Flyvestation Karup drifts - Forsvarskommandoen

99
99
Skov- og Naturstyrelsens forslag til beskyttelse og forbedring af naturværdier
Herudover anbefales det, at der konsekvent etableres flere spredt beliggende “nåletræsholme”
på ½-1 ha på de store arealer i Gedhus Plantage, der skal forynges med 1. “Nåletræsholmene”
skal primært bestå af sitkagran, men med indblanding af op til 30 % andre nåletræarter
især rødgran, lærk og douglasgran. Disse holme vil sikre risikospredning og hurtig
dækning på en del af de store arealer, der i den kommende periode anbefales forynges med 1.
Nåletræs-holmene ses også af drifts- og plejekortet i kortbilag 3.
Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der i ovennævnte træartsblandinger - som danner grundlag
for den konkrete kulturplan foreslået senere i dette kapitel – kan indblandes op til 20 %
andre træarter end de angivne. Formålet er at øge variationen af træarter yderligere. I nogle
områder kan således indplantes f.eks. birk, douglasgran og lind på bekostning af f.eks. eg og
skovfyr.
Proveniensanbefalinger ses i bilag 8.
Kulturmodeller ses i bilag 8. Bemærk at der ikke påregnes brugt pesticider andet end til beskyttelse
af nåletræplantninger mod snudebille-angreb. Bemærk også bilagets “katastrofemodel”
for skærmunderplantninger såfremt disse bryder sammen.
Hegning
Den største trussel mod ovenstående plan er, bortset fra stormfald, at de underplantede løvtræer
bliver ædt af harer, rå- og kronvildt. Som beskrevet tidligere er hare- og råvildtbestanden
på Flyvestationen dog relativt begrænset efter danske forhold, og der er kun registreret
strejfere af kronvildt. Hegning af skov-kulturerne har derfor hidtil ikke været benyttet, fordi
man ikke har registreret skader af betydende omfang. At hegne kulturerne er desuden dyrt og
uhensigtsmæssigt i øvelsesmæssig sammenhæng.
I forbindelse med de store plantningsarbejder i den kommende periode kunne det dog være
hensigtsmæssigt at hegne mindre dele for at sikre hurtigst mulig vækst, samt sikre de særligt
udsatte træarter. Stort set alle løvtræ-arter er yndede fødeemner for hare, rå- og kronvildt, men
også ædelgran og douglasgran er meget eftertragtede. ”Flyvende” indhegninger på ca.
100x100 meter, der opstilles i 5-6 år med passende afstand imellem, kunne i så fald måske
være en mulighed. En anden mulighed kunne være kappeplantning, hvor f.eks. en eg og en
skovfyr plantes sammen, og skovfyrren beskytter egen mod bid (og frost) ved at egen ”gemmer
sig væk” i skovfyrren. Når egen er over bidhøjde fjernes skovfyrren. Ved kappeplantning
sparer man således hegningsudgiften men den er tilgengæld arbejdskraft- og administrativt
krævende. Man skal huske at fjerne skovfyrene efter 4-7 år, ellers bliver det en ren skovfyrbevoksning
– og egeplantningerne er spildt.
Det skal understreges, at manglende hegning kan vise sig meget bekostelig. Vildtets påvirkning
af nyplantningerne skal derfor følges nøje.
Såfremt man på et tidspunkt alligevel beslutter sig for at hegne skal oplyses, at prisen vil være
ca. 10.000 kr/ha på de store flade arealer som udgør Flyvestation Karup.
En reduktion af vildt-bestanden via jagt kan udføres for bedst muligt at sikre de kulturer som
ikke hegnes, samt sikre, at der sker en vis naturlig foryngelse overalt i skovområderne.