Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret ...

117
Ogsaa Konsumtionsafgiften er vedbleven at stige, i 1880 var den 2,025,000
M., i 1881 2,098,500. Tonnageafgiften indbragte resp. 590,000 og 662,000,
sidstnævnte Forhøjelse var dog, ialfald tildels, begrundet i en ny Lov, hvorved.
denne Afgift for Skibe med Guano etc. forøgedes fra 5 til 10 pf, pr. Kubikmeter
Drægtighed, hvorhos Stenkulskibene, som før vare frie, hvis de skulde
returnere herfra ballastede, nu maa betale 5 pf. pr. Kubikmeter. Ogsaa Grundskattens
Udbytte er blevet større især ved Forandring i Lovgivningen og
ansloges saaledes til 6,870,000 M., over 600,000 Mark bøiere end for.
Stempelafgiften og Deklarationsafgiften (den Kontrolafgift, som hæves af indførte
Varers Værdi) gave i 1881 paa det Nærmeste samme Udbytte som i 1880.
Statsindtægten af det hamburgske Lotteri er anslaaet til 1,483,000 M.,
hvilket er 68,000 mere end for 1881. Ifølge den nye Rigsstempellov (af iste
Juli sidstleden) trækker nu ogsaa Rigskassen en betydelig aarlig Indtægt af
Lodderne, hvilken Indtægt er beregnet til M. 1,040,000, saa at bemeldte
Lotteri yder til Staten Hamburg og Riget tilsammen en hoist betydelig aarlig
Sum. Naar man derhos tager i Betragtning, at en talrig Sværm af Kollektører
med sine Familier leve af Lotterivæsenet og, som det synes, ret godt uagtet
deres hoist betydelige Driftsomkostninger for Kontorhold og for de talrige
Cirkulærer samt andre skrevne eller trykte Sager, hvormed de oversvømme
alle Verdensdele, saavelsom for vidtløftige Avertissementer i utallige Blade
m. v., maa det falde i øjnene, hvilken overmaade liden Chance der er for de
Spillende, altsaa hvor daarlig Forretningen er for dem. Men just den
Omstændighed, at Lotteriet for det Offentlige er en meget fordelagtig Affære,
naar Forholdet betragtes fra det finantsielle Standpunkt, bevirker, at ønsket
orn dets Afskaffelse hidtil er blevet uden Frugt, hvor stærkt end det moralske
Moment har været betonet inden den hamburgske Legislatur. Man har søgt
at berolige sig med den Betragtning, at om det ophævedes, vilde lidet eller
intet være vundet, saalænge fire andre tyske Stater underholde lignende
Anstalter. Forskjellen vilde kun blive, at disse andre Stater fik hele Profiten,
medens Hamburg, med sin svære Statsgjæld og Udsigt til en overordentlig
Forøgelse af denne, vilde befinde sig i den største Forlegenhed for at udfylde
det tomme Rum, som Lotteriindtægtens Tab vilde foranledige i dets Kasse.
Blandt de andre tyske Lotterier er kun det Brunswigske koncessioneret her ;
de, til hvem det er bortforpagtet, betale derfor en Rekognition af 60,000 M.
aarlig til den hamburgske Statskasse. Kollekteren for ikke koncessionerede
Lotterier er strafbar.
Den hamburgske Stat trækker derhos ikke saa liden Indtægt af de herværende
Hestejernbaner, idet den nemlig af disse, eller ialfald af de fleste af
dem, indtager 1 pf. for hver Billet samt 5 af Abonnementsindtægterne.
Banernes Antal saavelsom Frekvens er i den senere Tid temmelig meget
tiltaget, og bemeldte Indtægt er saaledes for 1882 anslaaet til næsten 150,000
M. Endnu i 1877 var Statens Indtægt paa denne Konto kun omtrent 16,000 M.
Et andet interessant Punkt i Budgetforslaget for 1882 er at Indtægten
af den hamburgske Stats Pantelaanindretning ansættes til 62,000 M., omtrent
25,000 mere end kun for to Aar siden ; dette er en Følge af, at Indretningen
er bleven omorganiseret saa hensigtsmaassigen, at den nu paa en gavnlig
Maade konkurrerer med de private Pantelaanere og afgiver en vis Beskyttelse
mod disses Udsugelser, idet ret mange Trængende, som forhen henvendte sig
til disse, nu foretrækker at laane hos den offentlige Indretning.
Det har vist sig, at de ifjor tagne Forholdsregler til Forbedring af
Statsfinantserne vare kraftige nok til at bevirke Balance. Man troede endnu
ret nylig ikke at kunne haa,be dette, og Budgetforslaget for mar viste saaledes