Issues management som strategisk ... - Hans Mogensen

Bandrowski taler om et strategisk issue, som er alt, hvad der kan få en betydelig effekt på
organisationen. Dvs. en meget, meget bred definition.
Regester & Larkin har ligeledes en meget bred, men også meget enkel definition:
”An issue is a gap between corporate practice and
stakeholder expectations”
Regester & Larkin (2002:31)
Her er spørgsmålet om en (politisk) beslutning eller løsning af issuet helt væk i formuleringen. Et
issue er ganske enkelt en kløft mellem virksomhedens ord og handlinger og stakeholdernes
forventninger. 42 Dermed bevæger issuesbegrebet sig fra den politiske arena i lovgivningsmæssig
forstand til en lang række andre retoriske arenaer, f.eks. inden for etik, det sociale område, sundhed
og miljø. Regester & Larkin uddyber definitionen ved at tilføje, at et ”emerging issue” er en tilstand
eller en begivenhed – enten intern eller ekstern i forhold til organisationen – som, hvis den
fortsætter, vil have en betydelig effekt på organisationens virke eller præstationer eller på
virksomhedens fremtidige interesser. Regester & Larkins brede definition passer umiddelbart godt
til kriseledelse i en førkrisefase, hvilket ikke er overraskende, idet Regester & Larkin også forsker i
kriseledelse. Omvendt forholder deres definition sig ikke til issues kategorier og livsforløb, som vi
vil gennemgå i det følgende.
3.2 Kategorier
I dette afsnit vil vi se på forskellige kategorier af issues. Det er nyttigt, når man står over for
håndteringen af issues, fordi en kategorisering kan anvendes til en drøftelse af forskellige
responsstrategier, jfr. f.eks. afsnit 4.4, hvor vi præsenterer en model med 16 forskellige
responsstrategier, samt afsnit 5.5 om operationalisering og integrering af issues management i
kriseledelse.
Overordnet kan man dele kategorier i formelle og substantielle kategorier. Af pladshensyn vil vi
koncentrere os om de formelle kategorier, som vi har fundet i litteraturen.
42 Seith (1977) ifølge Heath (1997:26) har defineret begrebet ”legitimacy gap”, som er kløften mellem stakeholders
forventninger til virksomheden på områderne security, equality, fairness og environmental sensivity. Heath konstaterer,
at en kløft mellem stakeholders forventninger til virksomhedens legitime handlinger og dens faktiske handlinger kan
resultere i såvel vanskeligheder som muligheder for virksomheden.
15