Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

10 Romsdals Amt.
var sat til Kr. 15.00, Romsdal Kr 13.00 og Nordmor Kr. 13.50, alt pr. Meterfavn
(Længde 30 Cm.). Det er vel endog et Sporgsmaal, om ikke Birken ved
sin hurtige Vækst og de gode Priser, som opnaaes, giver et ligesaa fordelagtigt
Udbytte som Furuen. I ethvert Fald inaa man være fuldt ad enig med den i
Femaaret fungerende Anasskogniester, naar ban i sin Indberetning for 1904 udtaler
sin Beklagelse over, at Birkeskogen endog i skogfattige Egne ligefrem er
Gjenstand for Mishandling, dels ved Næverfiækning, dels ved Lovhugst og Risbrud.
Ogsaa i heromhandlede Periode har — særlig i Romsdal Fogderi — H a sselen
givet adskillig Indtægt ved Oparbeidelse til Tondebaand.
Ved Femaarets fdlob var der ingen Skogvedtægter i Henhold til Lov 2 Ode
Juli 1903, hvad der jo ogsaa spies at tyde paa liden Forstaaelse af Skogens
Betydning og svag Interesse for dens Bevaring.
Naar saaledes, som nævnt, Amtet maa betegnes som skogfattigt, er det
meget mere beklageligt at maatte berette, at Skogen i Femaaret yderligere er ganet
tilbage, og dette gjælder desværre med faa -Undtagelser det hele Amt. Kun for
Herrederne Surendalen, Flvundeidet, Oksendalen og Rindalen, alle i Nordmor,
oplyses det, at Skogen ikke er gaaet tilbage, medens det modsatte har været Tilfældet
i de øvrige Herreder, som har Skog tilsalgs. Imidlertid antages det, at
Tilbagegangen ikke har været saa stor i sidste Femaarsperiode som i den forudgaaende.
Dette har sandsynligvis bl. a sin Grund i, at Gaardbrugerne har havt
ikke saa lidet af Gaardsprodukter at sælge — Smør, Kjød, Flesk — og paa
disse liar opnaaet hoie Priser.
Det vilde saaledes være et yderst trist og nedslaaende Billede, som maatte
tegnes af Skogdriftens Stilling i Amtet i Femaaret, hvis man ikke paa den anden
Side netop fra denne Periode kunde melde om Lyspunkter, som synes at varsle
OM et Vendepunkt i Opfatningen af Skogens Betydning. Fra alle Hold meldes
der nemlig om vaagnende eller stigende Interesse for Skogen og dens Bevaring
og end mere for dens Forogelse og Fornyelse. Dette skriver sig utvilsomt fra
det store og energiske Arbeide, som liar været udøvet til Skogsagens Fremme.
Allerede i 1894 dannedes det i forrige Beretning omtalte ,