Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

Tromso Amt. . li
Ren Furubestand forekommer meget sjelden. I mere eller mindre Grad er
Birken indblandet. Denue Indblanding af Birk i Furuskogen er en af de største
Vanskeligheder, som Ungfuruen har at kjæmpe imod, forinden den naar saa
langt, at den liar sin Top over Birkekronerne.
Furuskogen her nord er i det lick taget saa vanskelig stillet, at den fra
Menneskenes Side maa behandles med den største Omhu, om man ikke skal se
den paa Retur, men vedligeholdt eller i Fremgang.
Den største Del af Amtets Furuskoge er nu i Statens Eie, hvilket for
Skogens Skyld — og dermed for bele Befolkningen — maa siges at være et
stort Held. De fleste af de i den senere Tid fra Private indkjøbte Skogstmek-
'linger var ved Salget i en meget miserabel Tilstand, idet de bedste og for Driften
bekvemmeste Trær, nemlig Mellemskogen, var borte, saaat kun glissen Smaaskog
og en og anden affældig gammel Run stod igjen. Sydpaa, hvor Reproduktionsforholdene
er gode og de Kalamiteter, som Gjenvæksten forøvrigt er udsat for,
er færre, vil en raseret Skog i en nogenlunde overskuelig Fremtid dog atter
komme sig. Heroppe vil derimod Skaden være følbar for flere Slægtled.
De største Vanskeligheder, som Furuskogen liar at kjæmpe mod, foruden
Menneskenes Behov og den forannævnte Indblanding af Birk, er Storme, vekslende
Mildveir og Kulde om Vinteren, Snetryk og Mus. Dertil kommer endel Skade
al Tamren og Storfugl. For Birkeskogens Vedkommende maa ved Siden heraf
nævnes den skrækkelige Røver, Birkemaaleren (Cidaria dilatata). Om dette Skadeinsekt
end ikke liar anrettet sea store Ødelæggelser som i Femaaret 1896-1901,
saa liar den dog ogsaa i heromhandlede Periode, og da især i 1905, gjort noksaa
betragtelige Indhug i Birkeskogene.
Aaret 1902 var med de hyppige Vekslinger af Mildveir og Kulde i Vinterhalvaaret
meget ugunstigt for Trævegetationen. En Masse saavel Top- som Sideskud
frøs udpaa Vaarparten bort, hvorved Træerne blev sat betydelig tilbage
i Væksten.
Skaden paa Skogen af Tamren synes i denne Femaarsperiode ikke at have
været satt ,stor som i den foregaaende. Den har dog paa mange Steder været
ret betragtelig og bør derfor søges yderligere reduceret, ligesom man stærkt maa
klandre, at Lapperne paa enkelte Steder har begyndt med Gjedehold.
Klasse med Tamrenen kan som Skogrovere sættes Rypefangerne, der
ribber det øverst mod Fjeldene forekommende Birkekrat til Fæste for sine Snarer.
Trods alle i det foregaaende behandlede Vanskeligheder, som Skogen i
Tromso Ala har at kjæmpe med, maa dog nu dens Fremtid sees lyst imode,
efterat Staten er bleven Eier af det hovedsageligste al Furuskogen, efterat
Væruskogsvedtægter er vedtagne og efterat Plantning og Saaning er begyndt at
udføres i alle Herreder. Dertil kommer, at Tingdommens Forstaaelse af Skogenes
store Nationalværdi og- af det urigtige i al unødig Skade paa smaa saavel som
store Tner synes at være i stadigt Stigende.
De offentlige Skoge, som længst liar været underlagt Skogvæsenets Bestyrelse,
og hvor Kulturarbeider i Form af Birkerydninger etc. har været udførte,
,staar nu for en stor Del meget lovende, Endnu forekommer her og der Om-