Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

46 Bergen.
Den i forrige Femaarsberetning nævnte Udvidelse fandt Sted i 1901, idet Rovedbygningens
ostre Flei blev forlænget og ny Bestyrerbolig opfort. Hertil medgik Kr. 17 832,
der dækkedes af de i dette Øiemed af Grundfondet afsatte Kr. 16 000 med paalebne
Renter og et Vexelobligationslaan paa Kr. 1225.
1 November 1901 nedbrændte Hovedbygningen. Der blev da opfort en ny, noget
større Bygning, som toges i Brug i Marts 1904 og afgiver Plads for 67 Gutter. Da man
samtidig fik udfort diverse andre paakrævede Arbeider, medgik Kr. 4 500 mere end
Erstatningssummen for den brændte Bygning. Disse blev dækket af Renterne af det
inddragne Grundfond.
12. Bergens offentlige Søndagsskole.
Bestyrelsens Beretning for Femaaret 1901-1905 er saalydende
Skolen har i Femaaret fortsat sin Virksomhed i Overensstemmelse med den gjmldende
Plan og altsaa meddelt Undervisning 2 Timer hver Søndag — udenfor de sædvanlige
Skoleferier — i Modersmaal, Regning og Skrivning i begge Klasser samt i Bogholderi
i øverste Klasse. Skoletiden er Søndag Morgen Kl. 8-10.
I Femaaret har Skolen i det hele havt 195 Elever, men flere af disse modte kun
en kort Tid. Det gjennemsnitlige Antal af modende Elever udgjorde i Femaaret 26,
men medens der i de 3 forste Aar gjennemsnitlig mødte vel 30, har Gjennemsnitsantallet
i de 2 sidste Aar ikke naaet op til 20. Bestyrelsen har derfor i den senere Tid havt
under Overveielse, om der ikke kunde gjøres noget for at faa fiere Elever særlig af
Haandværkslærlinge, hvoraf der nu kiln er faa.
Skolens Indtægter har i Femaaret udgjort Kr. 3 531.45, og dens Udgifter har i
samme Tidsrum været Kr. 2 814.16, saa at Formuen nu er forøget med Kr. 717.35 og
udgjorde ved sidste Regnskabsaars Afslutning Kr. 30 767.59, hvoraf dog Kr. 20 000.00 er
rentefrit Laan til Bergens tekniske Skole.
Den I Mai 1902 havde Skolen bestaaet i 100 Aar, og Bestyrelsen udgav i den
Anledning et Mindeskrift, indeholdende Meddelelser om dens Oprettelse og Virksomhed.
Skolens Bestyrelse bestaar for Tiden af Knud. theol. O. Vollan, siden 7 Februar
1870, Banksekretær C. Monsen, siden 24 August 1895, som er Skolens Kasserer, samt
Kjøbmand G. M. Hafstad, siden 4 November 1905.
Fattigvæsenet.
Med Hensyn til Fattigvæsenets Ordning har ingen væsentlig Forandring været
indfort i denne Femaarsperiode ; man har fortsat med den i Begyndelsen af forrige Periode
indførte Ordning — Elberfeldsystemet. Den Slappelse i Næringslivet, som indtraadte i
Slutningen af forrige Periode, særlig ved Byggevirksomhedens Stansning, og som for en
Del var Aarsag til Fattigudgifternes Stigning, har vedvaret i hele denne Periode ; ialfald
har ingen væsentlig Bedring været at spore. Da Udgifterne yderligere steg i 1901, og
man antog, at en væsentlig Aarsag dertil var Mangel paa tilstrækkelig Kontrol fra Fattigstyrets
Side ligeoverfor Bevilgningerne i Distriktsmøderne, ansattes en Tilsynsmand ved
Fattigstyrets Kontor, der i Særdeleshed skulde ofre sig for Tilsynet med, at Understottelserne
ydedes i Overensstemmelse med de gjældende Forskrifter. Tilsynsmanden
tiltraadte sin Virksomhed i Marts 1902. Det varede ikke ret længe, førend det viste sig,
at den gjennem de tidligere Aar stadig stedfundne Udgiftsstigning stansede, og fra 1903
har Udgifterne til «Trængende i deres Hjem» gaaet ned. Dette Resultat skriver sig
dels fra den skarpere Kontrol, som Tilsynsmanden udøvede, og dels derfra, at der i 1903
blev aabnet Adgang for arbeidsføre, men arbeidsledige trængende Familiefædre til lønnet
Jordrydningsarbeide og for arbeidsdygtige trængende Kvinder til Sækkesyning. Ved
disse Foranstaltninger er ogsaa Antallet af Fattigunderstøttede gaaet ned, fra 2 084 i
Begyndelsen af 1902 til 1 797 i Slutningen af 1905.
Til nærmere Belysning af Stillingen i det hele henvises til modstaaende Tabel: