Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

110
110
Kommentarer og ønsker fra eksterne bidragydere
ravn og krikand. På denne baggrund fremkommer foreningen med følgende ønsker til den
fremtidige pleje af området:
Området bør bevares som et åbent hedeområde, og der bør ikke foretages tilplantninger, der
ad åre vil minimere hedens udbredelse. Visse beplantninger/læhegn kunne passende fjernes,
så den sammenhængende hede bliver bevaret. Hedeområderne bør plejes, så der bevares en
dynamisk og mosaikagtig biotop. Dette kan som andre steder ske på forskellig vis. Foreningen
vurderer, at en målrettet pleje vil kunne tiltrække ynglende hjejle - en karakterfugl for
området.
På Hessellund Hede yngler i dag 3-4 par stor tornskade. Det er 1/4 af den danske bestand. Der
findes i dag kun 2 områder i Danmark, hvor der yngler mere end et par af denne art. Området
bør derfor plejes med henblik på denne art. Dvs. at mindre grupper af bjergfyr bør efterlades
på en ellers åben hedeflade, idet det er her den har sin rede.
Natravn og hedelærke yngler sandsynligvis i et mindre antal i området. Begge arter er knyttet
til plantagerande i områdets udkant. Hedelærken yngler på brakmarker og overdrevsarealer.
Arterne er vanskelige at tilgodese ved målrettet plejeindsats.
I den nordlige del af området ligger Donsø Sande og Donsø Mose. Arterne krikand, stor regnspove
og tinksmed vil sandsynligvis kunne bringes til at vende tilbage til området, hvis det
bliver mere fugtigt end i dag. DOF skal derfor foreslå, at det undersøges, om det er muligt at
hæve grundvandsstanden i dele af Donsø Mose - indgrebet vurderes at have særdeles gavnlig
virkning, også på fuglelivet.
11.6 Entomologisk Fredningsudvalg
Fredningsudvalget bemærker, at Flyvestationens arealer, ved beliggenheden på Karup Hedeslette,
i så stor udstrækning som muligt bør holdes som hede med levesteder for så mange
som muligt af hedens planter og dyr. På visse arealer bør der dog stadig være enkelte meget
spredte bjergfyr af hensyn til Stor Tornskade. Ellers bør hedelyng dække store arealer og bør
fornyes ved afbrænding. Da afbrænding er ødelæggende for mange dyr, bør man tage mindre
arealer ad gangen.
På visse arealer bør mor-tørven afgraves, så der bliver mulighed for de planter og f.eks. insekter,
som er knyttet til den mest magre bund.
På andre arealer bør fugtige arealer sikres, f.eks. ved at grundvandet hæves lidt, så der opstår
helt fladvandede hedemosestrøg med levesteder for planter, insekter og padder. Det vil være
en fordel, hvis hedemosestrøgene er så fladvandede, at de ikke tiltrækker ænder.
Der bør af hensyn til insekter være gode bevoksninger med melbærris, blåmunke, tormentil,
timian, håret høgeurt og mange flere arter. Det vil være uheldigt, hvis store arealer dækkes af
bølget bunke. I så fald vil en fjernelse af moren (lyngtørven) formentlig kunne hjælpe. Denne
klyneskæring bør kun ske på mindre arealer ad gangen.