Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

8.6 EF-habitatområde
65
Lovmæssige brugsbegrænsninger eller bindinger
Eng- og mosearealerne langs Karup Å er ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
forslået udpeget som EF-habitatområde nr. 40. Området er hermed en del af et
sammenhængende netværk af naturbeskyttelsesområder kaldet Natura 2000, der skal sikre
gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter som er særligt truede, sårbare, sjældne eller beskyttelseskrævende
i øvrigt på europæisk plan. Udpegningsgrundlaget er forekomst af de internationalt
truede dyrearter Grøn Kølleguldsmed, Flodlampret og Odder. Desuden for forekomsterne
af særligt gode eksempler på naturtyperne ”Vandløb med vandplanter”, ”Tørre
dværgbusksamfund (heder)”, ”Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur
bund”, ”Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn” og ”Rigkær”.
EF-habitatområdet ved Karup Å er vist med skraveret signatur på figur 8.1.
Beskyttelsesbestemmelser
EF-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter) fastsætter bestemmelser for administrationen af habitatområderne.
Disse bestemmelser er direkte bindende for myndighederne. Statslige myndigheder er direkte
forpligtet af direktiverne på de områder, hvor myndighederne er tillagt kompetence efter national
lovgivning. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor statslige myndigheder har ejerbeføjelser
på arealer, som er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Statslige myndigheder
er således i sager om disse områder forpligtet til, at varetage de naturbeskyttelseshensyn
som direktiverne tilsiger.
Habitatområderne skal administreres, så der ikke sker forringelser af områdets naturtyper og
levestederne for arterne, eller væsentlige forstyrrelser af de arter, området er udpeget for.
Derudover påhviler der en forpligtelse til på længere sigt at opretholde eller genoprette en
gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter området er udpeget for. Denne plans drifts-
og plejeforskrifter skal således medvirke til at sikre dette.
De beskyttelseshensyn der skal varetages i de internationale naturbeskyttelsesområder, er i
almindelighed opfyldt gennem den eksisterende lovgivning vedrørende miljø, natur, planlægning
m.v.. Eksisterende lovlig anvendelse eller udnyttelse og aktiviteter som jagt og færdsel
m.m. kan derfor som udgangspunkt fortsætte uændret.
Bekendtgørelsen om de internationale naturbeskyttelsesområder fastsætter bindende retningslinier
for amternes og kommunernes administration af områderne. Tiltag der forudsættes gennemført
efter planen og som er omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal således
kunne godkendes af de relevante myndigheder.
Habitatdirektivets artikel 6.3. anfører, at alle planer og projekter som kan påvirke et habitatområde
væsentligt vurderes, og kun vedtages, hvis de ikke skader lokalitetens integritet. Det
er særskilt Skov- og Naturstyrelsens vurdering, at nærværende drifts- og plejeplan ikke vil
medføre nogen forringelser for de pågældende arter eller naturtyper.
65