Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

Forsvarets nuværende drift og pleje af terrænet
"birdstrikes" grundet de særlige militære operationskrav (længere tids lavtflyvning, andre bevægelsesmønstre
omkring lufthavne etc.).
Efter afviklingen af DRAKEN-eskadrillerne er antallet af "birdstrikes" de seneste år faldet til
et væsentligt lavere gennemsnitligt niveau på Flyvestation Karup. I 1997 var antallet 8, i 1998
blot 3 og i 1999 var antallet 7.
"Birdstrikes" er for tiden fordelt ligeligt mellem civile rutefly og militærfly.
Der er generelt meget få vandfugle involveret i "birdstrikes" på Flyvestation Karup, mens
mindre og små fugle som f.eks. svaler udgør den hyppigste årsag.
I 1997 drejede de 8 fuglekollisioner sig om 2 sanglærker, 2 tårnfalke, en flok på 4 viber samt
2 enkeltfugle, og 2 måger (på én gang). I 1998 var der 3 fuglekollisioner; 1 svale, 1 ukendt
fugl samt 2 spurve. I 1999 var der 7 fuglekollisioner; 1 snespurv, 2 svaler, 2 musvåger, 1
sanglærke og 1 vibe. I 2000 har der indtil nu (oktober 2000) været en kollision mellem en
musvåge og et F-16 fly.
Alle de nævnte fugle er typisk fuglearter, som findes i åbent landskab med kort vegetation,
eksempelvis flyfelter. Sanglærker yngler i denne type landskab, og svaler fanger insekter over
det. Det er meget svært om ikke umuligt at forhindre forekomsten af disse småfugle ved bortskræmning
eller ved ændring af landskabet.
Større fugle som måger og viber benytter ofte åbne græsfelter med kort græs som rasteområde.
Det er muligt at skræmme disse arter væk med skræmmeskud. Bemærk at pløjning og anden
jordbehandling af marker indenfor eller i umiddelbar nærhed af flyvestationer kan udgøre
en fare for flysikkerheden, da netop måger og viber bliver særligt tiltrukket af disse aktiviteter,
og ofte optræder i flokke som søger efter føde. Som nævnt i FTKBST bør der derfor normalt
ikke forekomme omlægning og afgrøder, men kun græsdyrkning og høslet, i nærområdet.
Tårnfalk og musvåger bruger åbne arealer til at søge føde. Det er især uerfarne ungfugle som
udgør en fare for flysikkerheden. Det er muligt at skræmme disse fugle væk ved skræmmeskud,
selvom det ikke altid er let. I 1999 har der været birdstrike-problemer med unge musvåger
to gange, og i 2000 én gang.
Flyvestation Karups operationsafdeling oplyser, at der på Flyvestationen ikke er ansat særlige
mågejægere, men at Brand- og Redningstjenesten har 1-2 mand på vagtholdet som kan tage
sige af eventuelle problemer. Om morgenen inspiceres flyfeltet for eventuelle fugleforekomster
som kunne udgøre et sikkerhedsproblem. Ellers rykker man ud efter behov, d.v.s. hvis der
kommer melding om særlige problemer med viber, måger eller lignende, og der affyres
skræmmeskud eller søges bortskydning af disse. Der kan også indkaldes jægere, hvis der opstår
særligt behov.
Græsset omkring flyfelterne søges holdt i passende længde, d.v.s. ca. 15 cm. I den tilstand er
græsset for langt til måger og viber som attraktivt rasteområde, og for kort til musene at
gemme sig i, så der ikke tiltrækkes musvåge og tårnfalk.
51
51