Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret ...

118
en meget betydelig Deficit ; men denne forsvandt, da de under Behandlingen
inden Legislaturen tilveiebragte yderligere Oplysninger godtgjorde, at Forholdene
i Virkeligheden vare mere gunstige.
Hamburgs Avers= til Riget er for det nye Etatsaar opført med 4,850,000
M., naar dertil føies, hvad det maa erlægge som Matrikularbidrag, medens
fradrages dets Andel i visse Rigsindtægter, bliver Bidraget til Rigskassen
netto 5 Millioner, hvilket er betydelig mere end tidligere. Grunden til
Stigningen er tildels at søge i den Omstændighed, at Folkemængden, som
danner Grundlaget for Aversumets Beregning, stiger stærkere i Hamburg end
gjennemsnitlig i Tyskland ; før Tællingen i 1880 blev den anseet for kun i/,
men beregnes nu som af hele Rigets Befolkning.
Offentlige Foranstaltninger og Forhandlinger ni. v. Aarets vigtigste
Begivenhed for Hamburg var selvfølgeligen den trufne Afgjørelse angaaende
Tilslutningen til Rigets Toldgebet, hvorom Konsulatet tidligere har tilladt sig
at afgive Indberetninger.. Det Tilskud fra Riget af indtil 40 Millioner Mark,
hvorom man blev enig, er som bekjendt senere blevet bevilget af Rigsdagen
i Berlin, idet nemlig Rigskantsleren bemyndigedes til af Rigskassen til Omkostninger
ved Bygninger, Anlæg, Indretuinger og Expropriationer i bemeldte
Anledning og ved den dermed forbundne Omdannelse af de for Handel og
Omsætning bestaaende Anlæg at yde Bidrag indtil det nævnte Maximum,
forsaavidt ikke derved overskrides Halvdelen af den hele fra hamburgsk
Side fastsættende Bekostningssum. Rigsdagen beslutte de tillige at give Lovskraft
til den i Overenskomsten trufne Bestemmelse, ifølge hvilken den tyske Rigsforfatnings
Tilsagn i § 34 om Hansestædernes Forbliven udenfor Toldgrændsen,
indtil de selv begjære at indesluttes deri, skal have fortvarende Anvendelse
paa den Del af Hamburg, der ikke rammes af Forandringen. Loven blev
sanktioneret af Keiseren den 16de Februar indeværende Aar, og man har
vistnok saaledes her for den forestasende nye Frihavnindretnings Bestaaen
gjennem en længere Fremtid faaet saamegen Sikkerhed, som der overhovedet
kunde skaffes efter de Begivenheder, som have givet ovennævnte Grundlovbestemmelse
selv dens praktiske Fortolkning.
Man er endnu ikke her kommet til Klarhed, om hvilket af de forskjellige
Alternativer skal vælges for Udstrækningen af det nye Frihavngebet. Paa
den ene Side hersker Frygt for at kompromittere Fremtiden ved at indlemme
forlidet Terrain, paa den anden Side ængstes man for de ganske overordentlige
Omkostninger, der vilde være forbundne med Udførelsen af de videst
gaaende Forslag, og for de vidtløftige Raseringer af tætbefolkede GadestrOg,
som derfra vilde være uadskillelige. I ethvert Tilfælde synes det sikkert, at
Udgifterne ville komme til betydeligen at overskride, hvad man først havde
tænkt sig, medens derhos dybe Indsnit maa gjøres i en mere eller mindre
talrig Befolknings Næringsforholde. --- Der arbeides imidlertid med Iver for
snart at kunne fatte Beslutning om denne Gjenstand ligesom om meget andet,
der staar i Forbindelse med Tilslutningen, hvilken som bekjendt vil foregaa
til saadan Tid som Bundesrath nærmere bestemmer, dog efter iste Oktober
1888. Spørgsmaalet om de Modaliteter, hvorunder Altona skal indlemmes i
Toldgebetet, henstaar uløst, ikke heller er der fattet endelig Bestemmelse om
Tilslutningen af Bremen og nogle andre udenfor Toldgrændsen liggende
Territorier. Disse Sager synes at blive holdte hvilende indtil videre. Derimod
har Rigsregjeringen ikke villet vente med Indlemmelsen af Nedre Elbe, denne
anordnedes af Bundesrath den 12te December, og Forandringen indtraadte
allerede den lete Januar indeværende Aar. Som Følge deraf findes nu