Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

Tromso Amt. 17
skibe. I samlet Antal staar Amtet kun tilbage for Romsdal, og i Antallet af
stone Seilfartoier overgaar det langt ethvert andet Amt. Værdien er anslaaet
til omtrent 3.6 Mill. Kr., hvilket kun overgaaes af Romsdals Amt. De allerfleste
Fartoior er bekostet af privat Kapital, idet Amtet kun har erholdt 216
Havflskelaan, hvilket forøvrigt er betydelig flere end noget andet Amt og mellem
Halvparten og Tredjeparten af samtlige Laans Antal.
Som man ser, har Amtet endnu ikke faaet mange Baade med mekanisk
Drivkraft, hvilket selvfølgelig for en væsentlig Del liar sin Grund i deres større
Kostbarhed. Imidlertid ser det ud til, at man i den sidste Tid har begyndt at
faa Tro paa Motorbaadenes Hensigtsmæssighed, og da vil det økonomiske Sporgsmaal
neppe længe spille nogen Rolle.
Hvad Tilvirkningsmaader og Afsætningsmarkeder angaar,
er Forholdet i det væsentlige uforandret. Exporten af Fisk i fersk Tilstand
er dog adskillig tiltaget, men bortseet fra endel Smaapartier, som i de
senere Aar er sendt over Narvik til Nordsverige, har den kun foregaaet til Indlandet,
nemlig Trondhjem, Bergen og Kristiania.
5. Bergværksd rift 1).
I Tromso Amt har i Femaaret 1901-05 som overalt ellers i Landet
Skjærpning efter Ertsforekomster været drevet med stor Iver. Anmeldelser af
Fund er strømmet ind i Mængde fra næsten hvert eneste Herred. Om det endelige
Resultat er det naturligvis for tidligt at udtale sig med Bestemthed, men
der er Grund til for fleres Vedkommende at tro, at en varig Bergværksdrift vil
blive Følgen, hvis de raadende Metalpriser holder sig. At opregne alle de Steder
i Amtet, hvor der har været skjærpet, vilde være meningsløst, da en Flerhed af
Forekomsterne kun vil faa en efemer Tilværelse, hvorfor jeg skal indskrænke
mig til i Korthed at omtale de Ertsfelter, hvortil der for Tiden knyttes de
bedste Forhaabninger.
Idet jeg begynder fra Grænsen mod Finmarken, kommer jeg først til
Kvænangen gamle Grubefelt paa, Fjeldplateauet mellem Badderen og Alten Prestegjeld,
som i lange Tider af og til liar været Gjenstand for større Drift, først
for Regning af det engelske Selskab, der bearbeidede Altens Kobbergruber, senere
for Regning af Konsul Persson i Helsingborg og senest af Sulitjelma-Bolaget.
Intet liar været sparet hverken tidligere eller senere for at opnaa et godt Resultat,
men forgjæves. For Tiden ligger det hele Felt under Frist. Grunden til det
uheldige Resultat er tildels Gangenes meget vekslende Kobberindhold, tildels
planløs Drift med kostbare Anlæg, der har krævet uforholdsmæssig store lidgifter.
Men Feltet fortjener fremdeles Opmærksomhed med de hoie Kobberpriser,
som nu haves, idet det indeholder en Mængde Forekomster og er hvad Englænderne
kalder