletræer af rødgran og omorika, men der er også en stor del eg, skovfyr, birk og lærk. Disse arealer bør drives som ovenstående. • Skovbevoksningerne på og omkring Hessellund Hede bør - jvf. afsnit 10.2. - ikke gentilplantes i fremtiden. Enkelte bevoksninger bør af landskabelige årsager ligefrem ryddes straks, og især bør alle nåletræsbevoksninger på den centrale del af Hessellund Hede fjernes snarest muligt af landskabelige årsager. Egelund Plantage, Donsø Plantage og Skælhøj Plantage bevares dog som skovbevoksninger med et betydeligt indslag af nåletræ. På sigt kommer disse tre plantager til at ændre sig til selvforyngende krat på 5-10 meters højde. De vil dermed være mindre landskabeligt dominerende, end de er nu, men vil stadig have stor værdi som øvelsesterræn. Den landskabelige og naturmæssige værdi ved en fjernelse/begrænsning af bevoksningerne på Hessellund Hede er væsentlig større end træproduktionsværdien ved disse bevoksninger. Bevoksningerne er dog fredskovspligtige ifølge Skovloven, og rydning kræver derfor skovlovstilladelse fra Feldborg Statsskovdistrikt. M.h.t. træartsvalget i de blandingsskovs-bevoksninger, der skal anlægges i den kommende planperiode, så bør der vælges træarter med betydeligt selvforyngelsespotentiale og som kan danne stabile og sunde bevoksninger under de vanskelige vækstvilkår i dette område. Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at eg og skovfyr bør være hovedtræarterne, men der bør ske en betydelig indblanding af andre løv- og nåletræsarter som lærk, birk, rødgran, spidsløn, ask, sitkagran, ædelgran, douglasgran og bøg. De sidste 4 træarter er dog frostfølsomme og kan derfor kun indbringes under skærm evt. først indplantes, når hovedtræarterne er etableret. Mange af træarterne findes allerede på arealet i dag, og vil derfor givetvis så sig selv ud i området med tiden. Se bilag 8 for en beskrivelse af de forskellige træarters forventede brug og potentiale på Flyvestation Karup. M.h.t. blandingsforholdet af træarterne i foryngelsesplantningerne, se senere. Ovenfor er nævnt, at foryngelserne af især de ældre rødgranbevoksninger bør ske ved skærmforyngelse. Ved skærmforyngelse forstås, at man tynder rødgranbevoksningerne relativt hårdt 2-4 gange over en 4-8 årig periode. Stamtallet i rødgranbevoksningerne vil herefter være reduceret til ca. 50 % eller mindre, og vil have karakter af en “skærm”, som der så underplantes ind under. D.v.s. der går som hovedregel minimum 4 år fra skærmstillingen påbegyndes til der underplantes. “Skærmen” gør, at de nyplantede træer er væsentligt mindre udsat for frost i vækstsæsonen, insektangreb, udtørring samt ukrudt-konkurrence om vand og næringsstoffer. Desuden gør skærmen, at arealet stadig har karakter af skov. Desværre er en skærm af ældre rødgran sjældent særlig stabil, og det springende punkt ved denne form for foryngelse er derfor, om skærmen kan holde sig stående til underplantningen er ca. 2 meter høj. Når underplantningen er ca. 2 meter høj kan skærmen fjernes, og den nye skov vil stå parat.
Page 1 and 2:
Flyvestation Karup Drifts- og Pleje
Page 3:
Flyvestation Karup Drifts- og Pleje
Page 6 and 7:
II Indholdsfortegnelse 8.3 Status i
Page 8 and 9:
II Indholdsfortegnelse 3. TILPLANTN
Page 10 and 11:
II Indholdsfortegnelse AFGRÆNSNING
Page 12 and 13:
II Indholdsfortegnelse 14.5 Sammend
Page 14 and 15:
Beskrivelse af planprocessen 2 Besk
Page 16 and 17:
4 4 Særligt om drifts- og plejepla
Page 18 and 19:
6 6 Beskrivelse af Flyvestation Kar
Page 20 and 21:
8 8 0 5 Kilometer Kilometer 10 10 B
Page 22 and 23:
10 10 Beskrivelse af Flyvestation K
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
14 Beskrivelse af Flyvestation Karu
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
18 som er selvsåede. 18 Beskrivels
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
36 36 Flyvestationen nuværende anv
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55: 42 Forbrug: 42 Flyvestationen nuvæ
Page 56 and 57: 44 Forbrug: 44 Flyvestationen nuvæ
Page 58 and 59: 46 46 Forsvarets nuværende drift o
Page 66 and 67: 54 54 Offentlighedens adgang Hele e
Page 68 and 69: 56 56 Lovmæssige brugsbegrænsning
Page 82 and 83: 70 Forsvarets fremtidige behov og
Page 84 and 85: 72 72 Forsvarets fremtidige behov o
Page 90 and 91: 78 78 Skov- og Naturstyrelsens fors
Page 112 and 113: 100 100 Skov- og Naturstyrelsens fo
Page 118 and 119: 106 106 Kommentarer og ønsker fra
Page 124 and 125: 112 AFVEJNING 112 Afvejning af beny
Page 126 and 127: 114 114 Afvejning af benyttelse og
Page 130 and 131: 118 Afvejning af benyttelse og besk
Page 134 and 135: 122 PLAN 122 Retningslinjer for den
Page 136 and 137: 124 124 Retningslinjer for den frem
Page 142 and 143: 130 13.8 Vådområder 130 Retningsl
Page 144 and 145: 132 13.11 Jagt og fiskeri 132 Retni
Page 146 and 147: 134 13.15 Planændringer 134 Retnin
Page 148 and 149: 136 136 Økonomiske konsekvensbereg
Page 154:
142 16 Oversigt over bilag 142 Over
show all

Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?