Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

94 94 Skov- og Naturstyrelsens forslag til beskyttelse og forbedring af naturværdier For at gøre rødgran-skærmen så stabil som mulig er det vigtigt, at: • Stamtalsreduktionen (fjernelse af 50 % eller mere af træerne) sker over 2-4 omgange i løbet af 4-8 år, med “fornemmelse” for, hvad bevoksningen kan tåle, førend der underplantes. Skærmstilling bør helst ske, når bevoksningen er under 14 meter høj. • Tyndingerne sker i marts, april eller evt. første halvdel af maj. Herved fjernes den betydeligste risiko for alvorlige stormfald under vinterhalvårets ofte kraftige storme, idet træerne får en vækstsæson til at “gro fast” efter tyndingen. • Skærm-stilling og underplantning startes fra øst i bevoksningerne, således at vestsiderne bevares som lægivere indtil underplantningerne i øst er ca. 2 meter høje. Så skoves skærmen i øst og der påbegyndes skærmstilling og underplantning i vestsiden af bevoksningen. Ca. den vestligste fjerdedel bør altså efterlades stort set utyndet, med mindre der står stabile nabobevoksninger vest for. • De sundeste træer efterlades som skærm. Undertrykte, svagt forankrede træer bør fjernes så tidligt som muligt, ligesom særligt store træer bør fjernes af hensyn til det rodtryk, de kan udøve på underplantningen. • Skærmtræerne fordeles så jævnt som muligt. Skulle rødgran-skærmen bryde sammen, d.v.s. falde sammen inden underplantningen er ca. 2 meter høj, er det dog ikke en katastrofe med de underplantnings-træarter, der anbefales her (se senere). De fleste af disse træarter vil også kunne klare sig uden en skærm, men til øvelsesformål vil det være uheldigt, idet der vil opstå en slags renafdrift der skal efterbedres, og som det herefter vil tage nogle år inden bliver til skov. Traditionel renafdrift med gentilplantning vil blive anvendt på arealer, hvor det vurderes, at den nuværende bevoksning er for ustabil til skærmstilling. Det skal dog tilstræbes, at omfanget af de enkelte afdrifter begrænses mest muligt, således at skovklimaet ikke forringes unødigt. M.h.t. de eksisterende yngre bevoksninger af rødgran, sitkagran og omorika, som ikke skal forynges i perioden, så bør de allerede nu påbegyndes klargjort til fremtidig skærmstilling. D.v.s. de skal hugges således, at de, inden de når 14 meters højde, har karakter af skærm, hvorunder der kan underplantes. Det er vigtigt, at der tyndes hårdt i rødgranbevoksningerne, når de er fra 10-14 meter høje. Tilsvarende gælder omorika og sitkagran. Eg og de andre løvtræers (birk, spidsløn, ask, bøg, asp, lind, røn etc.) funktion er primært at sikre; stabilitet dækning lægivning jordbundsforbedring brandsikring samt at øge arealets naturindhold. Løvtræarternes tilvækst og kvaliteten af tilvæksten, vil være så ringe, at man de næste 100 år eller mere ikke skal regne med, at løvtræet vil producere andet end brænde. Løvtræernes skovdyrkningsmæssige værdi er dog alligevel høj p.g.a. deres andre og i denne sammenhæng mere væsentlige funktioner. I fremtiden skal det sikres, at der bevares et betydeligt indslag af
95 95 Skov- og Naturstyrelsens forslag til beskyttelse og forbedring af naturværdier løvtræer i alle bevoksninger, og at rene bevoksninger af løvtræer behandles, så der dannes en underetage af forskellige træarter, når disse bevoksninger bliver ældre end 50 år. Konklusion: Det generelle skovbillede på Flyvestation Karup om ca. 100 år forventes at blive en egeskove på 10-12 meters højde med indblanding af nåletræ samt forskellige andre løvtræarter af nogenlunde samme højde. Spredt i bevoksningerne vil endvidere stå relativt store nåletræer. Nåletræerne vil primært være skovfyr og lærk men rødgran, sitkagran, ædelgran og douglasgran vil også kunne findes. Der vil være huller/lysninger i egeskoven opstået i forbindelse med skovning af stort nåletræ. I lysninger vil der p.g.a. skovklimaet sandsynligvis hurtigt komme ny træopvækst, ligesom der i ege-underskoven vil være spredt træopvækst på vej op. Opvæksten under ege-underskoven fremelskes ved at fælde træer både i underskoven og i skærmen af store nåletræer. Målet er en etageret struktur med få store nåletræer på ca. 20 meters højde, en underskov primært af løvtræ på 10-12 meters højde og en undervækst-zone på 0-3 meters højde. Hvilke