Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

8 Finmarkens Amt.
(Fortsat fra Side 5.)
Størrelse eller Afkastningsevne. Ganske vist har vel den nye Lov bevirket en
mere ensartet Bedømmelse af de udmaalte Eiendomme over hele Amtet, saa
Forholdet forsaavidt er bedre, hvad de i denne Periode udmaalte Ejendomme
angaar. Men indtil der bliver foretaget en fuldstændig Revision af Matrikulskylden
i hele Finmarken, og denne herunder udarbeidet efter samme Princip og
i Overensstemmelse med Landets almindelige, vil Forholdene i denne Henseende
blive utilfredsstillende.
I de Distrikter — Tauen Sorenskriveri og Alten Herred — hvor der af
dertil nedsatte Kommissioner har været fastsat Grænser mellem Statens Jord
og de private Eiendomme, er disse Grænser nogenlunde jorden. I hele det
øvrige Amt er der endnu mere eller mindre 1Tgreie paa Grund af mangelfuld
Grænsebeskrivelse i Hjemmelsdokumenterne. Og overalt er Grænserne mellem
Privateiendomme delvis uklare. I de tættere bebyggede Distrikter, saasom Alten,
Karasjok m. fl., giver dette temmelig ofte Anledning til Krangel mellem Naboer,
samtidig som det i ikke ringe Grad hindrer Jordens hensigtsmæssige Udnyttelse
og Jordbrugets Fremskridt.
For eller senere maa her gjøres noget for at bringe fuld Orden i disse
Forhold, og jo længere dette udsættes, desto vanskeligere og besværligere bliver
Arbeidet.
Jordbrugets Tilstand.
Amtets Jordbrug har i Beretningsperioden gaaet fremad, maaske i noget
stærkere Grad end i tidligere Femaar, uagtet her tildels har været Uaar paa
Hoavlen. Virkningerne af Isbrandskaden Vaaren 1903 viste sig saaledes paa
mange af Engene flere Aar efter. Enkelte Distrikter liar været hjemsøgt af
helmet' og Markmus, der dels har gjort Skade paa Engen, dels har ødelagt
Høet i Lader og Stakke, fornemmeligst i ITdslaatter. Men desuagtet horer man
nu meget sjelden udtalt den tidligere almindelige Opfatning, at det ikke lønner
sig at drive Jordbrug i Finmarken. Der er kommet noget mere Fart i og
Interesse for Arbeidet paa Jorden og hvad dermed staar i Forbindelse. I enkelte
Distrikter er dette endog meget fremtrædende, i andre derimod mindre, tildels er
der omtrent Stilstand.
Amtets Landhusholdningsselskab undergik i 1904 en Forandring i sin Organisation,
sigtende til gjennem Dannelsen af Underafdelinger at drage Distrikternes
Landbefolkning nærmere og mere umiddelbart ind i Arbeidet for Jordbrugets
Fremme. Der blev dette Aar stiftet 2 saadanne, nemlig- Vestfinmarkens
Tanen-Varaugers Landbrugsforeninger. I 1905 dannedes endvidere Karasj oks
Landbrugsforening.
De nye Love, saavel for Landhusholdningsselskabet som for Underafdelingerne,
blev approberet af Finmarkens Amtsthing i 1904. De gaar i Hovedsagen ud
paa følgende:
Underafdelingernes Medlemmer er tillige som saadanne ogsaa Medlemmer af
Landhusholdningsselskabet. De vælger selv sin Bestyrelse, der blandt sine Medlemmer
igjen vælger Formand, og han er selvskrevet Medlem af Hovedselskabets