Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret ...

120
og Berlin, voterede for den ufortøvede Indførelse, medens de andre, deriblandt
Hamburg, Lübeck, Kiel, Danzig og Memel, kun Ønskede Forandringen vedtaget,
naar internationalt Arrangement var truffet i Sagen. Kort derefter, nemlig
ved Anordning af 20de December 1879, blev en Styrekommando som den
anbefalede bestemt for den Keiserlige Marine, og paa den nautiske Forenings
Vereinstag i 1880 blev af Foreningen i Stettin foreslaaet, at de tyske Regjeringer
skulde opfordres til strax at træffe lignende Forholdsregler for Handelsskibene,
medens Foreningen i Greifswalde vilde, at man skulde lade sig nøie
med i Almindelighed og uden nærmere Tidsbestemmelse at anbefale Sagen,
og endelig Foreningen i Danzig foreslog Erklæring udstedt om, at Forandringen
ikke var ønskelig, saalaange som der ikke var tilveiebragt Overenskomst med
de vigtigste søfarende Stater. Stettins Forslag blev med 14 Stemmer mod
7 ikke bifaldt, og ikke heller vandt noget af de andre Pluralitet, man kom
saaledes overhovedet ikke til nogen Beslutning. Paa Vereinstag i Februar
1881 gjentog Stettin sit Forslag dog med Tilføiende, at Forhandlinger burde
indledes med andre Magter; men stærke Indsigelser reistes imod samme, og
der udtaltes Frygt for den Forvirring, som kunde opstaa, saaltenge man i
de fleste andre Lande endnu brugte den gamle Kommando. Tillige erindredes
om den Mængde mindre Fartøjer, som endnu have Rorpinde og for hvilke
den gamle Kommando vilde vedblive at passe godt, samt at i Farten -med
disse talrige SOmænd uddannedes for siden at overgaa paa de større Skibe.
Paa den anden Side udhævedes de uheldige Følger det kunde have, naar de
Folk, der i Krigsmarinen havde lært den nye Kommando, siden paa Handelsfartøierne
skulde følge den modsatte Regel. Ogsaa viste sig Vanskeligheder
og Tvivl med Hensyn til Spørsmaalet om, hvorvidt en Stat kan retteligen
fordre sine Regler for Styrekommandoen befulgte inden sit Søterritorium af
fremmede Skibe, altsaa t. Ex. Tyskland paa Elben ligeoverfor Ikke-Tyske, og
England paa Themsen mod Tyske, naar disse sidste have antaget den nye
Regel. Forøvrigt oplystes, hvad ogsaa allerede i 1880 var forklaret af en
høitstaaende tysk Embedsmand i Rigsdagen, at der fra Regjeringens Side var
gjort Forespørgsler i England og Amerika ; men at disses Regjeringer havde
vist bestemt Utilbøielighed til at indgaa paa en Forandring som den paatænkte.
Diskussionen i dens Helhed syntes at bære Præg af, at Meningen blandt
de søfarende Klasser i Tyskland efterhaanden har udviklet sig nærmest i
Retning af at finde Forandringen mindre fornøden eller ønskelig, skjønt man
vistnok er enig om ikke at ville modsætte sig, hvis andre Nationer gaar ind
derpaa. En af de to Delegerede fra Hamburg forsikrede ogsaa, at efter hans
Opfatning de hamburgske aktive Søfolk for det Meste Ønske at beholde den
gamle Kommando. Til en bestemt Udtalelse kom det ikke heller dennegang
Forsamlingen.
. Et andet Spørgsmaal, som i den sidste Tid har beskjæftiget de nautiske
Distriksforeninger, er gaaet ud paa, hvorvidt der bør oprettes en almindelig
tysk Sømandskasse for Understøttelse navnlig af syge eller skadelidte Sømænd
og de Omkomnes Efterladte. Selvfølgeligen hersker der for Ideen megen
Sympaithi ; men der viser sig her ligesom andetsteds store praktiske Hindringer
for sammes Gjennemførelse. Ogsaa i den hamburgske Forening har denne
Anskuelse nylig fundet stærkt og gjentaget Udtryk.
I tidligere Aarsberetning har Konsulatet gjort opmærksom paa, at den
paatreengende fornødne Udvidelse af den hamburgske Børsbygning ikke kom
til Udførelse, fordi man ikke kunde enes om, hvorledes Sagen helst kunde
sættes iværk J 1881 lykkedes det dog at komme til en afsluttende Bestem-