Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger
Beskyttede naturtyper.
Naturbeskyttelseslovens §§ 3-4 indeholder bestemmelser om en generel beskyttelse af naturtyperne
sø, mose, eng, overdrev, hede, strandenge og strandsumpe over en vis mindstestørrelse,
samt for sten- og jorddiger.
Amtsrådet kan dispensere fra bestemmelserne vedrørende beskyttede naturtyper.
I medfør af lovens §§ 5-6 er der udstedt bekendtgørelse nr. 572 af 26. juni 1992 om beskyttede
naturtyper og sten- og jorddiger m.v. (naturtypebekendtgørelsen), der fastlægger den nærmere
afgrænsning af de beskyttede naturtyper samt fastsætter de nærmere regler for amtsrådenes
administration af ordningen. I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvilke restriktioner
der gælder for de forskellige beskyttede naturtyper der forefindes på Flyvestation Karup.
Der henvises i øvrigt til siderne 20-53 i Skov- og Naturstyrelsens “Vejledning om registrering
af beskyttede naturtyper”, fra 1993.
Søer og vandløb.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2 , eller
af vandløb eller dele af vandløb som er udpeget som beskyttede efter loven. Dette gælder dog
ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Alle søer og vandhuller, som er registreret
og indtegnet på kortbilagene, er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Søer, der mindre end 100 m², er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper,
hvis det samlede område er på 2500 m² og derover. Søen vil her være beskyttet som en integreret
del af området. Derudover er søer under 100 m² beskyttede, når de indgår som en del af
et beskyttet vandløb.
Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge
og strandsumpe når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er
større end 2500 m 2 i sammenhængende areal.
Små biotoper, der er mindre end 2500 m² er i øvrigt omfattet af beskyttelsesordningen, hvis
de støder op til eller indgår i arealer med andre beskyttede naturtyper, og det samlede areal er
2500 m² eller derover. Dette fremgår af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Ferske enge, heder, overdrev og til dels strandenge er kendetegnet ved, at de oftest vil kræve
en vis pleje for at undgå, at de springer i skov. De kaldes også halv-naturtyper. Græsning har
været den typiske driftsform på de fleste af disse arealer. Ophører græsningen vil trævækst
gradvis indfinde sig og arealerne med tiden blive til skov.
Der er dog store natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier knyttet til halv-naturtyperne,
fordi de har eksisteret i mange hundrede år i landet – faktisk tusinder af år. Netop derfor er de
beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. På private arealer beskytter Naturbeskyttelsesloven dog
kun mod aktiv ødelæggelse. Passiv ødelæggelse i form af, at arealerne lades urørt og efterhånden
springer i skov, beskytter Naturbeskyttelsesloven ikke imod. På offentlig ejede arealer
gælder derimod en plejepligt. Det fremgår af §52 samt bemærkningerne til Naturbeskyttelsesloven,
at kommuner, amter og statslige myndigheder har pligt til at pleje deres §3-beskyttede
arealer, så de vedbliver med at være sådanne.
61
61