etage der dominerer vil variere rundt i bevoksningen. Når først det ovenfor beskrevne skovmiljø er skabt, kan man - groft sagt - gøre hvad man vil med henblik på at skabe de skovterræner man ønsker. Eksempelvis kan man med passende hugstindgreb skabe områder med meget tæt underskov til brug for f.eks. øvelser i “kamp i lukkede terræner”, eller man kan hugge større lysninger til brug som faste bivaukering-pladser i en periode. Det skal understreges, at fra skærmstillingen påbegyndes til den nye skov er 2-3 meter høj vil der i de fleste tilfælde gå ca. 15-20 år. I denne periode vil de ældre rødgranbevoksninger virke endnu mere åbne, end de gør nu. Dette taler for at sprede skærmstillings-tiltagene over planperioden, således at der hele tiden findes rimelig tæt skov på terrænet til brug for øvelsesaktiviteterne. Økonomi ved omlægning til naturnær skovdrift Omlægning fra den nuværende plantagedrift til et mere naturnært skovdriftssystem som bygger på vedvarende skovdække, selvforyngelse, fler-etagerethed og stor stabilitet vil tage lang tid - over 50 år - og kræve en konsekvent planlægning og opfølgning. Den direkte økonomiske ekstraudgift ved omlægningen vil dog sandsynligvis være begrænset. Med det nuværende dominerende rødgran-renafdrift system skulle man jo alligevel plante. Nu skal der blot plantes andre træarter, men færre træer/ha, hvis det er underplantning (ved underplantning kan man nøjes med ca. 2500 træer/ha mod ca. 4000 træer/ha når der plantes på renafdrift). Såfremt underplantningerne mislykkes, fordi skærmene går i opløsning, vil der dog komme en oprydnings og efterbedringsudgift! (Se kulturmodellerne i bilag 8). Den største udgift bliver de indirekte omkostninger, nemlig mindre indtægter i form af hugstudbytter i den kommende opbygningsperiode. Opbygningsperioden vil vare i hvert fald de næste 50 år. Skærm-stillingen vil i en del tilfælde ske før den økonomisk optimale omdriftsalder er nået. Den mistede tilvækst på de træer, som man fjerner ved skærmstillingen, vil i disse tilfælde også være en inddirekte omkostning. Omvendt i de tilfælde hvor rødgran-skærmene har nået den økonomisk optimale omdriftsalder, men hvor man p.g.a. ønsket om skærmstillingen afstår fra at indkassere max.-beløbet nu og her, vil der opstå et indirekte økonomisk tab, især hvis
Page 1 and 2:
Flyvestation Karup Drifts- og Pleje
Page 3:
Flyvestation Karup Drifts- og Pleje
Page 6 and 7:
II Indholdsfortegnelse 8.3 Status i
Page 8 and 9:
II Indholdsfortegnelse 3. TILPLANTN
Page 10 and 11:
II Indholdsfortegnelse AFGRÆNSNING
Page 12 and 13:
II Indholdsfortegnelse 14.5 Sammend
Page 14 and 15:
Beskrivelse af planprocessen 2 Besk
Page 16 and 17:
4 4 Særligt om drifts- og plejepla
Page 18 and 19:
6 6 Beskrivelse af Flyvestation Kar
Page 20 and 21:
8 8 0 5 Kilometer Kilometer 10 10 B
Page 22 and 23:
10 10 Beskrivelse af Flyvestation K
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
14 Beskrivelse af Flyvestation Karu
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
18 som er selvsåede. 18 Beskrivels
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
36 36 Flyvestationen nuværende anv
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
42 Forbrug: 42 Flyvestationen nuvæ
Page 56 and 57: 44 Forbrug: 44 Flyvestationen nuvæ
Page 58 and 59: 46 46 Forsvarets nuværende drift o
Page 66 and 67: 54 54 Offentlighedens adgang Hele e
Page 68 and 69: 56 56 Lovmæssige brugsbegrænsning
Page 82 and 83: 70 Forsvarets fremtidige behov og
Page 84 and 85: 72 72 Forsvarets fremtidige behov o
Page 90 and 91: 78 78 Skov- og Naturstyrelsens fors
Page 112 and 113: 100 100 Skov- og Naturstyrelsens fo
Page 118 and 119: 106 106 Kommentarer og ønsker fra
Page 124 and 125: 112 AFVEJNING 112 Afvejning af beny
Page 126 and 127: 114 114 Afvejning af benyttelse og
Page 130 and 131: 118 Afvejning af benyttelse og besk
Page 134 and 135: 122 PLAN 122 Retningslinjer for den
Page 136 and 137: 124 124 Retningslinjer for den frem
Page 142 and 143: 130 13.8 Vådområder 130 Retningsl
Page 144 and 145: 132 13.11 Jagt og fiskeri 132 Retni
Page 146 and 147: 134 13.15 Planændringer 134 Retnin
Page 148 and 149: 136 136 Økonomiske konsekvensbereg
Page 154: 142 16 Oversigt over bilag 142 Over
show all

Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?