Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

30 Nordlands Amt.
paa Dønnes og Tomoen i Nesna, uagtet de horer til dem, der næst Mo Jernfelter
har været længst kjendte og har en gunstig Beliggenhed.
Af Jernanvisninger i Salten *og Ofoten, der er indmuthede, kan nævnes Beiaims,
der er af samme Karakter som Ranens, videre Næverhaugens i Fauske
disse har af og til været underkastet Prøvedrift og Opfaring i Femaaret ; Storjords
i Tysfjord, Tysnes i Hamarøy, førende Magnetit, der i Femaaret var
Gjenstand for Prøvedrift Kommer vi til Ofoten haves Haafjeldets Jernfelter
paa Sydsiden af Ofotenfjorden, Osmarks og Bogens paa Nordsiden. Alle har
været underkastet Prøvedrift, men kun i Bogens Felt har denne fort til, at
en vigtig Bergværksdrift er kommen istand for Regning af A/S Ofotens Malmfelt.
Her er betydelige Anlæg gjort, men den egentlige Drift kom først igang
ved Femaarets Udløb.
I Lofotens og Vesteraalens Jernfelter, der optræder i Almindelighed som
mogniatiske Udsondringer, har Drift været igang til forskjellige Tider i Gimsøy
og Valberg i Madmoderen og Smorten Efterat et hollandsk Selskab havde forsøgt
sig i Madmoderen og opgivet videre Arbeide, liar nu et østerrigsk Selskab
sat igang en større Drift med store Anlæg, om hvis Fremtid det endnu er fortidligt
at udtale sig I Smorten begyndte A/S Norske 'Malmfelter i 1904 ordent -
lig Drift, der liar resulteret i en aarlig Produktion af ca. 9 000 Ton Jernmalm
A 59 Pct. Jern. Driften paa de i Fiskefjord i Hadsel optrædende Jernmalme har
været hindret ved Stridigheder om Eiendomsforholdet der endnu ikke er tilendebragte.
I Kaljord Jernfelt har A'S Norsk Malmexport, Arendal, siden 1904
haft Drift igang og exporterede til denne Tid ca. 15 000 Ton Jernmalm à 57
Pct. Jern. I Lunkanfjord og Tengelfjord i Hadsel blev der skjærpet paa Jernmalm,
men Drift er til Dato ikke kommen istand, ligesaa i Malnes Sogn og
i Øksnes.
Med de vakre Priser paa Kobber har der været ivrig Skjærpning paa
Kobberanvisninger, og Driften liar været intens, hvor saadan er kommet
istand. Som ovenfor nævnt produceredes ved Sulitelma Værk i Femaaret 362 873
Ton kobberholdig Kis med en Stigning fra 45 336 Ton til 87 192 Ton i
1905 og et Arbeidsbelæg fra 974 til 1 495 i 1905. Dette Værk, hvis Udgifter
ved Gruber, Vaskerier og Hytte i 1905 androg til kr. 1 428 649.68, er et Bevis
paa, af hvilken Betydning en velordnet Bergværksdrift er for Distriktet og
Landet. Der anvendtes i samme Aar til Nyanlæg og Inventar Kr. 748 115.81.
Værket, der_staar paa Hoiden af sin Tid, er en Hæder for Landet, idet det besøges
af Sagkyndige fra den hele Verden, der ønsker at gjøre sig bekjendt med de
nyeste Fremskridt i Opberedning og Metallurgi. Siden 1905 er det stadigt gaaet
fremad, og nu er en aarlig Produktion af 130 000 Ton planlagt. Ved Siden
af dette Værk bliver den Drift paa Kobber, som fandt Sted i Amtet i Femaaret
hoist ubetydelig.
I Melkedalen i Lødingen blev der i 1900 produceret af et engelsk Selskab
ca. 500 Ton Kobbermalm. I Hopen Kobberfelt i Bodin Herred udbragtes ialt
ca. 743 Ton rig Kobbermalin til en Værdi af Kr. 68 000. I Plurdalen i Mo
i Hanen var der en Prøvedrift igang, ligesaa paa Holmholmen i Hemnes uden