Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

Nordre Trondhjems Amt. 7
og det sterke Brug, mellem den pessimistiske og den optimistiske Retning i
Jordbruget. Tidsperioden betegner efter alle Tegn at domme en Kursændring i
Amtets Jordbrug. Den sidste Menneskealders svage Brug viger Pladsen for et
sterkere. Hovedprineiperne ved det gamle Brug var at spare, at lægge mindst
mulig Kapital og Arbeide i Jordbruget. Af den Grund blev alle Kulturer indskrænket,
som krævede Kapital og Arbeide, Nydyrkning og Grundforbedringer
indskrænkedes ligeledes, og paa mange Steder blev tidligere Agerland udlagt til
Havnehager og MarksMatter. Den gamle Retning kulminerede her i Amtet med
90-Aarenes «Engtheori» : mest mulig af den dyrkede Mark skulde lægges ud til
varig Eng, 0-jodselen skulde bruges som Overgjødsling, leiet Arbeidshjælp saavidt
muligt undgaaes, alle Indtægter tages gjennem Fjøset o. s. v.
Det er fra denne Retning, som kanske mere end noget andet liar svækket
Landmændenes Økonomi og deres Tro paa Jordbrugets Lønsomhed, at den sidste
Femaarsperiode viser et tydeligt Omslag.
Nydyrkningen og Grundforbedringsarbeiderne liar
skudt rask Fart. Der er i Femaarsperioden bare af Amtsagronomen planlagt til
Dyrkning ea. 4 000 Maal (Dekar) Nyland, og paa et lignende Areal vandsyg
Indmark er planlagt Afgroftning. Vi kan med rundt Tal regne, at der er opdyrket
mindst 5 000 Maal Nyland og tørlagt opimod det dobbelte Areal vandsyg
Indmark. Hosten 1904 lykkedes det ogsaa at opnaa Enighed mellem samtlige
Interesserede om Udførelsen af et stort og vigtigt Foretagende, som har været
oppe til Forhandling i over 50 Aar, nemlig Udtapning af de store Mær esmyr
er i Sparbu Herred, hvorved omkring 3 000 Maal vil blive god dyrket
Mark. Foretagendet er sikret ved Bevilgninger af Staten (Kr. 9 900.00) og af
Amtet (Kr. 4 950.00) og ved Herredets Deltagelse i samme. Arbeidet skal paabegyndes
Vaaren 1907. Foretagendet tillægges stor Betydning — baade i og
for sig og fordi det som det forste store Foretagende her i Distriktet paa
dette Omraade haabes at ville blive et Exempel til Efterfølgelse. Se nærmere
Amtsthingsforhandlingerne for 1906, S. 343-350 og S. 759-76O.
Af Jorddyrkningsfondet er i Femaaret tilstaaet tilsammen 183
Laan til Jordbrugere inden Amtet med en samlet Sum af Kr. 151 930.00 mod i
forrige Femaar 96 Laan med Kr. 52 645.00.
ordbrugets Drift har gaaet i Retning af storre Intensitet. Kornar
ealern e, som i den sidste Menneskealder stadig er bleven formindsket, er
igjen øget i de fleste Bygder. Turnip sdy rkningen har tiltaget i hoi
Grad næsten overalt i Amtet. Den har paa flere Sttder flerdoblet sig og staar
i de egentlige Indherredsbygder paa Høide med hvilketsomhelst Stel i Landet.
Pot et dyrkni ng en liar tiltaget i enkelte Bygder, særlig i der sidste Tid.
af Femaarsperioden. Ert edyrkningen, som i længere Tid har været nedlagt,
er igjen optaget, om end endnu alene i faa Bygder og i mindre Maalestok.
Dyrkning af Bælgplanter til Grongjodsling er med Held forsogt
paa nogle faa Steder. Ha v ebruget, den mest intensive Form for Jordbrug,
liar gaaet jevnt fremover, Særlig har Grønsagsdyrkningen i de allersidste