Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

Nordlands Amt. 63
Beretning
om Kjobstaden Narviks økonomiske Tilstand
i Femaaret 1901-1905.
Kjobstaden Narvik er oprettet fra 1 Januar 1902 i Henhold til Lov af
29 Mai 1901. For Aaret 1901_ vil derfor endel Oplysninger vedkommende
Stedets Udvikling formentlig blive givet al Amtmanden i den for Amtets Landdistrikt
afgivne Femaarsberetning.
Folkemængden inden den Del af det daværende Ankenes Herred, som senere
overgik til Kjøbstaden Narvik, udgjorde ved den almindelige Folketælling 3 December
1900 3 023 Mennesker. I Løbet af Aarene 1901 og 1902, medens Anlæg
saavel af Jernbanen som Luossavaara—Kirunavaara Aktiebolags store Kaier
paagik, steg Folkemængden betydeligt, saa den nogen Tid vistnok var oppe i
ca. 5 000.
Med den stigende Folkemængde fulgte en livlig Byggevirksomhed, der varede
lige til IVIurtvangsloven af 19 Mai 1904 traaite i Kraft.
Fra 1904 er — saavidt man kan forstaa Folkemængden aftaget noget,
dog neppe mere end til ca. 4 500. Nogen kommunal Folketælling liar ikke været
afholdt i Femaarsperioden.
Byens Grænser er fastsat ved Gmenseopgangsforretnim,Yer afholdt 16, 19,
23 og 28 Oktober samt 4 og 27 November 1901, stadfæstet ved Kgl. Resolution
af 3 Januar 1902.
Ordningen af det civile Embedsværk for Byen er ligeledes fastsat ved
Resolution af 3 Januar 1902. Fra Nytaar 1904 er Byen udskilt fra Ankenes
som egen Menighed, og fra samme Tid er der oprettet et residerende Kapellani
ved Ofotens Prestegjæld, under hvilket Byen fremdeles hører i geistlig Henseende.
Aarene 1901 og 1902 paagik, som for nævnt, Anlægget af Ofotbanen
samtidig med Arbeidet paa Luosavaara—Kirunavaara Aktiebolags Kaier. Byens
Befolkning var følgelig i denne Periode væsentlig Arbeidere ; ved Siden heraf
strømmede paa Grund af den tidligere omtalte Byggevirksomhed adskillige Haandværkere
til Byen. Da Jernbanen var færdig i Slutningen af 1902, og Bolagets
Anlæg samtidig saavidt fremskredet, at Malmudskibningen kunde paabegynde,
fandt naturlig en hel Del af de tidligere Funktionærer og Arbeidere ved Anlæggene
Beskjæftigelse ved Jernbanens Drift eller ved Bolagets lidskibningsvirksomhed.
Samtidig indflyttede ogsaa adskilllige Jernbanefunktionærer fra andre Steder.
Arbeidet med Anlægget af Bolagets Kaier fortsattes forøvrigt lige til Femaarsperiodens
Udløb. Saavel Jernbanen som Bolaget har mekaniske Værksteder,
Bolaget ogsaa elektrisk Kraftstation. Udenfor disse Anlæg bar der ikke
været andre nævneværdige industrielle Virksomheder i Byen end et Par Mineralvandfabri
kker.